Jordvarme

Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg indeholder bl.a. krav om, at et traditionelt jordvarmeanlæg (terrænnært anlæg) ikke må etableres tættere end 50 m fra almen eller ikke-almen vandforsyning (brønd/boring).

Et dybt anlæg må ikke etableres tættere end 300 meter fra en almen eller ikke-almen vandforsyning (brønd/boring).

Kommunen kan dog lempe afstandskravet på 50 m - til 5 m til ejerens ikke-almene vandforsyning, hvis vandforsyningen kun forsyner den ejendom, hvor jordvarmeanlægget udlægges.

Se brønde og boringer - registreret af kommunen.

Tjek selv forhold, der har betydning for sagen
Du kan selv tjekke om der er miljøforhold, der konflikter med det ansøgte jordvarmeanlæg - læs mere om konfliktsøgning her (vi - kommunen - skal dog meddele tilladelse til etablering af jordvarme). 

Der kan også være andre forhold, der har betydning for sagen. Er der fx tinglyst servitutter på ejendommen?... Eller er der andre miljøsager på ejendommen? - som har betydning for sagen.

Er ejendommen kun opvarmet med el (herunder jordvarme), kan du søge om reduktion i elprisen hos dit elselskab.

Når vi har modtaget din færdigmelding, så vil du modtage en ny BBR-meddelelse, hvor opvarmningsformen er rettet til jordvarme. Du kan så sende den nye meddelelse til dit elselskab.

Sådan fungerer et jordvarmeanlæg
Et jordvarmeanlæg er bygget op af tre kredsløb:



Kredsløb 1: Ude i haven
Væsken cirkulerer konstant rundt i kredsløb 1 og bringer varme tilbage til anlæggets varmeoptager A. Inde i varmeoptageren trækkes jordvarmen ud af væsken. Sådan "skummer" anlæggets varmeoptager hele tiden væsken i kredsløb 1 for varme og sender det videre til kredsløb 2.

Kredsløb 2: Inde i anlægget
Kredsløb 2 er selve hjertet i varmeanlægget og hedder en varmepumpe. Her cirkulerer en anden væske, der har ganske specielle egenskaber - først og fremmest fordi den har et meget lavt kogepunkt.  Væsken bliver til en gas i varmeoptager A. Varmen afgives igen i D, når den bliver presset sammen til en væske ved hjælp af en kompressor. Når dampen i kredsløb 2 afgiver sin varme, fortættes dampen igen til sin væskeform og er klar til en ny tur rundt i kredsløb 2.

Kredsløb 3: I boligen
Varmeafgiveren D opvarmer vandet i en varmtvandsbeholder.
Hermed overføres varmen fra kredsløb 2 til kredsløb 3, der omfatter husets radiator, gulvvarme- og vvs-installation.