Din Forening – Din Indflydelse
Valg i sigte? Kom til temaaften og hør, hvordan din forening kan få indflydelse i Folkeoplysningsudvalget!

Hvad er Folkeoplysningsudvalget?
Folkeoplysningsudvalget er et lovpligtigt udvalg, som skal sikre, at foreninger bliver inddraget i beslutninger om fx tilskud, faciliteter og politikker. Det er forankret i Folkeoplysningslovens § 35, stk. 2.
I Odense består udvalget af både byrådsmedlemmer og repræsentanter fra godkendte folkeoplysende foreninger. Udvalget fungerer som bindeled mellem foreningerne og kommunen og har reel indflydelse på foreningslivets rammer.
I forbindelse med kommunalvalget i 2025 skal der også vælges nye repræsentanter til udvalget – og det er din forenings mulighed for at få indflydelse.
Din forenings indflydelse i praksis
Folkeoplysningsudvalget er et aktivt forum, hvor foreningernes stemme bliver hørt og omsat til handling. Udvalget har indflydelse på flere centrale områder:
Støtteordninger:
Udvalget fastlægger retningslinjer for bl.a. 2:1-puljen, hvor foreninger kan søge støtte til forbedringer af egne eller lejede lokaler.
Faciliteter:
Udvalget er med til at forme principperne for fordeling af kommunale lokaler og idrætsfaciliteter.
Høringsret:
Når kommunen ændrer tilskudsmodeller eller strategier, bliver udvalget hørt – og foreningerne får mulighed for at påvirke beslutningerne.
Udvikling:
Udvalget fungerer som sparringspartner for kommunen i udviklingen af nye initiativer og politikker på foreningsområdet.
Dem kan du møde
Følgende repræsentanter fra Folkeoplysningsudvalget kan du møde:
- Henrik Schmidt, Idrætten
- Michael Sanvig, Aftenskolerne
- Allan Birk, Øvrige foreninger
- Bo Løser Smidt, Øvrige foreninger
- Jens Jørn Ivarsen, Børne- og ungdomskorpsene
- Per Arne Simonsen, Børne- og ungdomskorpsene
Program for aftenen
- Velkomst og præsentation
- Grundlag for Folkeoplysningsudvalget
- Oplæg fra repræsentanter;
- Arbejdet i Folkeoplysningsudvalget
- Hvordan foregår beslutningerne, og hvad kan man påvirke?
- Politisk indflydelse, hvordan spiller udvalget sammen med byrådet og kommunens strategier?
- Op ad hatten – spørgsmål fra deltagerne
- Opsamling, hvad tager vi med os videre – og hvordan kan din forening blive aktiv?
- Tak for i aften.
Dato, tid og sted
Temamødet foregår torsdag den 9. oktober 2025 kl. 19.00 - 21.00.
Temamødet foregår i Nature Energy Park, Højstrupvej 7B, 5200 Odense V. - se mødelokale ved indgangen.
Tilmelding
Det er nødvendigt med tilmelding af hensyn til forplejning.
Du kan tilmelde dig på dette link
Sidste frist for tilmelding er tirsdag den 23 . september 2025 kl. 08.00.