Spring til indhold

Børns forsørgelse §84

Hjælp til børns forsørgelse

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt

Du kan søge hjælp, hvis du har forældremyndighed, men ikke forsørgelsespligt efter forældremyndighedsindehaverens død.

Du kan søge hjælp til udgifter ved forsørgelse af et barn, når indehaver af forældremyndigheden er afgået ved døden, og du har fået tillagt forældremyndigheden uden at have pligt til at forsørge barnet, fordi du ikke er biologisk forælder.

Kommunen kan yde hjælpen, når barnets egne indtægter fra formue, ordinært, ekstra og særligt børnetilskud, egen arbejdsindtægt og lignende ikke kan dække udgifter til kost, tøj, lommepenge samt sædvanlige anskaffelser.

Hjælpen er uafhængig af dine og eventuel ægtefælles indtægt og formue.

Herunder kan du læse mere om, hvem der kan søge ydelsen. Du kan også læse om dokumentationskrav og hvordan du indsender dokumentation, som du ikke har digitalt. Du kan også læse om, hvordan kommunen vurderer din økonomi. Det er en god ide at læse dette, før du søger. 

Hvem kan søge:

Du kan søge hjælp til forsørgelse af et forældreløst barn, hvis:

  • Den, der har forældremyndigheden over barnet, er afgået ved døden
  • Du har fået forældremyndighed over barnet
  • Du ikke er biologisk eller adoptivforælder til barnet
  • Barnets indtægter ikke kan dække udgifterne til forsørgelse 

Sådan vurderer kommunen din økonomi

Du behøver ikke dokumentere dine egne indtægter, udgifter og formue for at søge denne ydelse.
Vi vurderer udelukkende barnets indtægter samt udgifterne ved at forsøge det.

Hvordan søger jeg:

Ved ansøgning om hjælp efter §84 skal du kontakte Tilskud telefonisk.

 

Sagsbehandlingstid:

Sagsbehandlingstiden kan være op til 2 uger.

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen