Spring til indhold

Pårørenderådgivning

Mange børn og unge oplever at være pårørende til en nærtstående (ofte mor eller far) med psykiske, fysiske og/eller sociale udfordringer. Det kan også være børn og unge, der har mistet et nærtstående familiemedlem.

Nogle af disse børn og unge oplever at stå meget alene med spørgsmål og svære følelser, der er forbundet med at være pårørende. Børn og unge, som er pårørende, kan opleve at føle sig anderledes og tager ofte ansvar for de ting, der sker i familien. Det kan for eksempel være tanker og følelser, der opstår, fordi ens mor eller far har en psykisk lidelse.

 

Få hjælp af en pårørenderådgiver

Som pårørende skal man ikke stå alene med sine udfordringer, spørgsmål eller problemer. Hvis du gerne vil vide mere om de tilbud, som Odense Kommune tilbyder, eller benytte dig af dem, kan du tage kontakt til en pårørenderådgiver. Når det er børn eller unge under 18 år, der er pårørende, møder du pårørenderådgiver, Bjarne Bruun. Han kan hjælpe med vejledning og rådgivning i forhold til de tilbud, der findes i og udenfor Odense Kommune, så barnet/den unge kan få hjælp og blive understøttet på bedst mulig vis i hverdagen. 

 

Tilbuddene til børn og unge bygger på en familieorienteret tilgang, og derfor inddrages børnenes/de unges forældre/nærmeste ofte i tilbuddene. Læs mere om nogle af tilbuddene til børn og unge, der er pårørende på www.odense.dk/pårørende.

 

Er du forælder til et barn eller ung under 18 år med psykiske, fysiske og/eller sociale udfordringer, så kan du kontakte Odense kommunes Forældrerådgiver på tlf. 29 47 15 40 eller læse mere om Forældrerådgivningen på dette link .

 

Vil du vide mere eller har du spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte pårørenderådgiver Bjarne Bruun på 21 84 54 40. 

 

Hvis du sender digital post til Bjarne, opfordrer vi dig til at skrive dit telefonnummer, så han lettere kan vende tilbage til dig.

 

I nedenstående film kan du møde Bjarne og høre mere om pårørenderådgivningen

 

Børn- og Ungeforvaltningen