Handicapråd den 27. maj 2026
Referat af møde i Handicaprådet i Odense Kommune den 27. maj 2026 i Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen
Tidspunkt og sted: SOFF Mødelokale 3. s. 54, Ørbækvej 100 (16.00-18.15).
Deltagere:
Medlemmer (Danske Handicaporganisationer og ULF-Ungdom)
Henrik Nonnemann, formand, DH-repræsentant
Birthe Bjerre, DH-repræsentant
Elise Pedersen, DH-repræsentant
Annelis Iskov, DH-repræsentant
Marianne Neumann, DH-repræsentant
Rikke Sørensen, ULF Ungdom-repræsentant
Medlemmer (byrådet)
Anne Skau Styrishave, næstforkvinde, Radikale Venstre
Reza Javid, Enhedslisten
Signe Vedersø Keldorff, Dansk Folkeparti
Medlemmer (Odense Kommune)
Helle Larsen, embedsmand (Børn- og Ungeforvaltningen)
René Lorenz, embedsmand (Sundheds, - Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen)
Lars-Bo Lund Johansen, embedsmand (Klima- og Miljøforvaltningen)
Sekretariat:
Annette Frost (Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen)
Tine Hjuler Nielsen (Sundheds, - Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen)
Gæster:
Poul Aggerholm, kontorchef for Budget & Effekt, Borgmesterforvaltningen
Afbud:
Zakaria Naser, DH-repræsentant
Roya Moore, Det Konservative Folkeparti
Dagsorden
1. Gennemgang af dagsordenen v/ Henrik
Punkter til eventuelt
Referat
Godkendt med tilføjelser nederst i dokumentet
2. Godkendelse af referat fra sidste møde den 15. april v/ Henrik
Referatet er vedhæftet som bilag til dagsordenen.
Referat
Godkendt
Drøftelses- og beslutningspunkter
3. Budgetprocessen v/ Poul Aggerholm (kontorchef for Budget & Effekt, Borgmesterforvaltningen)
Varighed: 45 min.
Poul Aggerholm orienterer om kommunens budgetproces for det kommende budgetår. Orienteringen omfatter de overordnede økonomiske rammer, den politiske proces og tidsplanen for budgetlægningen samt relevante opmærksomhedspunkter for handicapområdet.
Der vil også være en overordnet orientering om de største udgifter på handicapområdet.
Efterfølgende er der mulighed for spørgsmål og dialog.
Indstilling
Det indstilles, at Handicaprådet drøfter og tager orienteringen til efterretning.
Referat
På baggrund af oplægget drøftede Handicaprådet, hvordan investeringer på handicapområdet kan indgå som et tema på den kommende temadag for Handicaprådet.
Den politiske repræsentation i Handicaprådet opfordrede medlemmerne til at bidrage med input til de kommende budgetforhandlinger, gerne i form af både konkrete forslag og mere langsigtede perspektiver på investeringer og budgetter.
Handicaprådet drøftede, hvordan de bedst kan påvirke budgetforhandlingerne fremadrettet, og hvilket mandat rådet har.
Derudover er rådet interesserede i årsagerne til de stigende omkostninger på handicapområdet.
Oplægget er vedlagt referatet som bilag
4. Drøftelse og beslutning om uddeling af Handicapprisen v/Henrik og sekretariatet
Varighed: 15 min.
Handicaprådet har i sin tid besluttet at uddele en årlig Handicappris.
På mødet bliver der kort gennemgået set-up for de tidligere prisuddelinger.
Formanden ønsker at drøfte med det nye Handicapråd, hvorvidt prisuddelingen skal fastholdes – og i så fald formål, indhold og omfang.
Punktet indledes med en kort gennemgang af formater for tidligere års prisuddelinger.
Indstilling
Det indstilles, at Handicaprådet drøfter og beslutter koncept for en eventuel videreførelse af uddeling af Handicapprisen.
Referat
Tidligere års erfaringer med prisuddelingen blev fremlagt.
Handicaprådet besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe, som fremlægger et forslag til processen for dette års Handicappris på næstkommende Handicaprådsmøde den 2. september.
Arbejdsgruppen vil inddrage DH-Odense i processen.
Arbejdsgruppe består af Elise Pedersen og Rikke Sørensen – kontakt til forvaltningen er Tine Hjuler Nielsen.
Oplægget er vedlagt referatet som bilag.
Orienteringspunkter
5. Orientering om Handicap Grand Prix v/ SOFF
Varighed: 5 min.
Kort orientering om årets Handicap Grand Prix i Odense (jf. mail om dette fra den 20. marts), som løber af stablen den 23. oktober i tidsrummet ca. Kl. 12.00 - 18.00.
Der findes en hjemmeside, som løbende bliver opdateret: HandicapGrandPrix.
Indstilling
Det indstilles, at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.
Referat
Handicaprådet vil modtage en invitation og opfordres til at sprede det gode budskab i deres individuelle netværk.
6. Orientering om VIRK v/ Rikke
Varighed: 15 min.
Forretningsudvalget blev den 13. maj præsenteret for det servicetjek, som Forløb Medfødt Hjerneskade i Handicap og Sindslidelse i Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen er ved at gennemføre.
Servicetjekket hedder VIRK, og har fokus på vilkår, indsatser, rammer og kompetencer.
VIRK er tidligere gennemført i socialpsykiatrien i Forløb Sindslidelse og har her dannet grundlag for en fælles strategisk retning med pejlemærker for den fremtidige udvikling på området.
Forretningsudvalget har besluttet at orientere Handicapudvalget om præsentationen.
Indstilling
Det indstilles, at Handicaprådet tager orientering til efterretning.
Referat
Forretningsudvalget er positivt stemt for VIRK-processen og de fremlagte pejlemærker og strategiske handlinger.
Når VIRK-processen bliver behandlet på Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesudvalget får Handicaprådet mulighed for at afgive høringssvar til sagen.
Forretningsudvalget stiller sig til rådighed for bidrag til konkretisering af initiativer i relation til de 5 pejlemærker.
Oplægget med uddybende links er vedlagt referatet som bilag.
7. Orientering om Advisoryboard - Solsikkegruppen v/Rikke og Henrik
Varighed: 10 min
Formål med advisoryboardet: Advisory boardet skal styrke Odenses udvikling som en endnu mere mangfoldig og inkluderende by, og skal bidrage til at flere unge med solsikke-behov bliver en del af byens stærke fællesskaber.
Advisory boardet består af en række unge med solsikke-behov, virksomheder, foreninger, uddannelsesinstitutioner og andre relevante aktører. Advisory boardet skal afslutningsvist give Odense Kommune 5-10 anbefalinger til, hvordan Odense bliver en endnu stærkere solsikkeby.
Advisory boardet består af en række unge med solsikkebehov, repræsentanter fra virksomheder, uddannelsesinstitutioner, foreninger, civilsamfund, borgmester og SOFF- rådmand.
Indstilling
Det indstilles, at Handicaprådet tager orientering til efterretning.
Referat
Vigtige parter er inviteret med i advisoryboardet, dog efterspørger Handicaprådets repræsentanter i boardet en bredere repræsentation fra andre unge med både synlige og usynlige handicaps, fx unge fra STU eller FGU.
Deltagerne oplever boardet som et godt initiativ, og anerkender, at der er mange forskellige behov og forskellige perspektiver.
8. Orientering fra KL’s Social og Sundhedspolitisk Forum den 7. – 8. maj v/Anne
Varighed: 10 min.
Kort orientering fra deltagelsen i KL’s Social og Sundhedspolitisk Forum den 7. – 8. maj i Aalborg.
Indstilling
Det indstilles, at Handicaprådet tager orientering til efterretning.
Referat
På dette års konference var der stor fokus på Sundhedsreformen.
Information om konferencen kan findes på følgende link: Social- og Sundhedspolitisk Forum 2026 | Program
Det gav anledning til en drøftelse om at skabe fokus og synlighed på socialområdet i Sundhedsreformen.
Handicaprådet efterspørger et punkt på et kommende Handicaprådsmøde om betydningen af Sundhedsreformen for handicap- og socialområdet.
9. Orientering om Handicaprådets interne temadag 10. september 2026 v/ Henrik, Marianne og Annelis
Varighed: 10 min.
Kort status for planlægning af den interne temadag.
Planlægningsgruppen arbejder med et tema under overskriften 'Investering i mennesker betaler sig' og er i en proces om formen på temadagen med et fagligt oplæg for fælles afsætning og herefter god tid til proces og konsensus om 4 mål under temaerne i Odense kommunes handicappolitik for Handicaprådets videre arbejde.
Med temadagen ønsker planlægningsgruppen at opnå et fælles udgangspunkt for at tale om, hvordan handicapområdet kan udvikles på en god og holdbar måde, og hvordan rådet kan bidrage til udviklingen.
Samtidig ønsker planlægningsgruppen at temadagen kan skabe en bedre forståelse for målgruppens behov og for sammenhængen mellem værdier, politik og økonomi.
Indstilling
Det indstilles, at Handicaprådet tager orientering til efterretning.
Referat
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
10. Status på ’byggesager’ på handicapområdet v/SOFF
Varighed: 10 min.
Det er besluttet, at Handicaprådet løbende bliver orienteret om de byggesager, der er igangsat på det specialiserede socialområde.
Dette skal sikre, at Handicaprådet har et overblik over de forskellige byggesager, og sikre rettidig involvering, når det har relevans for byggeprocessen.
Indstilling
Det indstilles, at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.
Referat
De seks nye pladser på Grevenlundsvej er indviet. Det er en udvidelse med fire pladser, da de to er til erstatning for midlertidige pavilloner.
Eventuelt
11. Punkter til eventuelt
Elise Pedersen: Gammelt OUH
Referat
Ny byplanlægning på den tidligere OUH-grund.
Der savnes fokus på handicapområdet i byplanlægningen, og det foreslås at Tilgængelighedsudvalget som minimum inddrages.
Den politiske repræsentation gør opmærksom på, at de er flere, der har gjort opmærksom på mangfoldighed og socialt ansvar.
Projektet er endnu i en opstart, men det er vigtigt, at handicapvenlige forhold og inklusion af handicaprådet indtænkes fra en start.
Handicaprådet ønsker emnet som punkt til et Handicaprådsmøde til efteråret for at komme med anbefalinger til projektet.
Henrik Nonnemann: Teater Momentum søger
Referat
Teater Momentum søger mennesker med handicap til at være med i en forestilling.
Forestillingen vil foregå i Højme Svømmehal i varmtvandsbassinet.
Henrik opfordrer til at sprede budskabet i Handicaprådets individuelle netværk med mulighed for at kontakte Katrine Flarup Staunstrup, Dramaturg, Teater Momentum på tlf.: 61 10 10 47 eller www.teatermomentum.dk
Yderligere information ses i bilag til referatet.