Slet andres adgang
Du eller den anden part kan altid fjerne en adgang i Digital Post på borger.dk – eller du kan få hjælp til det på Borgerservice.
Sådan fjerner du en anden persons adgang til din Digital Post:
- Log ind på Digital Post på borger.dk med dit MitID.
- Klik på ’Menu’ og derefter på ’Læseadgange’.
- Du får nu vist en oversigt over, hvem du har givet adgange, og hvem der har givet dig en adgang.
- Klik på ’Se og redigér’ ud for den adgang, du gerne vil redigere.
- Klik på ’Fjern læseadgang’ for at slette en adgang. Du bliver herefter bedt om at bekræfte, at du vil fjerne adgangen.
- Læseadgangen er nu fjernet.
- Under ’Læseadgange’ kan du se, at navnet på personen, der tidligere havde adgang, ikke længere står på siden.