Spring til indhold

Møg fra kæledyr og husdyr

Sådan skaffer du dig af med møg fra kæledyr og husdyr.

Møg fra kæledyr

Dyremøg fra kæledyr som fx hundelorte, indhold fra kattebakker, strøelse og møg fra kaninbure o.l. skal lægges i en pose og kommes i din affaldsbeholder til restaffald – husk at lukke posen.
 
Dyremøg fra gnavere som fx kaniner, marsvin og mus kan sagtens blandes med kompost fra husholdningen og giver en god havegødning. Så har du en have, så kan du med fordel beholde gødningen hjemme.
 
Du kan bestille ekstra afhentning af restaffald ved Odense Renovation. Skal du af med større mængder dyremøg, skal det håndteres som møg fra hobbydyrehold. 
 
Genbrugspladserne i Odense Kommune tager IKKE imod uhygiejnisk affald. Du må derfor ikke aflevere affald med dyremøg på genbrugspladserne.

 

Møg fra hobbydyrehold

Møg fra hobbydyrehold som f.eks. heste, høns og får skal du selv skaffe dig af med. Genbrugspladserne i Odense Kommune tager ikke imod uhygiejnisk affald. Du må derfor ikke aflevere affald med dyremøg på genbrugspladserne. 

 

Du skal selv lave aftale om håndteringen af affaldet, og det er der forskellige muligheder for, fx:

  1. Lav en aftale med et landbrug i nærheden, som har en møddingplads eller container til husdyrgødning. 
  2. Brug hjemmesiden gratisgødning.dk
  3. Lav en aftale med Marius Pedersen A/S om at aflevere dit dyremøg på Sandholt Lyndelse Miljøcenter i Fåborg-Midtfyn Kommune. Tlf. 65 90 40 50 mail: odense@mariuspedersen.dk

By- og Kulturforvaltningen