Spring til indhold

Hvilken type taghave ønskes?

En taghave kan udformes på forskellige måder: Som en privat have, en fælles taghave, en offentlig taghave eller med udeservering.

Privat have

En privat taghave er et udendørs opholdsareal knyttet til din bolig. Den kan indrettes personligt med for eksempel plantekasser, hængeplanter, krukker eller et mindre grønt tag.

 

Skitse af en taghave

 

Fælles taghave

En fælles taghave er for alle ejendommens beboere og/eller brugere eller for virksomheders ansatte. Den kan indrettes til et fælles brug med for eksempel opholdsmuligheder, fælles plantekasser til dyrkning af grøntsager, regnvandshåndtering eller lignende.

 

Skitse af en fælles taghave

 

Offentlig taghave

En offentlig taghave er tilgængelig for og til brug for alle. Den kan indrettes med forskellige grønne elementer, opholdsmuligheder, udendørs undervisningslokale, regnvandshåndtering eller lignende.

 

Skitse af en offentlig taghave

 

Udeservering

Etableres der udendørs servering i forbindelse med en offentlig taghave, skal der søges om tilladelse på lige fod med andre steder.

 

Skitser er udarbejdet af Frederiksen Architects for Frederiksberg Kommune og udlånt til Odense Kommune med tilladelse.

By- og Kulturforvaltningen