1400-tallet Et nyt kloster i Odense
Engang i slutningen af 1200-tallet kom munkene af Johanniter- ordenen til Odense fra Tyskland. Odense husede allerede Benediktinerordenen, Franciskanerordenen og Dominikaner- ordenen. Klosteret hørte under hovedklosteret i Antvorskov.
Man ejede jordegods, men man ved ikke, hvornår man opførte bygninger – dog senest omkring år 1400.
I tilknytning til den eksisterende sognekirke, Sankt Mikaels, byggede de et kloster. Anlægget havde tre fløje og var åbent mod nord. Man kom ind i klostret gennem en port i østfløjen. Det var i én etage og med en helt anden planløsning, end den vi ser ved andre klostre. De opførte en hospitalsbygning nord for kirken. Hospitalet har siden 1541 været præstegård.
Nord for klosteret blev der anlagt en meget stor gård med stal- de, lader, mølle og vandløb. Her havde man dels egen avl, og dels husede man afgifter (korn) fra det omfattende fæstegods. Tale om en romantisk klosterhave er en myte.
Johanniterne var egentlig korsriddere, men de tog sig også af syge. Man siger, at der var ’kæmpende, bedende og tjenende’ brødre. De tjenende passede de syge og betalende pensionister i klosteret.
I klosteret boede bogtrykkeren Johan Snell fra Lübeck en kort tid. Det var sandsynligvis her, han i 1482 trykte de to første bøger i Danmark: det berømte Odense Breviar (en bønnebog) samt en beretning om tyrkernes belejring af Rhodos.
I tilknytning til den eksisterende sognekirke, Sankt Mikaels, byggede de et kloster. Anlægget havde tre fløje og var åbent mod nord. Man kom ind i klostret gennem en port i østfløjen. Det var i én etage og med en helt anden planløsning, end den vi ser ved andre klostre. De opførte en hospitalsbygning nord for kirken. Hospitalet har siden 1541 været præstegård.
Nord for klosteret blev der anlagt en meget stor gård med stal- de, lader, mølle og vandløb. Her havde man dels egen avl, og dels husede man afgifter (korn) fra det omfattende fæstegods. Tale om en romantisk klosterhave er en myte.
Johanniterne var egentlig korsriddere, men de tog sig også af syge. Man siger, at der var ’kæmpende, bedende og tjenende’ brødre. De tjenende passede de syge og betalende pensionister i klosteret.
I klosteret boede bogtrykkeren Johan Snell fra Lübeck en kort tid. Det var sandsynligvis her, han i 1482 trykte de to første bøger i Danmark: det berømte Odense Breviar (en bønnebog) samt en beretning om tyrkernes belejring af Rhodos.