Spring til indhold

Kassebeholdningens udvikling

Regnskabet udviser i 2013 et kasseforbrug på 233,6 mio. kr. Hertil kommer positive urealiserede kursreguleringer af obligationsbeholdningen på 19,3 mio. kr. 

Den samlede kassebeholdning, som består af likvid beholdning, obligationsbeholdning, beholdning af aktier i udbyttebetalende investeringsforeninger m.v., udgør ultimo 2013 i alt 413,4 mio. kr.

365 dages gennemsnittet, der i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets regler ikke må blive negativt, var ved udgangen af 2013 på 967 mio. kr. 

Specifikationen af den samlede kassebeholdning fremgår af note 11 til regnskabet.

Odense Byråd har den 21/4 2004 som led i den finansielle strategi vedtaget, at kassebeholdningen skal være minimum 100 mio. kr. pr. ultimo regnskabsåret og gennemsnitlig minimum 350 mio. kr. Begge målepunkter er overholdt i regnskabet for 2013.

 
I figuren nedenfor vises kassebeholdningen dag for dag samt gennemsnit for 365 dage.


Den kommunale likviditet er som følge af betalingsmønstrene mindst ultimo måneden. Den gennemsnitlige likviditet ligger dermed en del højere end det, der kan aflæses af regnskabet.
 

En del af kommunens kassebeholdning er båndlagt som hensættelser til ældreboligområdet. Ultimo 2013 udgør den samlede hensættelse vedrørende vedligeholdelse og fornyelse samt ordinær drift på ældreboligområdet 53 mio. kr.
 

Opdateret 10-11-2015

Borgmesterforvaltningen