Spring til indhold

Områdebeskrivelse 9

Bydelen består af Højme og Rasmus Rask skoledistrikter

Dekorativt billede af kort over Højme og Rasmus Rask skoledistrikter

Tryk på kortet for at se bydelen i Kortinfo

 

Om bydelen

Bydelen består af en sammenlægning af skoledistrikterne for Højmeskolen og Rasmus Rask-Skolen. Bydelen ligger i den sydvestlige del af Odense.

En stor del af bydelen består af opdyrkede arealer, og de største lokalområder i bydelen er Bellinge, Højme og Dyrup.

Den fynske motorvej går gennem den nordlige del af bydelen, og giver dermed gode muligheder for transport til og fra området.

Fritidsfaciliteter

Faciliteterne i bydelen centrerer sig om de tre store lokalområder.


Regionalcenter:

Ved Dyrup Bellinge Kultur- og Idrætscenter er der udover to idrætshaller, skydebaner, billard, dart, et stort udeareal med boldbaner, hundetræning og baseball.

Lokalcenter:

Ved Rasmus Rask-skolen ligger en handicapvenlig idrætshal, boldbaner, multibane, strandhåndbold og kunstgræsbane.

Bellinge Idrætscenter består af idrætshal, bevægelsessale, bueskydningsanlæg og klublokaler for flere brugere.

Herudover ligger der en svømmehal ved Højmeskolen, Sanderum Boldklub og to rideklubber i Dyrup.

Bydelen indeholder desuden et større industriområde, som bliver udvidet markant henover de næste par år.



Fritidsliv

De store aktører i området er Brændekilde Bellinge Boldklub, Bellinge IF, Bellinge Gymnasterne, FirmaIdræt Odense og Sanderum Boldklub, men der er også en række øvrige foreninger og aktivitetsmuligheder.

Der er et rigt og varieret fritidsliv i bydelen med en bred vifte af aktiviteter.

Odense Å deler den østlige grænse af bydelen, og giver mulighed for vandre- eller løbeture i det fri.

 

antal borgere i bydelen

  • 2018 - 11.700
  • 2028 - 12.668

 

Demografi

Bydelen har en forventet befolkningstilvækst på ca. 1000 borgere i perioden i en 10 årig periode.
I lokalområdet Bellinge og særligt omkring Rasmus Raskskolen er der gennem de seneste år blevet bygget flere nye boligområder for at imødekomme befolkningstilvæksten.

 

Dekorativt billede af det nye område Bellinge Fælled

Billede af Bellinge Fælled

 

Udvikling af bydelen

Den nordøstlige del af bydelen har mange forskellige faciliteter, som kan imødekomme flere idrætsgrene. Især området omkring Dyrup/Bellinge Kultur- og Idrætscenter i Dyrup har et bredt udvalg af faciliteter såsom baseball-bane, hundetræningsområde, boldbaner, indendørs haller, svømmehal, skydebane og dart baner.

 

Området har et stort potentiale, da der er flere faciliteter, der ikke er fuldt udnyttet. Dyrup/Bellinge Kultur- og Idrætscenter er i gang med en udviklingsplan for deres indendørsfaciliteter.

 

Der er et gymnastik- og springcenter i mindre skala på vej ved Kratholmskolen (privat skole), som der generelt er stor efterspørgsel på i Odense, og der er ønsker om, at faciliteterne på Rasmus Rask-Skolen skal være bydelens fritids- og kulturcenter – pt. bedst beskrevet i visionen for FællesVærket.

 

Bydelen har overordnet set et godt udbud af faciliteter.


By- og Kulturforvaltningen