Spring til indhold

Borgerforløb

Alle, der har brug for støtte fra Ældre- og Handicapforvaltningen, får støtten fra et forløb, der er tilpasset den enkeltes situation

Det gælder uanset om det er sygdom, svækkelse eller et handicap, der er årsag til borgerens funktionsnedsættelse, og uanset, om denne er midlertidig eller vedvarende. Borgerforløbene er bemandet med forskellige fagpersoner med en særlig viden om det konkrete forløb. Det skal sikre mere målrettede og koordinerede indsatser. 


Samarbejde er nøglen

Målet med en inddeling i forløb er, at gøre rehabilitering til et grundelement. Den rehabiliterende indsats skal styrke borgernes selvstændighed i hverdagen mest muligt. Borgerens kompetencer kommer i spil sammen med fagpersonernes viden om indsatser, der kan styrke funktionsevnen. Derved er der fokus på samarbejdet mellem fagfolk og borgeren selv. De konkrete forløb er tilpasset til den enkeltes personlige situation, og alle borgere mødes af en tværfaglig medarbejdergruppe, som kan støtte hele vejen rundt - både i forhold til personlig pleje, træning og sygepleje. Derved er der også fokus på samarbejde medarbejderne imellem. 

 

Det handler om målsætning

Borgerforløb handler om, at borgeren sammen med en fagperson skal fastsætte sine hovedmål og delmål for rehabiliteringsforløbet. Borgeren skal også  løbende evaluere, om indsatserne virker, så der opnås størst mulig effekt.


De fem typer af forløb

Herunder kan du se de fem forløb, Ældre- og Handicapforvaltningen arbejder ud fra:

 

Forløb fysisk funktionsnedsættelse

Borgerne, der hører ind under dette forløb, vil variere en del, fordi deres fysiske funktionsnedsættelser kan variere fra enkle til meget komplekse. Her er både borgere, der skal have genoptræning og midlertidig støtte i hjemmet efter et brud, og borgere med senkomplikationer fra kroniske sygdomme. Her kan også være borgere med en kræftsygdom med behov for palliativ støtte og borgere med fysiske handicaps som eksempelvis nedsat syn.

 

Nogle borgere kan have brug for lidt støtte i eget hjem, på et genoptræningscenter eller på en sygeplejeklinik, og andre kan have brug for hjælp døgnet rundt. 

 

Forløb medfødt hjerneskade

Borgerne i dette forløb er typisk kendetegnet ved autisme, udviklingshæmning, cerebral parese. Dette kan være kombineret med f.eks. talebesvær, spastisk lammelse og nedsat mental udvikling. Det er f.eks. de unge, der bor på botilbud, voksne der bor hjemme med støtte, og borgere med mere komplekse udfordringer, som får støtte og hjælp døgnet rundt. 

Dette forløb dækker også dem, der arbejder på et af Odense Værkstederne. 

 

Forløb erhvervet hjerneskade 

Borgerne i dette forløb er typisk kendetegnet ved apopleksi, hjerneskade efter ulykke, godartede tumorer, forgiftningsskader, skader forårsaget af rusmidler og sociale belastninger samt følger efter epilepsi. Ovenstående diagnoser kan desuden være kombineret med f.eks. føleforstyrrelser eller lammelser. Borgere i dette forløb kan have både mentale og fysiske funktionsnedsættelser. 

 

Forløb vedvarende sygdomsudvikling

Dette forløb er målrettede borgere, der gradvist forventes at få det dårligere både fysisk, psykisk og socialt på grund af kronisk og vedvarende sygdom. Det kan f.eks. være borgere med demens eller parkinson, som enten får hjælp i eget hjem eller bor i en plejebolig. Borgerne kan på grund af deres sygdom eller de psykiske følger deraf have svært ved at overskue og strukturere hverdagen.

 

Forløb sindslidelse

Dette forløb er målrettet borgere med en svær sindslidelse - det kan være unge som ældre. Nogle borgere kan have brug for varierende støtte i eget hjem, andre borgere bor på botilbud eller er tilknyttet dagtilbud. I forløbet er der også mulighed for at få støtte til uddannelse og job. De fleste vil ikke selv kunne overskue og koordinere deres forløb.

Ældre- og Handicapforvaltningen