Seniorpas - informationsmøde
Odense Kommune arbejder aktuelt med etableringen af en 2-årig forsøgsordning med et foreningspas målrettet seniorer over 65 år, der alene lever af folkepension.
Formål med seniorpasset
Formålet med ordningen er at reducere økonomiske barrierer for deltagelse i foreningslivet, forebygge og afhjælpe ensomhed og understøtte foreningslivet i at modtage nye målgrupper.
Vi har brug for jer
Som en central del af arbejdet ønsker vi at udvikle ordningen i tæt samarbejde med jer som centrale aktører på området.
Vi vil derfor gerne invitere jer til en fælles dialog om, hvordan vi i fællesskab bedst muligt:
- skaber gode overgange til foreningslivet for målgruppen
- tilrettelægger en meningsfuld og realistisk indsats
- understøtter foreningerne i at tage imod nye deltagere
- sikrer lokal forankring og bæredygtige løsninger
Mødet vil tage afsæt i en præsentation af den foreslåede model for foreningspasset og derefter en fælles drøftelse af muligheder, erfaringer og opmærksomhedspunkter.
Tid og sted:
Informationsmødet afvikles onsdag d. 2. september 2026 kl.16.30-18.00 i mødelokale 6 i Odense Idrætshal, Israels Plads 3, 5200 Odense V.
Vi håber, I har mulighed for at deltage og bidrage med jeres erfaringer og perspektiver.
Tilmelding
Tilmelding foregår på den tilmeldingsside - find overskriften: "Informationsmøde - Forsøgsordning Seniorpas 2/9".
Tilmeldingsfristen er onsdag den 26. august 2026 kl. 12.00.
Skulle du blive forhindret eller har du spørgsmål, så kan du kontakte Dorte A. Nielsen - se kontaktoplysninger i den grønne kontaktboks.
Seniorpas til seniorer over 65 år
Fritidssekretariatet
Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.