Sådan genkender du egeprocessionsspinderen

Sådan genkender du den giftige larve

I de tre første larvestadier har egeprocessionsspinderen en gulbrun krop og her har den endnu ikke fået de giftige mikrohår.

Fra fjerde larvestadie er egeprocessionsspinderen giftig. Her bliver kroppen grå med en sort midterstribe, og her har den udviklet de giftige hår.

Egeprocessionsspinderlarver fra 4. stadie, hvor deres hår er giftige (copyright Luc hoogenstein)

Og sådan ser reden ud

Egeprocessionsspinderne bor sammen i et fælles spind - eller rede - som de laver i juni måned på egetræer - som regel på skyggesiden.

Mere om egeprocessionsspinderen

Egeprocessionsspinderen er en natsommerfugl, der lever i egetræer. Den er kendetegnet ved et lyst område nær forvingerne og en mørk tværlinje på bagvingerne.

Voksen egeprocessionsspinder (copyright Gyorgy Csoka, Hungary Forest Research Institute, Bugwood.org)

Natsommerfuglene lægger æg i træets grene og ikke i de såkaldte reder. Rederne er det sted, hvor larverne samles og skifter hud.

De æg, der bliver lagt. overvintrer og klækker til små larver om foråret.

Larverne er gråbrune med lange, hvide hår og har en række blå og orange prikker langs ryggen. En larve har ca. 60.000 hår, der falder af, når larven skifter hud.

Larverne forpupper sig inde i deres fælles rede og udvikler sig til voksne natsommerfugle. Det tager typisk 1–2 uger.

Når sommerfuglene er færdigudviklede, forlader de reden om natten og begynder at sværme. Hanner og hunner parrer sig, og hunnerne lægger derefter 30–200 æg på små grene i egetræer. De voksne sommerfugle lever kun i 2–3 dage og er helt ufarlige.

Hunnerne flyver sjældent mere end 20 meter fra det træ, de kom fra, men vinden kan påvirke, hvor de ender henne. Hannerne kan til gengæld bevæge sig over meget større afstande – faktisk har man set dem komme helt fra Tyskland, båret af vinden over havet.

Egeprocessionsspinderen er almindelig i Tyskland, Frankrig, Belgien og Holland, og landene har oplevet betydelige udbrud især i perioder med gunstige vejrforhold. 

Du kan se flere fotos og læse mere om egeprocessionsspinderen på Videntjenesten på Københavns Universitet.