MitID
NemID bliver til MitID. Læs mere herunder.
MitID erstatter NemID. MitID er et mere tidssvarende ID, der gør os klar til fremtidens digitale muligheder og udfordringer. Du kan bruge MitID til det, som du plejer at bruge NemID til.
Den 31. oktober 2022 lukkede de danske banker ned for brugen af NemID. Det betyder, at du ikke længere kan bruge NemID til at komme ind i din net- eller mobilbank, og du kan heller ikke godkende kortbetalinger på nettet med NemID. Dog kan du fortsat benytte NemID til alle offentlige og nogle private selvbetjeningsløsninger, men MitID er nu den primære ID-løsning i Danmark.
Har du ikke fået MitID endnu?
Du kan stadig få det: i en begrænset periode vil du fortsat kunne få MitID på MitID.dk, men det er scanning med pas i MitID appen eller ved at få hjælp i Borgerservice.
Over en periode vil du opleve, at der er færre og færre muligheder for at bruge NemID. Når NemID udfases på andre private og offentlige hjemmesider og selvbetjeninger, vil du ikke kunne bruge disse, før du har fået MitID. Den endelige nedlukning af NemID sker den 30. juni 2023.
Du får besked, når du skal skifte
Du skal ikke foretage dig noget vedrørende overgangen til MitID, før du får besked om det fra enten din netbank eller Digitaliseringsstyrelsen. Langt de fleste NemID-brugere skal have MitID i deres net- eller mobilbank.
Du får automatisk besked, når det er din tur. Beskeden får du på et tidspunkt, når du logger ind i din net- eller mobilbank.
Behold dit NemID
Selvom du får MitID, skal du beholde dit NemID indtil videre for eksempel nøglekort eller nøgleapp. I en periode er der steder, hvor du stadig skal bruge NemID, indtil NemID er endeligt udfaset i sommeren 2023.
Læs mere om MitID.
Her kan du få hjælp
Har du brug for hjælp til overgangen fra NemID til MitID? Så skal du kontakte den supportenhed, der henvises til i den besked, du har fået om at gå over til MitID. Det vil være enten din egen bank eller MitID-support på telefonnummer 33 98 00 10
Er du af din egen bank eller MitID-support blevet henvist til at få hjælp i Borgerservice, står vi klar til at hjælpe dig.
For hjælp i Borgerservice - husk da altid disse 6 ting:
1. Bestil tid til Hjælp til MitID
2. Overvej på forhånd hvilket bruger-id på mindst 5 tegn, du vil benytte til dit MitID. Du kan ikke bruge dit cpr-nummer
3. Din smartphone (hvis du har en)
4. Gyldig legitimation til MitID – læs her hvilke former for legitimation, du kan anvende
5. MitID er personligt og må ikke anvendes af andre end dig selv. Dit bruger-id samt adgangskode må derfor ikke kendes af andre end dig selv.
6. Da MitID er personligt, vil oprettelsen i Borgerservice foregå uden overværelse af eventuel medfølgende ægtefælle, børn eller andre pårørende – disse bedes vente i venteområdet.
Videoguides til MitID
MitID app
Videoen guider dig i, hvordan du får MitID, når du vil bruge MitID appen.
MitID kodeviser og MitID kodeoplæser
Videoen guider dig i, hvordan du får MitID, når du vil bruge enten MitID kodeviser eller MitID kodeoplæser.