Spring til indhold

Støtte til medarbejdere med læse-, skrive-, regne- og IT-udfordringer

Stigende krav til dokumentation og digitale systemer gør basale færdigheder vigtige. Tilbyd medarbejdere screening og undervisning med lønkompensation.

Mange virksomheder oplever, at arbejdsopgaverne i stigende grad kræver dokumentation, skriftlig kommunikation og brug af digitale systemer.

For medarbejdere med udfordringer inden for læsning, skrivning, regning eller it kan det skabe barrierer i hverdagen. Heldigvis findes der hjælp.

Som virksomhed kan du tilbyde dine medarbejdere gratis screening og målrettet undervisning. Samtidig kan du få lønkompensation, mens medarbejderne deltager i undervisningen.

Mere end hver syvende voksne dansker har udfordringer med læsning, skrivning, regning eller digitale færdigheder. Mange passer deres arbejde godt, men kan have brug for støtte, når kravene til opgaverne ændrer sig.

 

Gratis screening og undervisning

Odense Kommune samarbejder med virksomheder og uddannelsesinstitutioner om at styrke medarbejdernes basale færdigheder.

Screening er gratis, og der findes undervisningstilbud inden for ordblindhed, læsning og skrivning, regning og digitale færdigheder.


Se mulighederne for gratis screening og undervisning

 

Når kravene på arbejdspladsen ændrer sig

Nye arbejdsgange og digitale løsninger stiller ofte større krav til medarbejdernes færdigheder.

Det kan for eksempel handle om: 
  • Øget brug af digitale systemer og løsninger
  • Mere skriftlig kommunikation og information
  • Nye arbejdsopgaver og arbejdsgange
  • Større krav til selvstændighed
  • Øget dokumentation og registrering 

En målrettet indsats kan styrke medarbejdernes kompetencer, trivsel og muligheder for udvikling på arbejdspladsen.

 

 

Mulighed for lønkompensation

Når medarbejdere deltager i undervisning, kan virksomheden få økonomisk støtte:

  • SVU – Statens Voksenuddannelsesstøtte: Dine medarbejdere har ret til Statens voksenuddannelsesstøtte, når deltager i Ordblindeundervisning (OBU) eller Forberedende Voksenundervisning (FVU). Enten som en direkte udbetaling i stedet for løn eller som en lønrefusion til arbejdsgiveren.
  • Kompetencefonde: Du kan ofte søge yderligere lønrefusion gennem din virksomheds kompetencefond.

Kontakt os for at komme i gang

Har din virksomhed medarbejdere med ordblindhed eller udfordringer med læsning, skrivning, regning eller it? Vi hjælper med rådgivning om screening, undervisning og muligheder for støtte.

Ring eller skriv til Ida og Ea. Du finder kontaktoplysningerne i kontaktboksen.

Billede af Ida og Ea

Om projektet

Fynsk fokus på ordblindhed og læse-, skrive- og regneudfordringer er et samarbejde mellem de fynske kommuner, VUC FYN samt a-kasserne Det Faglige Hus og Krifa.

Projektet hjælper beskæftigede og ledige voksne med ordblindhed eller udfordringer inden for læsning, skrivning og regning videre til relevante tilbud og opkvalificering.

Projektet løber frem til november 2027.

Læs Ordblindeforeningens vejledning til virksomheder

Se øvrige støttemuligheder til medarbejdere


Kontaktinformation

Kontaktinformation

Læse, skrive, regne-ambassadører

Tolderlundsvej 2, 2. sal
5000 Odense C

Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.

E-mail

abkodense@odense.dk

Ring til os

Ea Skovbjerg: 23 25 30 13
Ida Jeppesen: 21 16 98 24

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen