Den traditionelle landbrugsbygning
Landbrugsbygninger kan ofte være meget forskellige i deres udseende, størrelse, arkitektur og anvendelse og kan repræsentere flere forskellige tidsaldre, byggeskikke og arkitektoniske stilarter.
I Danmark er det typisk, at gårdene oprindeligt er opført som firelængede anlæg med stuehus, lader og stalde omkring en gårdsplads. Lader kunne også rumme vognport, maskinrum og værksteder.
Det var ikke ualmindeligt, at man helt op til omkring 1900 opførte landbrugsbygninger i bindingsværk. Det vil sige af træ, ler og tagrør og sten til sokler og syld (fundament af kampesten/natursten uden bindemiddel). Det er materialer, som var mulige at skaffe lokalt i området. Bindingsværksbygningers skelet er bygget i træ, og ’tavlene’ (felterne mellem bindingsværket) er fyldt ud med lerklining. Døre og vinduer er i træ, og taget er af strå. Det fynske/odenseanske stråtag er typisk med ’halvvalmede’ gavle. Bindingsværksbygningerne er lange og smalle på grund af begrænsninger i bjælkernes størrelse.
Fra midten af 1800-tallet blev der dog bygget mere og mere i mursten. De ældste murstensbygninger er lange og smalle og har samme facon som bindingsværksbygningerne. Mod slutningen af 1800-tallet begyndte stuehusene at overtage byggeskik fra byernes huse og villaer. De historiske stilarter vandt frem, og især stuehuset blev ornamenteret og dekoreret efter tidens idealer. Nu kunne der for eksempel komme en ekstra etage med kvist på stuehuset. Der kom også udsmykninger af træ (svejtserstil) og husene blev udført med tegl- eller skifertag. På samme tidspunkt vandt også brugen af cement frem ved sålbænke, sokler og tagsten.
I Hunderupkvarteret står enkelte gårde tilbage. Hunderup var en samling af gårde omgivet af marker, som tidligere lå uden for byen, og som i dag lægger navn til kvarteret. Gårdene har i dag stykket jorden fra og omgives nu af huse og villaer i det, der er blevet til et villakvarter, Hunderupkvarteret.
De fleste af gårdene er, som det er typisk for Danmarks landbrugsbygninger, oprindeligt opført som firelængede anlæg med stuehus, lader og stalde omkring en gårdsplads. Mest intakt står Knudsens Gaard som anlæg, mens de øvrige gårde har mistet en eller flere længer.
Foto af længebygningen ved den gamle Rytterskole. Stråtaget er udført med halvvalm, det vil sige skråt afskåret et stykke oppe på gavlen.