Mødereferat den 8. november 2022

1. Velkomst

2. TEMA: Unge på efterværn

a) Oplæg v/ chef for Jacob Lindegaard Knudsen og afdelingsleder Jeanette Brigsted Ruhe inden for ungeområdet i Odense Kommune.

Jacob Lindegaard Knudsen præsenterede Odense Kommunes arbejde med efterværn. I 2021 besluttede Odense Kommune en ungestrategi i forbindelse med beslutning om et nyt alderssnit, som betyder, at unge allerede fra det 15. år kommer til Beskæftigelses- og Socialforvaltningen fra Børne- og Ungeforvaltningen. Jacob fortæller om de otte veje, som Odense arbejder med frem imod, at alle unge skal blive klar til at leve et selvstændigt voksenliv. (Vi sender Ungestrategien ud sammen med referatet).

Handleplanerne spiller sammen med Odensemålene for Odense Kommune samlet set. I løbet af 2023 skal der sættes politiske mål for arbejdet med ungestrategien.

Jacob Lindegaard Knudsen fortæller om Odense Kommunes organisering på Ungeområdet. Mette spørger ind til, hvornår man afprøver andre muligheder for de unge end at jagte karakteren 2 i dansk og matematik. Jeanette forklarer, at Odense Kommune arbejder målrettet med, at de unge i stedet kan komme i fritidsjob. Jacob supplerer med, at der er muligheder for praktik, hvor de unge kan finde ud af, hvad de er gode til.

Jeanette overtager og præsenterer arbejdet med efterværn i Odense Kommune. Foranstaltningerne er primært støtte-kontaktperson og gode erfaringer med anbringelser på eget værelse. Her 1/11 har Odense fået et rækkehus, hvor tre unge kan bo sammen og der er ansat personale, som kan støtte de unge. Der er opgangsfællesskaber fx for unge på STU, og der er pladser på kollegiet med støtte i samarbejde med Bikubenfonden. Der er fokus på en god overgang til voksenlivet. Udgangspunktet er, at de unge, der ønsker efterværn, støttes i det.

Spørgsmål: Bruges de unges netværk som kontaktpersoner? Jeanette svarer, at støtte-kontaktpersoner er i udgangspunktet ikke den unges familie, men kan være fra den unges netværk. Lovgivningen siger, at efterværn slutter ved det 23. år. Hvis der er brug for støtte ved det 23. år, så bliver rådgivere fra voksenområdet koblet på. Der er fokus på at sluse de unge ud i frivillige netværk.

Spørgsmål: Hvor mange unge tildeles efterværn? Odense Kommune ligger på mellem 75 %, som tildeles efterværn. Efterværnet strikkes sammen efter de unges behov.

Spørgsmål: Hvor stort er problemet? Hvor mange forventer I at flytte? Jacob: vi kommer til at arbejde effektmål ifm. Ungestrategien. Rapporten fra Bikubenfonden viser andelen i de forskellige kommuner. Her ligger Odense Kommune godt. Kommunerne er organiseret forskelligt på ungeområdet, hvilken kan gøre det vanskeligt at sammenligne.

Reden Ung – giver ros til Odense Kommune for den individuelle tilgang.

Lise – det er vigtigt med fokus på overgangen fra efterværn til voksenområdet. Kaj understreger, at det er vigtigt med inddragelse af de unge ift. hvad de drømmer og ønsker for fremtiden. Kan rådet skrive til kommunen, at det vil være en fordel, at efterværnet kan forlænges til 25. år.

Lise prøver at formulere et brev til Christoffer Lilleholt.

b) Oplæg v/ Simone og Line fra De anbragtes Vilkår (DAV)

De unge fortæller om deres syn på, hvordan efterværn bør sammensættes og deres personlige erfaringer med at være på efterværn.

Simone og Line fra De anbragtes Vilkår (DAV) repræsenterer de unges perspektiv, og de unge, som arbejder i organisationen, har selv anbringelsesbaggrund. Nyt initiativ, hvor DAV laver interview med børn og unge i anbringelse omkring deres anbringelse. Fx i Gladsaxe hvor de har lavet en analyse, som peger på behov for at anbragte får en Barnets bog. Line og Simone fortæller om deres egen anbringelse og erfaringen med, at det kan være svært i overgangen mellem lovgivningen på børne- og voksenområdet. Rådgiverne skal støtte de unge i deres drømme om job og uddannelse. Der er brug for en tryg voksen. DAV anbefaler, at efterværn skal være en rettighed. (DAV kan sende sine anbefalinger).

Spørgsmål: De fleste fagpersoner vil gerne de unge det bedste, men det går tit galt. Hvad er det som går galt? Line fortæller, at det kan være vanskeligt at agere i det kommunale system. Line understreger, at det er vigtigt med den positive kontakt til forældre. For i systemet kan man hurtigt få fokus på alt det, som ikke går godt. Det er vigtigt at være med til at fortælle de positive historier. Simone tilføjer, at det kan være vigtigt at støtte de unge i deres drømme og ikke affeje dem som urealistiske. Så de fagprofessionelle støtter de unge i de skridt, der er på vejen til job og uddannelse.

Spørgsmål: Hvordan kan man afskaffe reglen om, at sagen skal revurderes hvert halve år. (Jacob – det er lovpligtigt, men det kan gøres på en ordentlig måde, så det ikke er hele den unges hverdag der er oppe til revision).

Spørgsmål: Hvilke tre ting, der skal laves om på? 1) Det vigtigste er, at have en tryg voksen. Kærlighed i professioner. I plejefamilier mangler der en uddannelse i at være plejefamilie, så familierne kan håndtere de traumer, som børn som anbringes, kan have med sig. 2) Stabil bolig og økonomi. 3) En plan for fremtiden. Der er ikke én plan, som er den rette for alle børn. Inddrag barnet i, hvem barnets primære voksne kan være. Og at støtte-kontaktpersoner kan være til rådighed, når de unge har brug for det udenfor kl. 8-16. Og at de unge kan skifte kontaktperson, hvis de ønsker det.

Spørgsmål: Er det muligt at inddrage DAV i fx uddannelse af plejefamilier? Kommentar om, at det er helt afgørende, hvilke forventninger man mødes med i mødet med fagprofessionelle. Det er afgørende, at de fagprofessionelle støtter de unge i de drømme, de har for uddannelse. Og de professionelle skal hjælpe de unge med at sætte realistiske mål fx i forhold til, hvor meget skal man læse til eksamen og er det ok at være bagude ift. læsepensum.

Der var en drøftelse af selvbestemmelse og retten til reproduktion i fx retspsykiatrien. Kaj opfordrer til at læse bogen IQ 75 af Jesper Vaczy Kragh.

Lise spørger om rådet fremadrettet gerne vil have løbende temadrøftelser. Rådet vil gerne fremadrettet have temadrøftelser.

3. Høring: Plan for det specialiserede socialområde

Udsatterådet fik d. 14. oktober fremsendt høring vedr. det specialiserede socialområde med henblik på formuleringen af et høringssvar. På mødet drøftes høringssvaret og processen omkring det.

Lise - det har været svære vilkår for at afgive høringssvaret. Høringssvaret er godkendt og det tilføjes, at det er kort grundet den korte høringsperiode.

4. Til orientering og drøftelse

a. Orientering vedr. Landspanelmøde den 28. oktober 2022

Der var ikke mange deltagere i mødet, det bar præg af, at det var råd, hvor der ikke var professionelle med og de professionelle råd deltog ikke. Det er første gang, at det er afholdt to gange. Det er måske for meget.

Rådet er holdt op med at støtte Brugernes Basar. Der er gang i at søge støtte, det koordineres hos Leanne.

b. Orientering om bevilling af fondsmiler til Misbrugscentrets udeareal

Der er bevilliget midler og processen er i gang.

5. Nyt fra det regionale Råd for Socialt Udsatte

Orientering v/Mette Guul

Intet fra det regionale råd.

6. Nyt fra forvaltningen

a. Drøftelse af repræsentation fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i rådets møder:

Rådet bedes drøfte, hvorvidt det er et krav, at der deltager en repræsentant fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen under hele mødet i møderne i Udsatterådet, jf. rammerne for Udsatterådet. Dette spørgsmål er uafhængigt af deltagelsen en repræsentant fra staben i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, der fungerer som referent under mødet.


Jacob Lindegaard Knudsen fortæller, at BSF meget gerne deltager i rådet, og det vil være en relevant chef repræsentant fra Odense Kommune, som deltager ift. mødets tema. Der var en drøftelse i rådet omkring hvordan og hvornår Odense Kommune skal være repræsenteret i rådet. Det besluttes, at rådet selv beslutter, hvornår embedsmænd inviteres med til møde og hvor stor en del af mødet embedsmænd deltager.

7. Temadrøftelser på fremtidige møder i rådet

Mulige temaer til drøftelse:
a. Uretmæssig nedsættelse af kontanthjælp, som der har været nyheder omkring og politisk drøftelse af.
b. Undermedicinering under indlæggelse
c. Hjemløseaftalen
d. Housing First – På tværs af Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen

Forslag til temaer for de næste møder:

Lise foreslår sårbare unge og besøg fra Head Space.

Kaj foreslår kaotiske voksne, som er i hjemløshed og som der ikke er et tilbud til i Odense Kommune. Kan rådet rejse problematikken ift. kommunen? Kan det være indgangen, at der er en ny målgruppe, som ikke kan tage vare på sig selv. På Reden kan de fx ikke rumme mennesker, som ikke er selvhjulpne fx ikke kan gå. Der mangler et alternativt tilbud / Det alternative plejehjem. Jacob foreslår, at kommunen fx kan komme med et oplæg om udviklingen i målgruppen og hvilke tanker kommunen gør sig om støtte til målgruppen fremadrettet. Hjemløsetællingen viser, at der bliver flere ældre hjemløse.

8. Eventuelt

a. Rådmandens deltagelse i rådets møder

Rådet bedes drøfte, hvorvidt rådmanden for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen skal deltage fast ½ time på hvert fremtidigt møde. Hidtil har rådmanden kun deltaget i ét af rådets årlige møder.

Rådet fastsætter datoer for møder i 2023, og Christoffer Lilleholt inviteres til at deltage en halv time, hvis han kan.

b. Opsamling på afholdelse af ”Stop overdosisdødsfald” afholdt d. den 31. august 2022

Der var en drøftelse af kulturen på stofindtagelsesrum i København. Der har været en kampagne i Odense, hvor brugerne kan få en antidote, så de kan hjælpe hinanden.

c. Mødeplan for 2023

Der skal indkaldes til møder i 2023