Vindere af Handicappriserne 2022
Priserne er en særlig anerkendelse af en person, virksomhed eller organisation, som gør en ekstra indsats for mennesker med handicap i Odense

Fælles for de tre vindere er, at de med deres arbejde og initiativer gør en stor forskel for odenseanere, der lever med et handicap.
Uddannelses- og Jobprisen 2022:
Adm. direktør Jesper Larsen fra bilfirmaet C.A. Larsen fik Uddannelses- og Jobprisen for sit arbejde med at inkludere bl.a. unge med et handicap på arbejdsmarkedet.
Initiativprisen 2022:
Keld Gantzhorn, der er formand for Parkinsonforeningen Klub Odense, fik Initiativprisen for sit arbejde med at skabe meningsfulde fællesskaber for Parkinson-patienter.
Tilgængelighedsprisen 2022:
Bofællesskabet Næsbyhus fik Tilgængelighedsprisen for arbejdet med at sikre beboerne en hverdag med livskvalitet og deltagelse i det omkringliggende samfund.