Høretekniske hjælpemidler
Hvis høreapparater ikke er nok, kan høretekniske hjælpemidler være en hjælp.
Kommunikationscenter Odense tilbyder rådgivning, udredning og afprøvning af høretekniske hjælpemidler. Centeret kan også hjælpe med ansøgning til sagsbehandlere.
For at få bevilget et høreteknisk hjælpemiddel skal det:
- afhjælpe følgerne af hørenedsættelse i væsentlig grad
- gøre hverdagen lettere, eller
- være nødvendigt for, at du kan arbejde.
Har du problemer med at bruge et bevilget hjælpemiddel, tilbyder Kommunikationscenter Odense undervisning i brugen af hjælpemidlet.
Kontakt Hjælpemiddelservice, hvis dit hjælpemiddel er defekt.