Spring til indhold

Effektregnskab

Byrådets otte effektmål sætter retningen for, hvilke effekter der skabes for borgerne, virksomhederne og byen. I effektregnskabet præsenteres udviklingen i de politiske effektmål og de tilhørende indikatorer mellem det pågældende år og året før. .

Effektregnskabet for 2015 viser en positiv udvikling på de fleste områder, men også at der fortsat er et arbejde at gøre. Odense står bag en positiv udvikling på syv af byrådets otte overordnede effektmål i 2015, hvor udviklingen i to af målene – på henholdsvis folkeskoleområdet og ældreområdet – tilmed indfrier byrådets meget visionære og høje ambitionsniveauer. 

Eftersom Odense Byråd har vedtaget meget høje ambitionsniveauer, der rækker ud over prognoser og fremskrivninger, som bl.a. Finansministeriet arbejder ud fra, er det ikke overraskende, at ikke alle ambitionsniveauer er indfriet. Ikke desto mindre ønsker byrådet at holde fast i den ambitiøse tilgang, men vil naturligvis også skele til den faktiske udvikling. Linjen er således lagt, men der er også lagt op til en dynamisk proces, hvor ambitionsniveauerne løbende kan justeres og tilrettes efter den faktiske udvikling.

 

Lidt flere arbejdspladser samt flere borgere i job og uddannelse

Væksten i Danmark er i fremgang. Selvom dansk økonomi er yderst afhængig af den internationale økonomiske udvikling og derfor i vidt omfang følger bevægelserne i udlandet, har væksten siden den finansielle krise været svagere end i sammenlignelige lande. Det er et billede, som også genfindes i Odense. 
 
I Odense var der fra 2012 til 2013 en lille stigning i antallet af private arbejdspladser, som nåede 59.769 i 2013, der er den senest opgjorte periode fra Danmarks Statistik. I de kommende år forventes en fortsat positiv udvikling i antallet af private arbejdspladser, blandt andet som følge af massive investeringer i byens udvikling og indsatserne under Odense Kommunes vækstpolitik. Her er den meget ambitiøse målsætning, at der frem mod 2020 skal skabes 10.000 flere private arbejdspladser i Odense.
 
Der blev samtidig flere arbejdsduelige borgere, idet der har været en mindre stigning i andelen af arbejdsduelige borgere fra 2014 til 2015 (fra 75,5 pct. til 76,4 pct.). Antallet af borgere på offentlig forsørgelse faldt samlet set i 2015 sammenlignet med 2014. Der ses blandt andet et fald i ledigheden for gruppen af A-dagpengemodtagere og et fald i antallet af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.
 
En tilsvarende udvikling genfindes i andelen af borgere i job og uddannelse, som i 2015 steg til 73,1 pct. sammenlignet med 2014. Det skyldes blandt andet, at kommunen har prioriteret en styrket virksomhedsrettet indsats, og at kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1/1 2014, styrkede den uddannelsesindrettede indsats for unge på uddannelseshjælp. En del af forklaringen ligger dog også i, at Odense generelt har en stigende andel af studerende.
 
Kommunens indtægt målt på beskatningsgrundlag pr. indbygger steg med 0,9 pct. i 2015 sammenlignet med 2014. Stigningen er mindre end resten af landet i gennemsnit. Men stigningen er samtidig et udtryk for en positiv udvikling i befolkningstilvæksten, hvor Odense har tiltrukket flere studerende. Studerende med et lavt indkomstgrundlag bidrager ikke her og nu positivt til beskatningsgrundlaget, men er en god investering, fordi studerende – hvis Odense formår at fastholde dem – vil bidrage til at øge beskatningsgrundlaget. Den samlede befolkningstilvækst var 1.492 personer i 2015 svarende til, at indbyggertallet steg med 0,8 pct. 


På de odenseanske folkeskoler ses en mindre fremgang i elevernes resultater for 2015

De odenseanske folkeskoler har på flere parametre været i en positiv udvikling i 2015. Andelen af elever i folkeskolen, som får henholdsvis høje og lave karakterer ved 9. klasses afgangsprøve, har været i en positiv udvikling fra 2014 til 2015. 35,3 pct. af afgangseleverne har i 2015 fået højere karakterer mod 33,8 pct. i 2014. Samtidig får færre afgangselever lavere karakterer, idet 12,5 pct. af afgangseleverne i 2015 får lavere karakterer, hvilket er en fremgang på næsten 2 pct.-point, idet andelen i 2014 var 14,4 pct. Derudover er der en lille stigning i karaktergennemsnittet i Odense i forhold til de bundne prøvefag, hvor Odense Kommune dog fortsat ligger lidt under landsgennemsnittet.
 
Under den generelle positive udvikling gemmer der sig en knap så positiv udvikling i elevernes resultater i dansk og matematik (jf. Kvalitetsrapporten for Skolerne i Odense Kommune). I 2015 ligger Odense Kommune på alle klassetrin under landsgennemsnittet, selvom Odense har gjort fremskridt i forhold til året før. Det betyder, at Odense i relation til den nationale målsætning om, at 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne stadig har, som resten af Danmark i øvrigt, et godt stykke vej, inden målet er fuldt indfriet. 
 

Flere borgere er sunde, og færre ældre har brug for hjælp

Også på ældreområdet har Odense skabt betydelige resultater. Andelen af borgere over 65 år, der modtager hjemmepleje eller er på plejecenter, faldt i 2015, og det endte dermed på 16,4 pct. mod 17,6 pct. året før. Odense Kommunes stærke fokus på rehabilitering, som styrker borgernes evne til at klare hverdagen selv og træne sig op til et bedre funktionsniveau, har i 2015 vist sig at bære frugt.  
 
Flere borgere i Odense er sunde. Det ses blandt andet på stigningen i middellevetiden. I 2013 og 2014 var den henholdsvis 78,9 år og 79,3 år. Middellevetiden er god til at indfange de hel-bredsmæssige konsekvenser relateret til de fire KRAM faktorer (kost, rygning, alkohol og motion). Det er dokumenteret, at rygning, fysisk inaktivitet, alkohol og usund kost er årsag til 40 pct. af alle dødsfald. 
 
Også uddannelsesniveauet har stor indflydelse på den enkeltes sundhedstilstand. Her var der en positiv udvikling at spore, idet andelen af odenseanere, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, steg til 90.7 pct. mod 89 pct. året forinden. Dermed fastholdt Odense igen i 2015 en positiv trend på området fra de tidligere år.
   

Læs Odense Kommunes effektregnskab for 2015







Opdateret 06-04-2016

Borgmesterforvaltningen