Spring til indhold

Overgreb i forbindelse med mobning

Nogle gange opstår der i en børnegruppe overgreb i form af mobning, som kan indeholde både fysiske, psykiske og seksuelle overgreb.

Mobning forekommer i og omkring et gruppefællesskab både off- og online. En person er mobbet når personen gentagende gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Mobning er ikke altid en bevidst handling. Mobning kan tage mange former som fx verbalt, socialt, materielt, psykisk og/eller fysisk. Det kan forekomme i alle aldersgrupper – også i dagtilbud og også over for børn, der er så små, at de ikke selv kan redegøre for omstændighederne.

Det er en adfærd, som er skadelig for både det barn, der udsættes for overgrebene, og for det barn, der udøver overgrebene. Derfor skal det stoppes hurtigst muligt. Hurtig indgriben forebygger, at den uhensigtsmæssige adfærd udvikler sig til en ødelæggende kultur og omgangsform i dagtilbuddet eller skolen med grænseoverskridende adfærd. De børn og unge der udsættes for mobning, kan risikere at få varige mén, og det kan påvirke deres mentale, sociale og fysiske sundhed og muligheder senere i livet.

Der kan i disse situationer være brug for sparring fra andre faggrupper med hensyn til, hvorledes situationen kan gribes an – både i forhold til børn, forældre og personale.

Børn- og Ungeforvaltningen