Spring til indhold

Overgreb imellem forældre – børn i klemme

Når der foregår vold eller seksuelle overgreb imellem forældrene, fortrænger forældrene ofte, at barnet ved, overgrebene foregår.

Barnet kan imidlertid ofte huske helt ned i de mindste detaljer, hvad der skete forud for og under selve overgrebshandlingen.

Ligeledes kan professionelle tro, at en eventuel skilsmisse betyder, at overgrebene stopper, hvis barnet flytter med den ikke-overgribende forældre. Ofte hænger det desværre ikke sådan sammen. Barnets risiko for traumer kan i værste fald forøges, når der skal etables samvær, og barnet kommer i centrum som den, der fortsat forbinder forældrene.

Begge eksempler illustrerer, at såvel forældrene som de professionelle kan have vanskeligt ved at se realiteterne i øjnene, hvilket efterlader barnet alene med smerten og forsinker eller forhindrer relevant indgriben og hjælp.

Børn- og Ungeforvaltningen