Spring til indhold

Aftengruppen Syd/Øst

Aftengruppen Syd/Øst består af en masse skønne, skarpe og fagligt dygtige medarbejdere, som kører i det sydøstlige Odense og dækker besøg hos omkring 500 borgere, på tværs af alle forløb.

En gruppe medarbejdere fra Aftengruppen Syd/Øst
Medarbejdere i Aftengruppen Syd/Øst

Om din nye arbejdsplads

Vi er en aftengruppe, med fagligt skarpe og dygtige medarbejdere, der kører i det sydøstlige Odense. Vi har tilknytning til omkring 500 borgere og er en ud af fire aftengrupper. Vi kører som gruppe i et ret bredt område geografisk set, men vi er opdelt i 3 teams, der kører i mindre geografiske områder.

Når vi kører i aftenvagt, dækker vi på tværs af alle borgerforløb, det vil sige, at vi fx både kommer ved borgere, der har en fysisk funktionsnedsættelse, og ved borgere der har en sindslidelse. Det betyder, at vi kommer ved borgere i alle aldre og med forskellige livssituationer.

Vi er ca. 80 medarbejdere, og vi er fordelt på 25 ruter. Vi er en god blanding af både social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, ufaglærte og faste afløsere. Derudover er vi også en del af Vikarkorpset.

Herudover har vi også en faglig koordinator, som håndterer ruteplanlægning, og en planlægger der håndterer vagtplanlægning. Derudover har vi 2 oplæringsvejledere, hvilket betyder, at vi tilbyder elever at kunne prøve aftenvagter også.

Hos os er social- og sundhedsassistenterne en del af de tre teams, og det er vigtigt for os, at alle indgår i et tværfagligt team, fordi vi i det fælles rum og gennem flerfagligheden styrker helhedsplejen og sparringen.


Det kan du glæde dig til

  

Citat
Det er fedt at være her, fordi der er gode kollegaer og godt samarbejde og søde borgere.Emma, fagligkoordinator

 


Hos os i Aftengruppen Syd/Øst kan du glæde dig til at blive en del af en arbejdsplads, hvor vi virkelig vil hinanden, og hvor vi gør en indsats for at blive ved med at ville hinanden. Vi er en arbejdsplads i udvikling, og er også på mange måder en ny arbejdsplads, efter en opdeling i foråret 2025. Derfor er vi også en gruppe medarbejdere, der skal lære hinanden at kende på ny og tage imod nye gode kollegaer, men det betyder meget for os, at gøre det på en god og ordentlig måde, og at være ordentlige overfor hinanden.

For os har det stor betydning at være en arbejdsplads med ligeværdighed. Her er man ikke mere værd som leder end medarbejder, og det er vigtigt for os, at her ikke er en hierakisk opdeling, men en forståelse for, at vi har forskellige opgaver ind i den fælles kerneopgave.


 

Citat
Vi har forskellige arbejdsopgaver ind i kerneopgaven. Derved er vi hinandens forudsætning for at lykkes omkring denne, ligesom vi også er hinandens forudsætning for en god aften.
For mig handler det om ligeværdighed.Tine Riis Kristensen, rehabiliteringsleder

 


Vi tilbyder:

  • Gode kollegaer
  • Frihed og medbestemmelse
  • Rehabilitering som omdrejningspunkt
  • Faglig sparring
  • Synlig ledelse – også i aftentimerne.

Hos os prioriterer ledelsen også at være fysisk til stede på arbejdspladsen i aftentimerne i løbet af ugen. Dvs. at ledelsen både er der på arbejdspladsen, når medarbejderne møder ind til vagt, og når medarbejderne kommer ind til pause for at spise aftensmad. For Tine og David er det vigtigt, at ledelsesgerningen ikke bare handler om at få sagt ”hej” og ”god tur”.


Dine muligheder hos os

I Aftengruppen Syd/Øst ligger kompetenceudvikling os meget på sinde. Vi taler løbende kompetencer og har det også som punkt til MUS (medarbejderudviklingssamtale).

Vi er en arbejdsplads i rivende udvikling, her er der ikke noget, der er perfekt, og du er velkommen.


Vil DU være med til at skabe fremtidens arbejdsplads hos Aftengruppen Syd/Øst i Odense Kommune?

Se ledige stillinger

Skriv Aftengruppe Syd/Øst i søgefeltet for at få ledige stillinger hos os frem.

 

Godt at vide om aftengruppen Syd/øst

Rehabiliteringsleder Tine Riis Kristensen.
Assisterende rehabiliteringsleder David Paul Rørmose Gade.

Vores adresse er: Jacob Hansens Vej 137, 5260 Odense.

Arbejdstider:
Medarbejdernes arbejdstider er i tidsrummet kl. 15-23.30.
Som fastansat på 28 timer, arbejder man hver anden weekend.
Vi har et fleksibelt bookingsystem ift. faste afløsere.