Slettensvej 259, Odense N – afgørelse om ikke VVM pligt ved fornyelse af vandindvindingstilladelse.
Vandet skal udelukkende anvendes til vanding af special afgrøder på 5 hektarer frilandsareal. Odense Kommune har på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, hvor stor en indvindingsmængde, som kommunen vil give tilladelse til. Indvindingsmængden skal afspejle det faktiske forbrug samt holde sig indenfor nogle normtal. I denne screening er der taget udgangspunkt i en indvindingsmængde på 6.000 m3 grundvand pr. år.
I denne forbindelse er der foretaget en screening af det ansøgtes indvirkning på miljøet efter lov nr. 4 af 3. januar 2023 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Odense Kommune har på baggrund af en screening vurderet, at det ansøgte ikke medfører en væsentlig negativ påvirkning på miljøet eller habitatområder eller bilag IV-arter, og at der derfor ikke er behov for at foretage en egentlig miljøvurdering af projektet. Yderligere oplysninger kan læses i afgørelsen samt screeningsskemaet.
Hent afgørelsen inkl. klagevejledning (pdf)
Bilag
VVM ansøgnings- og screeningsskema
Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet inden for 4 uger fra annoncering
Nærmere oplysninger om afgørelsen kan fås ved henvendelse til Odense Kommune, Klima- og Miljøforvaltningen, Natur og Vandmiljø, Nørregade 36-38, 5000 Odense C, tlf. nr. 65 51 25 25