Spring til indhold

Nye fordelingsprincipper fra 2026/2027

Nye fordelingsprincipper i Odense Kommunes fritidsfaciliteter

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt
Dekorativt billede af en kalenderside i 2023
Orientering om fordelingsprincipper samt ændring i ansøgningsprocedure:

Nye fordelingsprincipper i Odense Kommunes fritidsfaciliteter
Ved fordelingen af sæson 26/27 træder nye fordelingsprincipper i kraft. De nye principper har været undervejs siden 2023 og udspringer af et politisk ønske om bedre udnyttelse af halkapaciteten. Herunder at børn og unge så vidt muligt tildeles de tidligste tider i tidsrummet kl. 16.00 – 20.00 på hverdage. Dette betyder, at alle foreninger fremover skal angive, hvorvidt en sæsontid søges til børn og unge (til og med 18 år) eller til unge og voksne (19 år og opefter).

Foreningen skal fremover angive aldersgruppen via noten (lille grå flag) på sæsonansøgningen. Husk at dette skal gøres separat for hver ansøgning der laves. I tilfælde af hold, hvor begge alderssegmenter er repræsenteret, skal der noteres ud fra om holdet primært er et børn- og unge hold eller et voksenhold.

I arbejdet med fordelingsprincipperne har der også været set på, hvordan forvaltningen kan tilgodese de frivillige trænere og instruktører i foreningerne. Dette har udmøntet sig i henholdsvis nærheds- og helhedsprincippet. Disse forventes dog implementeret i begrænset omfang for sæson 26/27. Halkapaciteten i Odense Kommune er fuldt udnyttet og Fritid påtænker ikke at fratage tider i den kommende sæson, såfremt foreningen ikke kan omplaceres til en lignende facilitet.


By- og Kulturforvaltningen