Spring til indhold

6b Formklippede træer

Arbejdsbeskrivelse - 6b Formklippede træer. Kvalitetsbeskrivelse gældende fra 1. januar 2019.

Anvendelse

Formklippede træer anvendes i finere haveanlæg og på kirkegårde, gågader og pladser, som en bevidst brug af træets skulpturelle form. De anvendes desuden som træer langs gader og veje, hvor pladsen er begrænset.

 

Beskrivelse

Formklippede træer er træer, der gennem klipning er formet til et bestemt udtryk, fx stammehæk eller kasseklippet træ.
Formklippede træer kan være enkeltstående træer der er klippet i stramme regelmæssige former (runde, firkantede, pyramidale) eller flere træer der samlet danner en bestemt klippet form, som f.eks. klippede stammehække.
Formklippede træer klippes årligt for fastholdelse af den præcise arkitektoniske form.

 

Standardpleje

Tilstandskrav:

Stammeskud: Forveddede stammeskud må ikke forefindes på formede træer.

Bestillingsarbejder:

Klipning:

  • Formklipning udføres normalt 1 x årligt – enten før løvfald i perioden september-oktober eller efter løvfald i perioden januar-marts.
  • Hvor træet/kronen ikke lever op til den form som ønskes på sigt, skal det aftales med Parkforvalter, hvordan beskæringen kan sikre at der etableres nye grene og dermed på sigt opnås den ønskede facon.
  • Beskæringen kan også indeholde en gradvis foryngelse eller tilretning ved at udtynde og reducere i grene. Denne form for udtynding skal altid aftales med Parkforvalteren inden udførsel.
  • Facon, omfang og tidspunkt for klipning af formede træer aftales med Parkforvalteren.

By- og Kulturforvaltningen