Spring til indhold

Frivillighed er et hit

  .

Brug af frivillige kræfter som supplement til Odense Kommunes ydelser er en væsentlig del af Ny virkelighed – Ny velfærd. Også på landsplan er der opmærksomhed på frivillighed. I Frivillighedens år i 2011 blev Frivillig Fredag indført som national mærkedag. Dagen er en markering og anerkendelse af frivillighed.

Ildsjæleprisen varmer
I Odense Kommune har vi længe haft fokus på frivillighed, men nu lægges der ekstra tryk på de muligheder og engagement det giver, både for Odense Kommune og borgerne selv. I de seneste 5 år har Odense Kommune uddelt en Ildsjælepris til en forening, som udfører frivilligt socialt arbejde med stor entusiasme og varme.

I år blev prisen uddelt på Frivillig Fredag. Prisen gik til De frivillige i lokalområde 3, som arrangerer aktiviteter, udflugter og sammenkomster for ensomme, udsatte ældre i lokalområdet.

Borgmesterforvaltningen