Spring til indhold

Aktiviteter i centeret

Her kan få et overblik over de aktiviteter, der hjælper dig med nogle af de udfordringer, der kan være ved et kræftforløb.

Aktiviteter i Center for Kræftrehabilitering og Palliation

Manglende energi, appetit eller fysisk aktivitet kan være svært at håndtere, hvis du har eller har haft et kræftforløb. I Center for Kræftrehabilitering og Palliation har vi sat fokus på dine udfordringer og har sammensat flere forløb, hvor du kan få inspiration til at håndtere det i hverdagen.

Du kan deltage, hvis du:

  • Har eller har haft en kræftsygdom
  • Har mulighed for at møde frem alle dage i forløbet
  • Er interesseret i at arbejde målrettet med at forandre din hverdag

Aktuelle aktiviteter

 

Kræftrelateret træthed og energiforvaltning

Mangler du energi og har brug for at få bedre balance i din hverdag? Forløbet vil give dig en bedre forståelse for, hvorfor der opstår træthed som følge af din kræftsygdom. Du vil gå derfra med redskaber, ny viden og inspiration til, hvordan du kan håndtere din træthed i hverdagen.

Læs mere om forløbet Træthed og energiforvaltning

 

Mad i en ny hverdag

Efter et kræftforløb kan du opleve, at din appetit har ændret sig, og det kan være udfordrende at håndtere mad. Vi har lavet et forløb, hvor vi sætter fokus på, hvad der sker med kroppen efter et kræftforløb, hvordan dit ernæringsbehov har ændret sig, og du kan få inspiration til at håndtere madlavning i en ny hverdag.

Læs mere om forløbet Mad i en ny hverdag

 

Når livet ændrer sig

Efter et kræftforløb kan du opleve, at livet og hverdagen har ændret sig. I dette gruppeforløb sætter vi fokus på de fysiske, psykiske og sociale følger af kræftsygdommen. Du får viden, støtte og inspiration til at håndtere forandringer i hverdagen og finde nye veje til et godt liv med og efter kræft.

Læs mere om forløbet Når livet ændrer sig

 

Holdtræning

Vil du gerne have hjælp til at komme i gang med at træne under eller efter dit kræftforløb? To gange om ugen har du mulighed for at komme på et træningshold, hvor vi tilgodeser dine behov og giver dig inspiration til, hvordan du kan være fysisk aktiv på trods af udfordringer og restriktioner i forbindelse med et kræftforløb.

Læs mere om holdtræning

 

Fysio Flow

Mange kan opleve stramhed i kroppen som følge af et kræftforløb. Fysio Flow er en træningsmetode, der arbejder med kroppens bindevæv og kan hjælpe dig med at øge din bevægelighed gennem øvelser, der mindsker stramhed i kroppen.

Læs mere om Fysio Flow

   

 

Andre aktiviteter

Du har også mulighed for at prøve nedenstående tilbud i centeret:

Individuel-fysioterapi

Individuel-ergoterapi

Sygeplejersker

Pårørende

Palliation

Tilbage-til-arbejde

 


Kontaktinformation

Kontaktinformation

21 34 61 95

Center for Kræftrehabilitering og Palliation

Østerdalen 4
5260 St. Klemens

Åbningstider for telefonisk henvendelse

Mandag - fredag 08.20-13.00

Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen