Svært ved at læse, skrive eller regne
Har du svært ved at læse, skrive eller regne? Her kan du få støtte og tilbud, der hjælper dig i hverdagen, på jobbet eller i uddannelse.
Kontaktinformation
Læse, skrive, regne-ambassadører
Tolderlundsvej 2, 2. sal
5000 Odense C
Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.
Ring til os
Ea Skovbjerg: 23 25 30 13
Ida Jeppesen: 21 16 98 24
Driller ordene? Det er helt normalt
Over en halv million danskere er enten ordblinde eller har læse-, skrive- eller regneudfordringer. Det svarer til cirka hver 7. voksen. Du er altså langt fra alene.
Måske genkender du, at det kan være svært at læse breve, skrive beskeder, forstå tal, udfylde skemaer eller overskue skriftlig information på jobbet eller derhjemme.
For mange har det været sådan siden skoletiden – og for nogle kan det stadig føles som et tabu.
Det vigtigste er: Der findes hjælp - og det er aldrig for sent.
Sådan kan du få hjælp
Som borger i Odense kan du få støtte til at:
- Finde ud af, om du er ordblind eller har læse-, skrive- eller regneudfordringer
- Blive screenet eller testet i trygge rammer
- Få vejledning om undervisning, kurser og muligheder, der passer til dit hverdags- og arbejdsliv
- Få redskaber og viden, der kan gøre job, uddannelse og hverdag lettere
Hjælpen tager udgangspunkt i dig og din situation – med fokus på respekt, forståelse og motivation.
Hvad tilbyder vi?
Ordblindhed og læse-, skrive- og regneudfordringer kan vise sig på mange måder – også sent i livet.
Vi tilbyder:
- En uforpligtende snak
- Viden om muligheder og støtte
- Hjælp til næste skridt
Kontakt os
Ring eller skriv til os - se kontaktboksen.
Du kan også tage kontakt via din jobrådgiver, som kan hjælpe dig videre.
Læs mere
Vejledende læsetest for voksne
Vejledende matematiktest for voksne Ordblindhed Forberedende voksenundervisning
Om projektet – Fynsk fokus på ordblindhed og læse-, skrive- og regneudfordringer
Projektet arbejder for at opspore og støtte ledige og beskæftigede voksne med ordblindhed eller læse-, skrive- og regneudfordringer, så de får bedre muligheder for at komme og blive i job eller uddannelse.
Gennem opsporing, test og målrettet motivation hjælper projektet borgerne videre til relevante tilbud og opkvalificering.
Projektet drives til daglig af to ambassadører med særlig viden om målgruppen og i tæt samarbejde med jobcentre, a-kasser og uddannelsesinstitutioner på tværs af Fyn.
Kontaktinformation
Læse, skrive, regne-ambassadører
Tolderlundsvej 2, 2. sal
5000 Odense C
Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.
Ring til os
Ea Skovbjerg: 23 25 30 13
Ida Jeppesen: 21 16 98 24