Spring til indhold

1c Rosenbede

Arbejdsbeskrivelse - 1c Rosenbede. Kvalitetsbeskrivelse gældende fra 1. januar 2019.

Anvendelse

Rosenbede skal være smukke og overvældende i blomsterpragt og duft. Rosenbede opleves oftest på nært hold, hvor den enkelte rose træder tydeligt frem. Rosenbede anvendes i parker, langs veje og i institutionshaver.

Beskrivelse

Roser skal fremtræde frodige og veludviklede i vækstperioden.
Rosenbede er et element som kan kræve intensiv opmærksomhed og pleje.

Standardpleje

Tilstandskrav:

Udseende

Årsskud skal bryde fra grene i lav højde.

Knækkede grene og vildskud må ikke forekomme.

Visne blomster eller vildskud må ikke skæmme helheden.

Helheden skæmmes, når visne blomster og vildskud m.m. er synlige i bedets hovedblomstringsfase.

 
Ukrudt: Rodukrudt må ikke forekomme.
Frøukrudt må max dække 25% af den jord, som kulturplanternes løv ikke dækker. Det må ikke sætte frø og højden må ikke overstige 5 cm.
 
Jordoverfladen: Den synlige jord skal holdes løs og uden skorpe.
 
Løvsamlinger: Ansamlinger af løv må forekomme i lag på max 2 cm tykkelse.

 

Udførelseskrav

Gødskning og kultivering: Efter udbringning af 6-8 kg kunstgødning pr. 100 m2 i uge 13-17 arbejdes gødningen ned i jorden med kultivator og jorden kultiveres til det øverste 5 cm tykke lag fremstår med krummestuktur. Udføres 1 x årligt
 

Beskæring:

Beskæring af roser udføres ved vækstperiodens begyndelse i perioden uge 13-17.
Udføres 1 x årligt.


Opdateret 16-10-2019

By- og Kulturforvaltningen