Visdomstænder
Visdomstanden er den bageste kindtand i munden.
Ikke alle har anlæg til visdomstænder.
Visdomstænderne er de sidste 4 tænder, der dannes.
Hvis man har anlæg til visdomstænder, bryder de som regel først frem i 17 - 20 års alderen.
• Der kan i nogle tilfælde være pladsproblemer i munden, så det kan være nødvendigt at fjerne tanden.
• Det er slet ikke alle visdomstænder, der skal fjernes. I dag anbefaler tandlægerne, at KUN de visdomstænder, der giver problemer, fjernes.
Det er især de visdomstænder, der kun kan bryde delvist frem, og hvor der kommer betændelse omkring tanden, der fjernes. De kan være meget svære at holde rene.
Kontakt tandklinikken, hvis du oplever problemer med frembrud af visdomstænder