Advisory Board for digital kommunikation 25. januar 2023

Referat: 25. januar 2023

Deltagere:

Benny Jørgensen – IT til Ældre
Bent Hansen og Jan Grandal - Ældre Sagen
Erik Vind Frost – Handicaprådet
Erik Grønlund – Ældre hjælper ældre
Jacob Ludvigsen - Beskæftigelses- og Socialforvaltningen
Kirstine Busk Folkmann – Den Frie Rådgivning
Marianne Kragmann – Café Paraplyen
Nils Jørgen Juul Stærmose og Susanne Hansen – Ældrerådet
Soheila Sharegh – AMU Fyn
Anders Drejer Lønbæk - Digitalisering og Data
Rasmus Vorup Lykkehøj - Digitalisering og Data

Lise Jensen-Dahm - Digitalisering og Data (referent)

Oplægsholdere:

Marianne Staal Stougaard - UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Marie Leth Meilvang - UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Mødets præsentationer:

Oplæg - Udsathed og den digitaliserede forvaltning, Advisory Board 250123

Oplæg - Effektmål, større digital tryghed hos borgeren, Advisory Board 250123

Velkomst og præsentationsrunde v/alle

Anders bød velkommen og præsenterede dagsordenen, derefter præsenterede deltagerne sig.

Udsathed og den digitaliserede forvaltning v/Marie Leth Meilvang og Marianne Stougaard

Marie Leth Meilvang og Marianne Stougaard fortæller om forskningsprojektet ”Udsathed og den digitaliserede forvaltning” i forhold til Odense Kommune.

Baggrund for projektet er, at borgere i udsatte positioner har udfordringer ved den digitale forvaltning, da de for eksempel mangler netværk og dermed er afhængige af hjælp.

Samarbejdspartnere i projektet er Café Paraplyen, Odense Kommune, Varmestuen Nørregade. Det vil sige, at øvrige deltagere i projektet er nogle af Advisory Boards egne medlemmer nemlig Tue, Marianne og Jacob.

Projektet har resulteret i en række opmærksomhedspunkter. Med udgangspunktet i, hvordan digitalisering kan understøtte positivt, fandt de ud af, at det er nemmere at hjælpe en borger digitalt, når dokumentation er samlet ét sted. Det kan give overblik for borgeren ligesom, at det også giver mindre angst.
Digitalisering kan være det, man mødes om som det fælles tredje, og det kan samtidig være med til at opbygge relationer.

De mere negative opmærksomhedspunkter er for eksempel, at der er stor variation i brugen og ikke-brugen af digitale løsninger. Der er også en manglende overførbarhed, som er afhængig af det ’device’, altså den enhed, man bruger, og ens eget personlige overskud til at håndtere udfordringen. Der kommer løbende nye systemer, som er svære at overføre og forholde sig til.
Der er heller ikke en naturlig forståelse af den offentlige forvaltning.
Hjælpeopgaven bliver desuden skubbet videre til NGO’er, (NGO = frivillige organisationer) og her det er vigtigt, hvordan relationen mellem borgeren og hjælperen er. Det tydeliggør også, at der mangler en formalisering og legalisering af hjælpearbejdet, så flere hjælpere kan føle sig trygge i at give hjælp.
Sidst men ikke mindst er det at være fritaget ikke en løsning – det bliver sværere at få hjælp generelt og særligt, hvis der opstår noget akut.

Anbefalingerne fra projektet er bl.a.:

• Fremskudt sagsbehandling, hvor man styrker relationen mellem kommunale medarbejdere og borgere samt mellem kommunale borgere og NGO-medarbejdere og frivillige.
• Én kontakt i borgerservice
• Digital Hotline a la Aarhus Kommune
• Mere udvikling af det fælles tredje
• Formalisering af hjælpearbejdet

Marianne Kragmann fortsætter med en fortælling om, hvad der er sket siden projektets afslutning. Siden januar 2023 har 2 fuldtidsmedarbejdere fra Borgerservice været dedikeret til at tage til ud til Café Paraplyen, Bolbro brugerhus, bibliotekets indgang, og de har stillet telefonnummer til rådighed, så varmestuerne, Gadeplan (enhed i Odense Kommunes Beskæftigelses- og Socialforvaltning) og Ældre Sagen kan tage kontakt, så de hurtigt kan få tilkaldt hjælp. Marianne oplever, at der sidder nogen hver gang hos Café Paraplyen, og medarbejderne fra borgerservice sidder der to gange ugentligt fra kl. 10-15 torsdage og kl. 10-13 fredage. De er 5 medarbejdere, der skiftes om tjansen. Indtil videre en succes, da det giver en tryghed.

Ældre Sagen tilføjer, at der nu med den direkte adgang kan det være en hjælp, da der tidligere har været vanskeligheder ved at tvinge borgere til Borgerservice, før de kunne få hjælp.

Jacob Ludvigsen tilføjer, at det er en form for digital førstehjælp.

Jan Grandal ytrer, at selvom man er digitalt fritaget, forventer banken stadig, at man er digital.

Kirstine Busk Folkmann bidrager og fortæller, at der opstår social ulighed også i relation til sundhed, hvis man ikke er digital. Den Frie Rådgivning oplever situationer, hvor borgere bliver udfordret i ansøgningen om for eksempel tilskud til tandbehandling, da hvor processen bliver langtrukken, hvis borgerne ikke er digitale.

Marianne Kragmann supplerer med forklaringen om, at dette er, fordi det i dag er svært at få fat i rette vedkommende, da der ikke er samme personlige service længere.

Anders runder af med opfølgning på, at det, man kan arbejde videre med, kan være formalisering af hjælpearbejdet.

Marie Leth Meilvang: Digitaliseringsstyrelsen har lavet lidt ift., hvordan pårørende kan hjælpe digitalt

Erik Vind Frost tilføjer, at der også er udfordringer for pårørende, der hjælper deres børn og unge med mentale handicap. Her er der med stor sandsynlighed forældre, der hjælper, da børnene står for deres egen Digital Post som 15-årige på lige fod med øvrige unge.
Erik fortæller også om et oplevet eksempel med rejsekort, hvor han overhørte, at en ældre ikke-digital mand kun kunne få hjælp til optankning af sit rejsekort, hvis han kunne tage ind til en større by, hvor der var en skranke med en medarbejder. Dette var, fordi han ikke havde MitID, som er nødvendigt for automatisk optankning. Det vidner altså om, at ikke-digitale alternativer er ikke altid er gode alternativer.

Kirstine Busk Folkmann fortæller dog også, at det vigtigt at være obs på, at nogen ikke skal kunne udføre handlinger, som borgerne, de hjælper, i forvejen ikke skal kunne. Nogle gange er det godt for dem at kunne sige, at de ikke kan gøre mere.

Løsningen er generelt set ikke fritagelse, men måske man kan se mere ind i, at det bliver mere lovligt for pårørende til at hjælpe.

Erik Vind Frost siger, at det her er en god idé, at det gøres synligt hvem, der har godkendt på vegne af en borger, så man kan spore en handling tilbage.

Soheila Sharegh tilføjer, at hun kan relatere til de udfordringer, som målgruppen i projektet oplever, hos ikke-udsatte, men arbejdsdygtige personer. De kan være lige så digitalt udfordrede, og disse personer kan også have brug for hjælp til at håndtere det digitale, selvom de ikke er socialt udsatte.

Større digital tryghed hos borgeren v/Anders Drejer Lønbæk

Præsentation af effektmål. Anders præsenterede i korte træk Odense Kommunes effektunivers og de målsætninger, der er politisk fastlagt. Dele heraf skal opdateres heriblandt de to mål og tilhørende indikatorer, der handler om digitalisering.

1. En effektfuld og nytænkende kommune for borgere og virksomheder gennem digitalisering
2. Større digital tryghed hos borgeren

Det er ambitionen at involvere Advisory Board for digital inklusion evt. sammen med Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for socialt udsatte primært ift. at belyse udfordringerne med digital tryghed. Derfor blev der lagt op til, at medlemmer bordet rundt kunne fortælle lidt om, hvordan deres målgruppe opfatter digital tryghed.

Jacob Ludvigsen kom med eksemplet MitID. Her vil pårørende gerne hjælpe, men det er ikke altid, man kan stole på det. Man skal kunne få hjælp fra kilder, man stoler på. Tryghed handler især om de ydelser, man skal have. Eksempler på folk ”der vil hjælpe”, men ender med at blive snydt – nogle køber iPhones i deres navn etc. Den manglende kontrol, man mister, giver utryghed.

Kirstine Busk Folkmann:
To indsatser. Bandekriminelle, der har optaget kviklån i andres navn, hvilket påvirker en kærestes ydelser. Og ældre med de udfordringer, som de har. De skal hjælpes meget forskelligt. Utrygheden ved om man ”gør det rigtigt” fylder meget hos de ældre.

Erik Grønlund:
Det er en udfordring at skifte fra ét device til et andet.

Benny Jørgensen:
De frivillige vil gerne hjælpe, men det er svært pga. lovgivningen. De har forsøgt med samtykkeerklæringer mv., men det kan ikke rigtig lade sig gøre med loven.

Soheila Sharegh:
Det handler om, at det offentlige skal beskytte borgeren. Det offentlige skal passe på data. Utryghed ved skiftet til nyt nationalt system.

Bent Hansen og Jan Grandal:
Nogle af deres medlemmer oplever utryghed ved skift af større nationale løsninger. Hvis du vil handle på nettet, kræver det MitID-appen, da man ikke kan det med kodeviser. Dette problem er sat til at blive løst i 2023 ifølge information på MitID. Link til information om køb på nettet med MitID https://www.mitid.dk/om-mitid/nyheder/fakta-om-godkendelse-af-kob-pa-nettet/

Nils Jørgen Juul Stærmose og Susanne Hansen:
Ældrerådet er i dialog med rådmand Brian Dybro, hvor de samler sammen til, hvad de mener om digitalisering og ældre. Der er fokus på, hvordan de ældre møder digitaliseringen. I regeringsgrundlaget vil man forenkle regler for fritagede borgere. Der er tryghed ved at kunne komme i kontakt med myndigheder, og der burde være en differentieret måde at komme i kontakt med myndigheder på, når man har mange udfordringer. Man kunne med fordel lave strategier for, hvordan man bedre kunne hjælpe borgere. Susanne har ofte bemærket, at borgere ikke kan identificere sig, fordi det er maskinerne, der ikke kan genkende borgerne og dermed identificere dem.

Erik Vind Frost:
Tryghed i det digitale er mange ting. Personligt for Erik er tryghed, at det, der bliver læst op, er korrekt. Eksempel med at hans egen lønsedlen ikke kan læses korrekt op. Det kan være svært at begå sig i digitale løsninger, da det er baseret på, at man kan se og læse selv.
Med fx MitID er det ikke et godt alternativ, hvis man ikke kan udføre samme handlinger som med den digitale løsning.
Hvis man har behov for at hjælpe andre, skal det være synligt hvem, der foretager hvad. Der forventes meget.

Anders Drejer Lønbæk fortæller om ny selvbetjeningsløsning i Odense Kommune, hvor borgere kan få hjælp i udfyldningen af deres oplysninger.

Marianne Kragmann:
I Danmark bor næsten halvdelen af befolkningen alene, og det glemmer man. Derfor er det ikke lige så tilgængeligt at få hjælp. Det giver digital utryghed at sidde alene med det digitale. Det giver mere digital tryghed, hvis man kan dele sine udfordringer og erfaringer med andre. Man kan blive i tvivl om indhold. og om afsender er en sand autoritet. Uden et privat netværk er man digitalt set mere utryg. Det skal være lettere at begå sig i samfundet, selvom man er fritaget.

Kirstine Busk Folkmann:
Sproget kan også være for akademisk og dermed svært at forstå – dette må Odense Kommune gerne kigge på ift. selvbetjeningsløsninger. Anders fortæller som svar, at det har man også tidligere gjort, og man har samme intentioner om at involvere borgere i udviklingen af løsningen samt evaluering af dem.
Kirstine fortæller dertil, at Den Frie Rådgivning gerne stiller sig til rådighed med borgere, der kan teste løsninger. Dette vil Anders gerne trække på, ligesom han gerne trækker på Advisory Boardets øvrige medlemmer.

Marianne Kragmann tilføjer, at en del borgere desuden har kun telefon, og at de ikke har adgang til en PC. Derudover har nogle ældre heller ikke adgang til et mobilt netværk. Dette taler for, at man skal udvikle løsninger, der passer til at blive brugt via mobiltelefoner.

Denne gang nåede vi ikke en generel bordet rundt, så dette må nås til næste møde i Advisory Boardet, som forventes at blive en gang i april. Mødedatoen bliver sendt ud til Advisory Boardets medlemmer, når den er fastsat.