Spring til indhold

Jobrotation: Ansæt en vikar, mens din medarbejder er på efteruddannelse

Få tilskud til at ansætte vikarer, mens jeres medarbejdere er på efteruddannelse. Ordningen hedder jobrotation.

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt

Fordele ved jobrotation

  • Jeres medarbejdere bliver efteruddannet, uden at virksomheden kommer bagud med arbejdet eller belastes økonomisk
  • I får jobrotationsydelse som et bidrag til dækning af de samlede udgifter til lønninger og uddannelsesomkostninger (se aktuel takst nedenfor)
  • I giver en ledig mulighed for at afprøve sine kompetencer som vikar - og få erfaring og skabe netværk

Opkvalificering af medarbejdere – her er muligheden

Hvis I planlægger uddannelse af medarbejdere eller allerede har en uddannelsesplan, vil jobrotation være et relevant redskab at bruge.

Betingelser for jobrotation

  • Medarbejdere på efteruddannelse må ikke have en lang, videregående uddannelse - medmindre den er forældet
  • Efteruddannelse skal være offentligt udbudt, og afvikles i Danmark
  • Vikaren skal have været ledig i mindst 6 måneder og være godkendt af jobcenteret
  • I skal udbetale sædvanlig løn til medarbejdere på efteruddannelse, og overenskomstmæssig eller sædvanlig gældende løn til den eller de jobrotationsvikarer, der ansættes
  • Jeres virksomhed må ikke modtage anden offentlig ydelse ifm. efteruddannelsen, dog må I gerne søge kompetencefondsmidler

Sådan gør du

Vores virksomhedskonsulenter kan hjælpe dig med at finde egnede vikarer og hjælpe med at håndtere det administrative:

  • Vi kan bistå ved møder om jobrotation
  • Vi kan hjælpe med at beregne en økonomisk model for jobrotationsforløb
  • Vi kan formidle kontakt til uddannelsesinstitutioner, hvis I ønsker at tilrettelægge fleksible kurser/uddannelser

Kontakt os på 63 75 63 63


Søg om jobrotationsydelse i VITAS

Se aktuelle takst for jobrotationsydelse

 

Tilbage til Ansættelse med støttemuligheder



Beskæftigelses- og Socialforvaltningen