Spring til indhold

Socialistisk Folkeparti

 Socialistisk Folkepartis budgettale.

Indledning

At lægge byens budget er noget af det vigtigste, vi som byråd gør. Det er en afgørende øvelse for det kommunale demokrati. Jeg har ved tidligere budgetbehandlinger sagt, at budgetlægning er sandhedens øjeblik. Det er her man ser hvad for noget stof politikerne er gjort af: Holder de deres løfter? Er de villige til at prioritere? Sætter de handling - og dermed økonomi - bag deres visioner?

Set i det perspektiv handler budgetlægning ikke bare om politisk håndværk, men i høj grad om politisk lederskab.

Vi der har vores dagligdag i kommunerne ved, at det bliver sværere og sværere for kommunalpolitikere og byrådsmedlemmer over hele landet at varetage dette lederskab. For kommunerne, som ellers formelt har selvstyre, styres i dag på afgørende områder med hård hånd fra Christiansborgs flertal - Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

Den styring påvirker i særlig grad kommunernes økonomi, og derfor er det naturligt at bringe det op i forbindelse med at vi lægger budget i kommunerne. Det er Regeringen og Dansk Folkepartis ambition, at kommunerne skal være klar til at holde for når der skal spares, og Christiansborg tager æren når der skal deles ud. Det har været strategien i mange år.

Samtidig skal kommunerne bidrage til den generelle udsultning af den offentlige sektor. Et eksempel på det er udligningsreformen, der endelig skulle sikre at fattige kommuner som Odense kunne få råd til at give ordentlig service. Men i stedet for at blive en omfordeling fra rige til fattige kommuner blev reformen en omfordeling fra rige kommuner - og vækstkommuner - til skattelettelser i de fattige kommuner. En omfordeling fra offentligt til privat forbrug. For en kommune som Ballerup betød det massefyringer. For Odense betød det at vi blev pålagt at gennemføre skattelettelser. Selvom vi manglede, og stadig mangler, penge til basal velfærd og service til vores borgere. Og der står vi stadig.

Regeringens strategi, hvor de økonomiske rammer i kommunerne bliver snævrere og snævrere, gør det svært for os at give borgerne den velfærd man ønsker sig.

Det betyder også, at når borgerne ikke synes deres skoler eller busser eller plejehjem lever op til det niveau de forventer, så står kommunen med ansvaret, selvom regeringen har ført sparekniven.

Og så har visse politikere på Christiansborg endda den frækhed at sige, at der jo er kommunalt selvstyre, og så er det da kommunernes ansvar at sikre servicen! Det er temmelig uforskammet. Og det er ikke en hensigtsmæssig måde at bruge alle de
kræfter der ellers ligger i det kommunale demokrati.

I SF har vi et ønske om at ændre den situation. Derfor arbejder vi for at vi får en anden regering, med en anden dagsorden i forhold til kommunerne. Men at vi ønsker os andre rammer skal ikke forhindre os i at tage ansvar og vise lederskab på de betingelser, vi nu engang har i dag. Lad mig sige det klart: Uanset at tiderne er trange, og at Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti på Christiansborg har et lavt ambitionsniveau for velfærden i kommunerne, stikker vi ikke hovedet i busken. Vores prioritering er klar: Der skal styr på Odenses økonomi. Vi skal styre sikkert gennem krisen. Og der skal udvises et klogt politisk lederskab. Uanset hvor vanskellige vores rammer er, så skal og vil vi påtage os det lokale ansvar.


Den økonomiske situation

Gennem det seneste år har vi fulgt udviklingen af den økonomiske krise tæt. Og byrådet er løbende blevet orienteret af Borgmesteren om, hvordan krisen har påvirket Odense. De orienteringer kan vi i bakspejlet se var noget mere optimistiske end virkeligheden skulle vise, og de har derfor næppe tjent deres formål. Men heldigvis har vi kunnet følge udviklingen andre steder også - og en god kontakt til fagforeninger og A-kasser har i lang tid bekræftet, at krisen bestemt ikke er gået udenom Odense.

Vi har også med sædvanlig spænding fulgt forhandlingerne mellem Regeringen og KL. Derfor var det også med bange anelser vi kunne gå på sommerferie. Og efter sommerferien stod det klart, at Odenses økonomi kun var blevet endnu ringere efter den seneste aftale og den økonomiske krises gennemslag: Udover alle de udfordringer vi kendte i forvejen, alle de huller i byens økonomi som vi har kæmpet med i de seneste år, har vi nu endnu et: En ubalance på omkring 450 mio. Oveni de kendte problemer med ubalance på blandt andet anbringelsesområdet og socialområdet.

Det er vel på sin plads her at nævne, at da aftalen blev indgået, stemte SF imod. Vi kunne nemlig godt se, at den ikke indeholdt de midler til kommunerne, som vi havde brug for. Og vi forudså at den ville betyde en endnu dårligere velfærd i Danmark. Andre partier - herunder to borgmesterkandidater fra Odense Byråd - stemte for aftalen. Sandsynligvis med samme viden som SF, nemlig at det var en dårlig aftale. Kunne man ikke gennemskue konsekvenserne skulle man jo have stemt imod. Men gjort er gjort, og det er endnu et af de rammevilkår, Regeringen har givet os, og som KL's bestyrelse nu har sagt ja tak til.

Med den aftale, med den økonomiske krise, med hullerne i den kommunale service og med den generelle træghed i udviklingen af vores by, er de økonomiske rammer for budget 2010 sat.

Den store ubalance er foreslået finansieret ved hjælp af forskellige midler: Ingen prisfremskrivning på anlæg, udskydelse af anlægsopgaver, flere årlige effektiviseringer. Vi styrer os igennem problemerne med hiv og sving, vi drejer på alle de knapper vi kan. Vi håber på det bedste. For en stor del af det tekniske budgetforslag er baseret på skøn og antagelser om, hvordan verden vil se ud i fremtiden. Og ikke mindst antagelser om, at vi vil være i stand til at hente de millionbesparelser, der lægges op til.

For lad os nu være ærlige: Budget 2010 bliver et sparebudget, uanset om de nye tiltag kaldes "fornyelse", "omstilling", eller "effektivisering". Der vil blive skåret ned. Forhåbentlig de rigtige steder, forhåbentlig på kloge måder. Men at påstå at det bliver gratis eller smertefrit er i bedste fald naivt, i værste fald usandt.

Under den overordnede ubalance ligger den kommunale dagligdag i forvaltningerne. Her har vi en række udfordringer, som skal løses på kort sigt. Vi har flere områder, der lider af kronisk underfinansiering. En mangel på balance mellem opgaverne, og de ressourcer vi har til at løse opgaverne med.

Nogle af ubalancerne kan vi løse, hvis vi anvender hele råderummet til at fylde huller op. Og det er vel også det eneste rigtige at gøre. Så længe man ikke tror, at alle problemer så er løst. For der er jo stadig huller, stadig løbende spareplaner i de forskellige forvaltninger, stadig uløste problemer.

Budget 2010 bliver et sparebudget og et krisebudget. Det er ikke så nemt for borgerne eller pressen at se, for besparelserne er ikke lagt åbent frem, så enhver kan se hvad det er der sker. Der er ikke noget sparekatalog. I stedet hedder de fornyelse, omstilling, effektivisering, manglende prisfremskrivning, handleplaner, udækkede huller i forvaltningerne. Men øvelsen er klar: Der skal skæres ned, for vi har ikke penge nok.


Finansiering

SF's budgettale vil koncentrere sig om de udfordringer, som ikke bliver løst af det tekniske budgetforslag. Vi mener der er en række udfordringer som vi absolut skal have gjort noget ved, hvis vi skal efterlade en fornuftig situation til det næste byråd. Derfor er vi også indstillede på at gå budgetterne igennem endnu engang, med en tættekam, og overveje, om hver en krone anvendes rigtigt.

Vi kan godt pege på områder, hvor det kan diskuteres om vi kan bruge mindre. Et eksempel er kommunens markedsføringsbudget. Et andet er rådhusadministrationen, som er blevet temmelig stor. Ligesom vi i øvrigt også gerne bakker op om Venstres forslag om at spare på administrationen i forvaltningerne. Her vil vores bud være, at vi bliver meget dygtigere til at uddelegere og decentralisere ledelsesopgaverne. Lad vores dygtige ledere i f.eks. daginstitutionerne få mere frihed til at løse deres opgaver, og lad os se på, om vi kan spare på noget af den kontrol, der ligger i ledelseslagene ovenover. Det tror vi er både økonomisk og ledelsesmæssig sund fornuft. Et tredje sted er den dobbeltadministration, der findes på kulturområdet. Her anbefaler vi, Event House lægges sammen med kultursekretariatet.

I Økonomiudvalgets budgetforslag bliver det foreslået at der skal bruges flere penge på erhvervsfremme. Det er fornuftigt at satse på sund erhvervspolitik i en krisetid. Men hvordan fremmer vi bedst muligt erhvervslivets vilkår? Som foreslået af Økonomiudvalget? Eller måske ved at investere pengene på andre måder? Vi foreslår at de penge også skal indgå i diskussionen om, hvordan vi skal prioritere for næste års budget.

Endelig er det værd at overveje om vi virkelig synes vi har råd til skattenedsættelser i år. Vi mener godt, at vi kan lave et lokalt skattestop på dækningsafgiften, i stedet for hvert eneste år at give erhvervslivet en skattelettelse her. I krisetider må alle holde for.


SF's mærkesager

Når man ser på den samlede situation kan vi godt se, at selvom der selvfølgelig kan laves omprioriteringer, bliver det ikke i en størrelsesorden der kan sikre at vi i år får sat markante nye udviklinger i gang. Men vi kan tage første skridt på en række områder, og begynde at sætte dagsordener for de kommende år.

SF's budgetoplæg indeholder fire centrale punkter. Fire områder, hvor vi ønsker at udvikle byen, og hvor vi mener vi bør diskutere muligheden for at tage de første skridt i den rigtige retning med næste års budget.


For det første skal vi sikre en værdig og respektfuld ældreomsorg. Her er der behov for flere ansatte, og bedre fritidsaktiviteter, herunder et seniorhus, så endnu flere ældre fremover vil holde sig raske og friske.

For det andet skal vi skabe vækst og udvikling, og give bedre betingelser for en sund erhvervsudvikling. En forudsætning for det er ordentlige rammebetingelser, først og fremmest en velfungerende og sammenhængende busdrift.

For det tredje skal vi skabe fagligt stærke folkeskoler. Første skridt er at sikre, at vi kan nå det vejledende timetal.

Og for det fjerde skal vi tiltrække og fastholde borgere i Odense, ved gode dagtilbud, fritidstilbud, og en mere tryg og fredelig bymidte.

De fire punkter er de vigtigste for SF ved de kommende budgetforhandlinger.


En respektfuld ældreomsorg

På ældreområdet er der helt grundlæggende brug for flere hænder. Konkret mener vi, at der over de næste år er behov for mindst 100 flere ansatte i ældreomsorgen. Det vil vi knokle for i de kommende år, og gerne allerede nu i gang med opgaven.

Et første skridt til mere tid til omsorg er, at skære den tid der bruges på overflødig administration væk. Landets kommuner er ved at drukne i bureaukrati, kontrol og regler om dokumentation. Det går ud over indsatsen over for de svageste ældre. Derfor har borgmestre, rådmænd og udvalgsformænd fra landets 6 største byer for nylig opfordret Regeringen til at slække på nogle af de mange krav til dokumentation, kontrol og dobbeltkontrol som lovgivningen i de seneste år har pålagt kommunerne. Den opfordring kan vi kun støtte.

Vi ved f.eks., at sygeplejersker, der arbejder i plejeboliger kun bruger 36 % af arbejdstiden sammen med borgerne. Resten af tiden bruges i høj grad til dokumentation og kontrol, f.eks. journalføring. Det er ikke meningsfuldt når vi mangler tid til omsorg.

Den bedste investering vi kan gøre på ældreområdet, er at investere i ældres sundhed. Vi vil sikre, at flere ældre holder sig raske så længe som muligt, så der ikke bliver behov for nær så mange dyre behandlings- og plejeforløb. At investere i ældres sundhed giver bedre livskvalitet, og er en ubetinget god forretning.

Derfor mener vi også at vi skal beslutte os for en gang for alle, at Seniorhuset skal etableres. Aktivitet og socialt samvær er en effektiv kur til forebyggelse af en lang række dårligdomme. Huset er skabt i et samarbejde mellem ældreforeninger og ældreråd, og dem ønsker vi at lytte til, og vise respekt og opbakning. Vi skal skabe rammerne for at aktive ældre kan blive ved med at være aktive - det vinder vi alle sammen på i længden.

Endelige tror vi på at det var en klog beslutning, at Odense skulle satse på velfærdsteknologi, og vi vil også fremadrettet bakke udviklingen på det område op. Vi har en forhåbning om, at Odense inden længe får finansieret det ambitiøse projekt Welfare Tech Region, som skal være grundstammen i den fælles satsning.


Gode rammer for vækst og udvikling

Investeringer i ny teknologi, f.eks. i velfærdsteknologi, er god erhvervspolitik. Her går man nemlig ind og gør en konkret, aktiv indsats, der kan sætte gang i en udvikling. I vores øjne vil det altid være mere effektivt end nedsættelse af råd og nævn, eller ansættelse af nye direktører. Vi tror på, at offentlige investeringer i nye teknologier er klog vækstpolitik, og vi tror på at velfærdsteknologi med den rigtige indsats kan blive de nye vindmøller.

På samme måde tror vi på, at massive investeringer i klima og miljø er effektiv erhvervspolitik. Og også af den grund er vi meget tilfredse med at det sidste år lykkedes os at få afsat millioner til miljøinvesteringer.

En anden ting vi mener der er behov for, hvis vi aktivt skal udvikle erhvervslivet og skabe vækst i Odense, er at den grundlæggende infrastruktur er på plads. At vi stiller ordentlige rammebetingelser til rådighed for virksomheder, butikker, kunder og medarbejdere. Her vil vi især pege på behovet for en sammenhængende og velfungerende busdrift.

I Odense har vi jo høje ambitioner på bustrafikkens vegne. Vi vil øge antallet af passagerer markant, og vi vil nedbringe biltrafik og CO2-udledning i vores by. Det er flotte og vigtige visioner vi har.

SF har jo sagt det i årevis: Bilerne skal gradvist væk fra Odenses bykerne. Vi skal skabe en attraktiv bymidte, et moderne og ustresset storbyliv, et shopping- og cafémiljø som man rent faktisk har lyst til at bruge. Et centrum uden forurening, men med plads til mennesker. Fortsætter stigningen i trafikken dør den gode stemning i byen. Det gavner ingen, og da slet ikke detailhandlen.

Men skal bilerne ud skal der være alternativer. Man kan ikke bare lave forbud og så forvente at folk indretter sig. Det er i hvert fald ikke SF's politik. Derfor tror vi stadig på den model vi har kæmpet for i årevis, hvor man sætter sin bil på en p-plads lidt udenfor centrum. Og så går, tager bycykel eller tager en gratis bus ind til gå-zonerne. Det er vores vision.

Set i det perspektiv er det jo ikke urimelige krav vi stiller når vi i dag siger, at vi skal have en sammenhængende og velfungerende busdrift. Man skulle jo egentlig tro at i en rig by i et rigt samfund var den slags en selvfølge. Men det er det ikke.

Bustrafikken i Odense er blevet gradvist ringere gennem de seneste år. Og i flere omgange på det seneste har man uden underdrivelse kunnet sige, at den offentlige transport i Odense og omegn har ligget i ruiner. Vi har ikke længere en velfungerende busdrift på Fyn.

En dårligt fungerende kollektiv trafik har enorme konsekvenser. For eksempel for byens studerende, ikke mindst på gymnasierne. Mange af Odenses gymnasielever kommer langvejs fra - fra de mindre byer eller landområderne omkring Odense. De har simpelthen ingen alternativer til bussen. Vi har været vidne til en situation, hvor det ikke er unormalt at gymnasieelever dropper den sidste time for at nå bussen, eller kommer for sent hver morgen. I et vidensamfund er det håbløst og uholdbart. Og set i et klimaperspektiv er det absurd, at vi er i gang med at afvikle alternativer til bilen.

Hvis vores by skal kunne udvikle sig, hvis folk skal kunne passe deres jobs eller deres skoler, og hvis vi skal give et rimeligt bidrag til klimakampen, skal vi have en sammenhængende og velfungerende busdrift. Derfor er god kollektiv transport også god erhvervspolitik: Vi giver både kunder og medarbejdere de nødvendige muligheder for at komme til og fra jobs eller indkøbsmuligheder. Det er en forudsætning for en sund erhvervsudvikling i en moderne by.

Vi bør efterhånden have lært, at når det kommer til erhvervsudvikling skal vi ikke konkurrere med resten af verden på lave skatter eller dårlige lønninger. Odenses erhvervsliv skal konkurrere på kvalitet, og på viden. Vi skal være bedst, når de andre er billigst. Derfor er uddannelse den vigtigste vej til vækst i Danmark.

Og derfor er det også et led i SF's skattepolitik at omprioritere fra særlige vilkår til banker og olieselskaber til folkeskoler.


En fagligt stærk folkeskole

Og folkeskolen er netop SF's vigtigste mærkesag ved dette års budgetforhandlinger.

Alt for mange børn lærer for lidt i folkeskolen til at kunne tage en uddannelse.

Og endnu flere børn kunne, hvis betingelserne var bedre, lære meget mere. Det vil stille dem stærkere i den globale kappestrid om fremtidens job.

Vi ønsker konkret to-lærer-ordninger i dansk og matematik i 1.-3. klasse. Det er vores langsigtede vision, som vi godt ved ikke kan indfries med dette budget. På kort sigt ønsker vi en generel genopretning af skolerne i Odense.

SF's førsteprioritet ved de kommende budgetforhandlinger er skolernes timetal. Vi peger ikke i første omgang på nye tiltag, udvikling eller nye ideer. For niveauet er så lavt, at det først og fremmest handler om at hæve bunden. Det handler i første omgang om at sikre at skolerne kan overholde Undervisningsministeriets vejledende timetal. Det timetal som jo er grundlaget for folkeskolens afgangsprøve - altså den undervisning man har vurderet der skal til, for at kunne gå til eksamen på fornuftig vis.

Vi ved, at skal alle børn løftes fagligt, kræver det mere af kerneydelsen. Og folkeskolens kerneydelse er undervisning, det er mødet mellem lærer og elev. Vi ved, at flere timer giver dygtigere skolebørn. Senest har en afhandling fra Handelshøjskolen dokumenteret, at flere timer giver højere karakterer ved folkeskolens afgangseksamen.

Vi skal være ambitiøse på folkeskolens vegne. Skal vi hæve det faglige niveau for alle børn, kræver det at vi tager opgaven alvorligt. Vi politikere skal rejse os og sige, at vi vil folkeskolen, og vi prioriterer folkeskolen, fordi vi ved at den kan udrette store ting med vores børn og med vores samfund. Lærerne skal ranke ryggen, og de skal kunne være stolte af det, de leverer i skolen. Det kræver at vi giver dem ordentlige arbejdsbetingelser. Kun sådan skaber vi stolthed, faglighed og lyst til at lære hos vores børn.


Gør Odense attraktiv for børnefamilier

En af Odenses udfordringer er, at der ikke flytter nær så mange til byen som vi kunne ønske os. Og for mange flytter fra byen igen. Den udvikling skal vendes. Med aktiv bosætnings- og fastholdelsespolitik, med fokus på borgernes behov.

Det handler først og fremmest om at gøre Odense mere attraktiv. Når der tales om hvordan Odense skal gøres bedre til at tiltrække borgere, taler man ofte om "branding". Og med det mener man åbenbart for det meste markedsføring. Smarte reklamer, slogans, plakater. Men det gør det altså ikke alene. Branding handler først og fremmest om hvordan folk rent faktisk opfatter Odense. I undersøgelsen af flyttemønstre, som byrådet tidligere på året har behandlet, blev der blandt andet peget på dagtilbudsområdet. Især blev der efterspurgt vuggestuepladser. Kvalitet i pasningen af børn er noget af det, der betyder allermest for børnefamilier. På længere sigt er det det helt grundlæggende, der er behov for mere af: Flere pædagoger, bedre normeringer. Kvalitet i pasningen er et afgørende parameter, når en børnefamilie skal vurdere, om en by er god at bo i.

Derfor har SF også tidligere foreslået, at der blev indført økologisk mad i daginstitutionerne. Først og fremmest fordi det er god sundheds- og miljøpolitik. Men også fordi det vil være god branding. Det vil være et signal til børnefamilier om, at i Odense vil vi give jeres børn det bedste vi kan. Vi mener det vil være et godt første skridt til en mere børnevenlig by, og det vil give os et bedre image overfor børnefamilier.

Et andet godt brand som vi allerede har, og som kan blive endnu bedre, er på idræts- og fritidsområdet. Gode fritidstilbud i lokalområderne gør kvarterene attraktive at bo i. Den lokale boldbane er et vigtigt socialt, sportsligt og kulturelt mødested i lokalområderne. Derfor vil det også være en katastrofe, hvis vi ikke formår at vedligeholde vores boldbaner på en ordentlig måde. Konsekvensen af det budgetforslag vi har på bordet i dag er, at standarden på boldbaner vil falde drastisk i den kommende tid.

Alene ved at spare den første million, som der var lagt op til at gøre i år, ville man reelt have nedlagt ca. 1/6 af byens træningsbaner. Og det er klart, at konsekvenserne ved yderligere besparelser på området vil være massive, i form af nedlæggelse af baner, dårlig kvalitet og begrænset spilletid. Det rammer en masse børn og unge i vores by, der gerne vil spille bold. Det kan vi da ikke være bekendt - og det er elendig markedsføring.

Et sidste punkt, som får Odense til at fremstå mindre tryg og imødekommende for især børnefamilier, er manglen på varmestuer til byens hjemløse. I den indre by er mange misbrugere samlet omkring Vestergade og Pantheonsgade. Det skyldes flere ting: Kirkens Korshær har både en varmestue i Pantheonsgade, mange hjemløse og misbrugere vil gerne opholde sig der, hvor der er andre mennesker, og så ligger der en døgnåben 7/11 - med alkoholsalg.

Ved at oprette en ny varmestue, og flytte natvarmestuen i Pantheonsgade til det nye tredje værested, løser vi ikke problemet med, at en stor gruppe odenseanere er socialt udsatte, hjemløse og misbrugere. Men det kan være med til at give gruppen lidt mere tålelige forhold, ligesom det vil bidrage til et tryggere bymiljø for de mange odenseanere og gæster, der færdes i centrum. Det vil gøre bymidten mere rar at opholde sig i, og dermed mere attraktiv.


Afslutning

I en tid hvor økonomien er sløj, både i verden omkring os og i vores egne systemer, er der brug for modige politikere. Politikere som tør prioritere. Politikere som tøj sætte ord på, hvor der skal skæres ned, for at andre områder kan prioriteres op. Politikere som ikke pakker alt ind i spin og smarte ord som "fornyelse" og "omstilling", men som tør sige det som det er.

I SF vil vi folkeskolen, ældreomsorgen og bustrafikken. Vi vil udvikle vores by og vores erhvervsliv. Det kræver investeringer, det kræver prioriteringer, og vi er klar til opgaven.

En elektronisk udgave af talen findes her.

Opdateret 15-06-2018

Borgmesterforvaltningen