Kompensationsydelse til voksne med handicap
Er du over 18 år, kan du ansøge kommunen om kompensationsydelse til dækning af de ekstra udgifter, som du har i din dagligdag, og som er en direkte følge af din fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse.
Selvbetjening
- Ansøg om kompensationsydelse - gruppe 1
- Ansøg om kompensationsydelse - gruppe 2
- Udredningsskema kompensationsydelse
- Samtykke kompensationsydelse
- Fuldmagt kompensationsydelse
Voksenrådgivningen
Tolderlundsvej 2
5000 Odense C
Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.
Digital Post
Merudgifter til voksne - for borgere
Åbningstider for personlig henvendelse
Man - onsdag 9.30-15-00
Torsdag 9.30-17.00
Fredag 9.30-13.00
Åbningstider for telefonisk henvendelse
Man - onsdag 8.00-15.00
Torsdag 8.00-17.00
Fredag 8.00-13.00
Kompensationsydelse til voksne – også kaldet dækning af kompensationsberettigende udgifter – er en økonomisk støtte, du kan søge, hvis du har en varig og betydelig nedsat funktionsevne.
Ydelsen gives som tilskud til de ekstra udgifter, du har i hverdagen, og som skyldes din funktionsnedsættelse. Det kan fx være udgifter til medicin, befordring eller særlige kurser.
Hvem kan søge om dækning af kompensationsberettigende udgifter?
Borgere mellem 18 år og folkepensionsalderen med et varigt fysisk eller psykisk handicap kan søge om dækning af nødvendige kompensationsberettigende udgifter efter servicelovens § 100.
For at få bevilget hjælp til kompensationsberettigende udgifter, skal du have en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne med konsekvenser, som er af indgribende karakter i din daglige tilværelse. Konsekvenser, som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.
Hvis du modtager førtidspension efter de regler, der var gældende før 2003, er du ikke berettiget til kompensationsydelse, medmindre du er bevilget kontant tilskud efter servicelovens § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96.
Sådan beregnes kompensationsydelsen
Kompensationsydelse udmåles ud fra dine sandsynliggjorte eller dokumenterede, nødvendige kompensationsberettigende udgifter. Det vil sige udgifter, som du har som følge af dine nedsatte funktionsevne, og som borgere uden nedsat funktionsniveau almindeligvis ikke har.Hvis du har sådanne udgifter, skal du tage stilling til, om du vil søge kompensationsydelse efter enten gruppe 1 eller gruppe 2:
Kompensationsydelse gruppe 1
For at få kompensationsydelse efter gruppe 1, skal du sandsynliggøre kompensationsberettigende udgifter, der overstiger minimumsbeløbet på 6.660 kr. om året svarende til et gennemsnitligt 555 kr. om måneden (2025-niveau).Alle typer af kompensationsberettigende udgifter kan her medregnes, uanset om udgifterne er løbende eller enkeltstående.
Så snart det er konstateret, at de sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter overstiger minimumsbeløbet, får du udbetalt et standardbeløb på 1.105 kr. pr. måned (2025-niveau) uden yderligere sagsbehandling.
Kompensationsydelse gruppe 2
For at få kompensationsydelse efter gruppe 2, skal du dokumentere kompensationsberettigende udgifter på over 24.000 kr. om året svarende til gennemsnitligt 2.000 kr. om måneden (2025-niveau).
Kun kompensationsberettigende udgifter, som er omfattet af en af følgende kategorier, kan tages med i dokumentationen:
- Kost- og diætpræparater
- Medicin
- Befordring og driftsudgifter ved befordring i egen bil
- Forhøjet husleje
- Fritidsaktiviteter
- Handicaprelaterede kurser
- Beklædning
- El, vand og varme
- Øvrige kompensationsberettigende udgifter, hvor den enkelte kompensationsberettigende udgift overstiger 15.000 kr. pr. år svarende til gennemsnitligt 1.250 kr. (2025-niveau) om måneden.
Du kan søge om dækning af kompensationsberettigende udgifter, uanset om du bor i egen bolig eller i botilbud.
Når kommunen har konstateret, at de dokumenterede kompensationsberettigende udgifter overstiger det ovenfor nævnte beløb, får du udbetalt et beløb svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter og i tillæg hertil et standardbeløb på 500 kr. om måneden (2025-niveau).
Ansøg om kompensationsydelse efter gruppe 1 eller 2
For at ansøge om dækning af kompensationsberettigende udgifter, skal du udfylde et af de to ansøgningsskemaer nedenfor, afhængig af hvilken gruppe du ønsker at søge efter. Når skemaet er udfyldt, sendes det automatisk videre til den rette afdeling i Odense Kommune. Du modtager en kvittering for modtagelsen.
Efterfølgende bedes du også udfylde hhv. Udredningsskema, Samtykke og evt. Fuldmagt, hvis du har en partsrepræsentant eller bisidder.
Ansøg om kompensationsydelse - gruppe 1
Ansøg om kompensationsydelse - gruppe 2
Udredningsskema kompensationsydelse
Samtykke kompensationsydelse
Fuldmagt kompensationsydelse
Hvis du ikke har mulighed for at benytte den digitale løsning, kan du møde personligt op eller ringe til os.
Værgemål
Hvis du ikke kan varetage din egen sag, så skal du eller dine pårørende henvende dig/sig ved Familieretshuset og søge om værgemål. Kontakt Familieretshuset her
Yderligere information
Kompensationsydelse til voksne med handicap ydes efter Servicelovens § 100. Vil du vide mere om lovgivningen, kan du læse Bekendtgørelse om kompensationsydelse efter lov om social service her
Har du spørgsmål til kompensationsydelse, er du velkommen til at skrive til os. Se vores kontaktinformationer i boksen.