Økonomisk Regnskab
Det økonomiske regnskab viser samlet set et tilfredsstillende og fornuftigt resultat, hvor råderummet forbedres med 62 mio. kr.
Beskæftigelsesområdet har brugt færre penge end budgetlagt
En af årsagerne til det positive resultat er, at beskæftigelsesområdet, som dækker over dagpenge, kontanthjælp, førtidspension mv. har brugt færre penge end budgetlagt. Derudover har der i 2025 været ekstraindtægter fra renter og kapitalpleje samt fra forskerskat.
Samlet mindreforbrug på driften og anlæg
Når regnskabsresultatet gøres op for driften, overføres der samlet 78,4 mio. kr. til forbrug i kommende år. Mindreforbruget skyldes planlagte opgaver, som ikke er nået at blive igangsat i 2025.Det dækker dog over mange små og få større afvigelser i de enkelte udvalg.
Det specialiserede socialområdet ender med et samlet mindreforbrug i 2025, hvilket skyldes at der med rettidig omhu er tilført ekstra midler i de seneste to års budgetter til området.
Anlægsområdet viser et samlet mindreforbrug på 128,7 mio. kr., som primært kan tilskrives forskydninger i anlægsudførelsen.
Alt i alt viser regnskabsresultatet, at forvaltningerne generelt i 2025 har haft en god og skarp økonomistyring.
Læs mere i Odense Kommunes samlede Økonomiske regnskab for 2025 og se specifikke regnskabsopgørelser i oversigtshæftet.