Spring til indhold

Konservative Folkeparti

 Konservative Folkepartis budgettale.

Vi vil holde fokus på kommunens kerneydelser!


En helt ny dagsorden udefra

Man siger tit, at tingene går så stærkt, at det næsten ikke er til at følge med.

Selvom at vi er vant til, at verden hurtigt forandrer sig, så ville de fleste nok alligevel have rystet på hovedet, hvis nogen for bare ét år siden havde forudsagt de forandringer, som den verdensomspændende finanskrise har medført.

Boligmarkedet og arbejdsmarkedet er overalt i verden blevet vendt på hovedet. Også på Fyn, hvor vi f.eks. skal vænne os til, at Fionia Bank snart ikke længere er en del af det lokale gadebillede.

Krisen betyder også, at de danske kommuner har store økonomiske udfordringer. Ingen steder går forandringerne ubemærket forbi, og i de fleste fynske kommuner er økonomien nærmest sprængt i stykker, så borgerne bliver ramt af nødvendige besparelser. Også her i Odense kan vi mærke forandringerne i forhold til sidste år. Vi er heldigvis ikke så hårdt ramt som mange andre kommuner, og det er vores opgave at sikre, at borgerne kommer så skånsomt igennem krisen som muligt.

De store sparerunder i 2002 og 2003 gjorde borgerne utrygge, og mange oplevede dårligere service på en række velfærdsområder, end de havde været vant til. Efterfølgende har både det tidligere og nuværende byråd gjort en stor indsats for, at noget tilsvarende ikke skal ske igen. Allerede for over fem år siden ændrede vi på økonomistyringen, og udvalgene har siden da aktivt skulle medvirke til at finde løsninger på budgetoverskridelser, frem for blot at ansøge om den ene tillægsbevilling efter den anden.

Det er bl.a. resultaterne af den indsats der gør, at vi i dag bedre kan forudse, når økonomien begynder at blive presset. Og de økonomiske prognoser for de kommende år viser, at vi har færre penge at bruge på nye initiativer. Selvom man normalt siger, at politikere ikke bremser op i et valgår, så er det altså nødvendigt, hvis vi skal føre byen trygt gennem krisen.

For i modsætning til 2002 og 2003, hvor vi netop havde levet over evne i for lang tid, så er det denne gang en række udefrakommende faktorer der spiller ind.

Vi må blandt andet konstatere, at den aftale Anker Boye forhandlede med regeringen giver os 300 millioner kr. mindre end vi havde regnet med i indtægter, ligesom skatteindtægterne naturligvis også bliver mindre under en økonomisk krise.


Det nuværende udgangspunkt

Her i byrådssalen har vi ofte haft diskussioner om, hvordan Odense Kommune skal behandle erhvervslivet. Men netop nu mærker vi konsekvensen af hvordan det er, når erhvervslivet ikke tjener så meget, og dermed betaler mindre i selskabsskat. Resultatet er tydeligt. Det kommer til at gå ud over borgerne, hvis ikke det går det lokale erhvervsliv godt, og så bliver der også færre arbejdspladser at deles om.

Og det er netop dét der for alvor bekymrer os: Arbejdsløsheden. Det er slemt for hver enkelt familie, økonomisk, men også følelsen af ikke at kunne forsørge sig selv rammer hårdt. Heldigvis skabes der nye jobs, så mange hurtigt kommer i arbejde igen.

Det er et faktum, at det er væksten der giver jobs, og skaber grundlaget for vores velfærd.

Derfor var det meget vigtigt, at vi tidligt i denne valgperiode fik taget initiativ til en helt ny erhvervs- og vækstpolitik. Den skal resultere i flere arbejdspladser og en stigning i indtjeningen og dermed skattegrundlaget i kommunen. Det er godt, at vi har fokus på erhverv og vækst i byen, for hvad nu hvis vi intet havde gjort: Så var endnu flere ramt af arbejdsløsheden.

Finanskrisen har indtil nu været ganske alvorlig. Men på et tidspunkt vender det igen. Og der er rent faktisk lyspunkter rundt omkring, også her lokalt i Odense:

Vi bliver flere og flere indbyggere. Bosætningsstrategien har fokus på en fortsat tilgang af erhvervsaktive familier. Odense er godt på vej med den største befolkningstilvækst nogensinde: Sidste år blev vi .100 flere indbyggere.

Det lykkedes også at skabe næsten 4.000 flere arbejdspladser i de sidste 3 år, og selvom vi ikke er blinde for udviklingen i 2009, så viser disse fakta blot, at en vedvarende indsats kan bære frugt.

Udligningsreformen og en politisk vilje i byrådet til at lave forandringer, har gjort, at vi de senere år kunnet reetablere vores serviceniveau på en lang række punkter. Det er sket gennem vedvarende investeringer i vores kerneydelser.


Velfærden forbedret på vigtige punkter

Efter de store nedskæringer på børnepasningen, vil der inden årets udgang være etableret mere end 500 nye vuggestue- og børnehavepladser. Samtidig er åbningsti­derne blevet forlænget med 2 timer, ligesom de løsrevne lukkedage i dagsinstitutionerne er afskaffet. Et betydeligt bedre tilbud til byens forældre er en realitet.

Allerede i år påbegyndes en større ombygning af Skt. Klemens Plejecenter, og dermed er boligerne i alle byens plejecentre nu tidssvarende. Der er startet ekstra aktiviteter for de ældre, og der er kommet flere hænder i ældreplejen.

Skolerne får en opgradering. Der er afsat over 200 millioner til ekstra skolerenoveringer. Alle lærere har fået bærbare compute­re. Desuden har skolerne fået interak­tive tavler, svømmeundervisningen er genindført og endelig har vi afsat en pulje til sikre skoleveje.

Vi har vedtaget en ny cykelbane, indendørs tenniscenter ved Marienlystcentret, og sådan kunne vi blive ved, hvis der ikke var begrænsning i taletiden.

Men det er alt sammen et udtryk for, at vi vedholdende har prioriteret kommunens kerneydelser højst.

I en stor by vil der altid være problemer at tage fat på. Sådan vil det også være i Odense, og det er en illusion at tro, at vi ender med at have løst alle behov. Selvom at de nævnte eksempler viser, at vi er nået langt, så mangler vi stadig at rette op på dele af det serviceniveau, Odense fik efter de to store sparerunder. Derfor har vi fortsat rigtig mange ønsker for byen.

Nu er situationen på mange måder forandret. Det siger sig selv, at hvis finanskrisen fortsætter med endnu større styrke, så bliver Odense Kommunes økonomi også yderligere påvirket. På et tidspunkt kan vi nå et punkt, hvor vi ikke længere kan få enderne til at nå sammen. Dér er vi heldigvis ikke endnu. Vi glæder os i stedet over, at vores økonomi er så stærk, at vi indtil nu har kunnet modstå finanskrisens værste dønninger.

Vi har mange ansatte med borgernære opgaver, og det er vores indtryk, at de gør meget for at borgerne får en god oplevelse. Vi har stor tillid til, at vores medarbejdere løser opgaverne godt og professionelt, og derfor kunne vi godt tænke os, at de ikke skal have så meget bureaukrati i hverdagen.

Med et realistisk udgangspunkt vil vi derfor holde os til nogle fokuserede ønsker for budgettet 2010-2013:

Jeg sagde i min indledning, at verden på mange måder har forandret sig siden sidste års budgetlægning. Men noget af det som ikke ændrer sig er, at den konservative byrådsgruppe prioriterer kommunens kerneydelser højest.


Skolerne prioriteres højt

Det er ingen hemmelighed, at vi på skoleområdet er ved at rette op på sidste valgperiodes store besparelser og efterslæb. Når man laver besparelser i milliardstørrelsen i sidste byrådsperiode, så kan det naturligvis mærkes! Det har også været tilfældet, særligt fordi mange af besparelserne fra dengang var stigende i op til fire år efter vedtagelsen.

Udvidelse af skolernes undervisningstid bliver et kardinalpunkt for Konservative til de kommende budgetforhandlinger, så vi kan nå det vejledende timetal i skoleåret 2010/2011. Skoleområdet er prioriteret højt i denne valgperiode. Ved hvert budgetforlig har vi sat penge af til skolerne.

Konkret ønsker vi for 2010:

  • Udvidelse af skolernes timetal, så vi i første omgang når op på Undervisningsministeriets vejledende timetal
  • lang sigt ønsker vi at få et højere timetal end det vejledende, og vi ønsker flere penge til undervisningsmaterialer

Ældreområdet

På ældreområdet er der et par udestående problemer, som vi må gøre opmærksom på. Det handler om mere hjælp i aftentimerne til de plejecentre, der ikke blev tilgodeset ved sidste års budgetlægning. De plejecentre, der fik en øget dækning i aftentimerne, har alle meldt tilbage om, hvordan pengene er blevet brugt, og hvor stor tilfredshed, de har skabt hos beboere, pårørende og personale.

Vi skylder simpelthen de resterende plejecentre, at de får de samme vilkår. Dét var vores 1. prioritet til Ældre- & Handicapudvalgets budgetbidrag. Socialdemokraterne var desværre ikke enige. Men hvis vi f.eks. skal vælge mellem et seniorhus og omsorg til vore svage ældre, så vil vi ærligt sige, at vi prioriterer omsorgen til vore ældre højst.

Ofte er det ganske små ting, der gør hverdagen lidt mere positiv. Frivillige hjælpere skal have deres naturlige plads ved siden af de professionelle, og vi glæder os derfor over initiativet fra Ældresagen om at oprette et korps af spisevenner til de ensomme ældre, der bor i eget hjem. Sådanne initiativer skaber ikke kun øget livskvalitet, men forbedrer også helbredet og livskraften hos den enkelte. Vi skal opfordre vores ledere og hele personalet til, at den enkelte ældres livssituation gås igennem med en tættekam for at se, om vi med små tiltag kan forbedre livskvaliteten hos den enkelte, både i plejecentrene og i hjemmene.


Sikring af god livskvalitet

For bare ganske få år siden - var det et stort tabu at bruge høreapparat. Heldigvis har teknologisk udvikling i dag gjort det muligt at fremstille små og meget brugervenlige høreapparater. Et teknisk "vidunder" der gør det muligt for hørehæmmede at deltage i sociale arrangementer og ikke være uden for! Det betyder, at mange i dag benytter sig af det hjælpemiddel som et høreapparat er, og det har ført til en stigning i udgifterne. Men det er udgifter vi også fremover må og skal afholde, så hørehæmmede får den bedst mulige livskvalitet.

Et andet tema hvor den teknologiske udvikling spiller en rolle, er IT. Det kræver en stor økonomisk satsning på udvikling af IT, for at borgeren og kommunen som helhed får gevinsten tilbage. Borgervenligt, brugervenligt og teknologi der kan snakke sammen, er et vigtigt redskab i en kommunes daglige virke. Især de meget borgerrettede områder SKAL have tilført flere midler til tidssvarende IT systemer, som vi ikke nødvendigvis behøver udvikle selv, i det der i forvejen findes mange velfungerende systemer som kommunen med fordel kan udnytte. På borgerservice er IT-teknologi fremtiden, og så skal vi samtidig bestræbe os på at flere kommer til at bruge redskaberne mere.

Vi oplever et stigende antal anbringelser af børn. Men udsatte børn skal have hjælp. Det er vigtigt at påpege, at vi bruger de penge der skal til for at sikre det anbragte barn dét tilbud, som passer bedst til barnet uden at skele til økonomi. Således har Odense i dag dyrere tilbud end gennemsnittet på landsplan. Det accepterer vi fuldt ud, for anbragte børn skal have de foranstaltninger, de har behov for.


Miljø

Ved sidste budgetforlig blev der afsat over 50 millioner til at gennemføre vores ambitiøse miljøpolitik. Vi har underskrevet Count Down 2010, der handler om, at vi skal beskytte landets naturlige fauna fra udefrakommende arter. Vi har i denne forbindelse forpligtet os til at gå i gang med dette arbejde senest i 2010.

Vores holdning er klar: Tiden hvor tingene blev ved snakken i Odense er slut, og vi vil gennemføre vores miljøpolitik i praksis.

Det er derfor vigtigt for os, at vi ikke ryster på hånden i forhold til at skabe et bedre miljø i Odense. Det står vist klart for de fleste, at klimaforandringerne nu er så alvorlige, at man alle steder må påtage sig et ansvar. Igen er det ikke nok at sige tingene højt, der skal handling bag ordene. Derfor afventer vi med spænding at by- og kulturforvaltningen får udarbejdet den planlagte klimaplan, som skal give nogle bud på, hvordan vi får reduceret CO2-udledningen her i byen.


Kollektiv trafik

Vi ser gerne at den kollektive trafik er et reelt alternativ til at køre i egen bil. Det er godt for miljøet, men en god infrastruktur er også vigtigt for borgernes dagligdag.

Det er vigtigt, at den kollektive trafik i byen fungerer ordentligt. Et næsten enigt byråd vedtog sidste år en ambitiøs omlægning af den kollektive trafik, der nu har haft et år til at vise sit værd.

Vi må på baggrund af passagertallene og rigtig mange borgerhenvendelser konstatere, at specielt omlægningen af servicebusserne ikke har været den succes vi håbede på.

Det var baggrunden for at Venstre og Konservative for nylig tog initiativ til en hurtig evaluering af servicebusserne. Vi ved at vi får endnu en opgave, når regionen nedlægger en lang række ruter og afgange - også i Odense. Det er afgørende for os, at vi i budgettet får afsat midler til at sikre, at vi ikke i 2010 får problemer med at fylde hullerne ud, når regionen slipper en del af deres regionale ansvar for busdriften.

Derfor er vi indstillet på, at vi også i fremtiden vil prioritere den kollektive trafik højt, og derfor bekymrer det os at passagertallet falder, fordi det gør det sværere at opretholde serviceniveauet.


Cyklisternes by

Fremtidens trafikløsninger må være fleksible, så det bliver muligt at kombinere flere trafikformer, f.eks. cykel og bus. Kanalforbindelsen og det nye centrum er også godt nyt for cyklisterne. Vi ønsker at Odense skal være cyklisternes by, og ser i det hele taget en tæt sammenhæng mellem miljø og sundhed. Derfor er det godt, at borgmesteren har gjort et stort stykke arbejde for at skaffe bycykler til Odense.


Forbedret infrastruktur i Odense

Vi er meget glade for at Kanalforbindelsen nu endelig er på vej og nu gennemføres efter næsten 50 år, hvor tingene blev ved snakken. Jordbundsforhold og arkæologiske undersøgelser er startet, valget er faldet på en drejebro, og nu er projektet endelig i gang.

Kanalforbindelsen er nøglen til en bedre infrastruktur i Odense. Men også miljøet bliver vinder, fordi tusinder af biler ikke længere er nødsaget til at køre gennem byens centrum.

Når kanalforbindelsen står færdig, så er én af forudsætningerne for et helt nyt centrum en realitet: Vi kan lukke Thomas B. Thriges Gade og for alvor skabe et nyt og bedre bymiljø. Det er en modig beslutning, der giver et helt nyt centrum med meget mindre forurening og støj. I løbet af budgetperioden for 2010 – 2013, skal vi derfor se nøje på, hvordan den forbedrede infrastruktur også kan gavne den kollektive trafik med helt nye ruter på tværs af byen.


Investeringer i forstæderne

Byrådet har i mange år investeret mange penge i byens centrum, både hvad angår kultur og fornyelse af faciliteterne i den indre by. Det er nødvendigt at byens centrum er velfungerende og attraktiv at være i. Men det er også vigtigt, at vi ikke glemmer byens forstæder og boligområder.

Det er i forstæderne at de fleste folk bor og færdes. Her tager hverdagen sit udgangspunkt. Det er i forstæderne man ser børnene lege, motionister der løber sig en tur, og det er her mange foreninger og lokale aktiviteter tager deres udspring.

Mange af byens forstæder er bygget i 60’erne og 70’erne. Og dengang blev der typisk også opført en skole og en idrætshal, der siden da desværre er blevet forsømt af byens politikere. Der er i hvert fald ikke sørget ret godt for vedligeholdelsen.

Den del er vi i gang med at rette op på. Derfor er tiden kommet til næste skridt: En egentlig forbedring af forholdende i byens forstæder. Borgmesteren har sat sig i spidsen for en dialog med borgerne rundt om i byen, og der er kommet mange gode ideer til små som store tiltag.

Vi mener at folk skal opleve at deres lokalområde udvikler sig med tiden, så det også er attraktivt at bo i området om 10-15 år. Vi ønsker at følge sidste års budgetaftale om 100 millioner kr. til forstæderne op, ved nu at afsætte et stort beløb, så tingene ikke bliver ved snakken. Investeringspuljen skal ses som supplement til den forstadspulje byrådet skabte for 3 år siden. En pulje der med tiden også gerne må blive større.


Hjemløse og socialt udsatte

Men der er også andre end dem med hus og have. Vi ønsker at skabe et bedre liv for de socialt udsatte, der desværre ofte bliver overset i krisetider. Sidste år fik vi en udsattepolitik, vi har etableret Rådet for socialt udsatte og vi har lavet en fattigdomsundersøgelse.

Konkret ønsker vi nu:

  • At flytte natvarmestuen væk fra Pantheonsgade og i samarbejde med Kirkens Korshær at finde en helt ny placering til natvarmestuen
  • At udvide åbningstiden for dagvarmestuen i Pantheonsgade, så den er åben til længere ud på eftermiddagen.

Med denne løsning vil vi mindske det store pres der er på varmestuen i Pantheonsgade, og forhåbentlig imødekomme lokalområdets ønsker om en mindre belastning på varmestuen i Pantheonsgade. Vi er i flere omgange kommet med løsningsforslag for området, fordi vi ønsker at finde en tilfredsstillende løsning for både brugerne, Kirkens Korshær og lokalområdet omkring Pantheonsgade.


Økonomisk ansvarlighed

Heldigvis har Regeringen i år åbnet op for fremrykning af investeringer, og således har vi i byrådet fremrykket investeringer for 100 mio. kroner til glæde og gavn for beskæftigelsen. Og her er særligt børn- og ungeområdet prioriteret. Da vi på et byrådsmøde i foråret diskuterede fremrykning af investeringer, talte Anker Boye varmt for, at vi skulle fremrykke for yderligere 25 mio. kr i hårde fliser og kold asfalt. I et svar hertil gjorde vi det klart, at vi Konservative ønskede at prioritere kerneopgaverne på de store velfærdsområder som børn og unge og ældre. Det står vi naturligvis ved.

De økonomiske prognoser viser nu, at det var godt, at vi lyttede til vores rådgivere fra kommunens økonomiafdeling, og ikke fremrykkede de 25 mio. kr., som nogen ønskede. Ligesom dengang i foråret er vi økonomisk ansvarlige i dag. Det kan synes kedeligt at være klassens pæne og snusfornuftige dreng, men hvis vi trodser de prognoser vores embedsmænd laver, så er det vel næsten den største trussel, at vi kan udsætte serviceniveauet for.

Vi kan godt leve med at budgettet for 2010 ikke indeholder så mange nye tiltag som vi kunne ønske os. Det er ikke afgørende for os, hvis vi er tvunget til at udskyde nye aktiviteter et år eller to. Lidt ligesom mange for tiden vælger at udskyde købet af ny bil. Vi synes det er flot, hvis vi kan opretholde hverdagen og vores langsigtede målsætninger med budget 2010. Det er selvfølgelig ikke umuligt at igangsætte mere, men det kræver en politisk vilje til at skære ned på noget andet. Vi finder det naturligt, at vi som politikere er åbne over for at diskutere, om tiden er løbet fra nogle aktiviteter, og vi derfor skal satse på noget andre ting eller om noget skal gøres på andre måder.


Afslutning

”Lad os tage fat på det nye år med godt mod og bruge dets dage vel. Det er ikke tolv måneder, der skal overstås; det er et helt år - enestående og fuldt af muligheder”

Det er et citat af dronning Margrethe, som jo for nylig gæstede Odense.

2010 er nemlig ikke et år der bare skal overstås. Det er et år, hvor vi ønsker at fastholde vores fokus på kommunens kerneydelser - og fastholde den linje som byrådet har lagt de sidste 4 år - og hvor vi fortsætter med store investeringer, så der langt om længe rettes op på mange års manglende handling over for børn, ældre og ikke mindst byens miljø og udviklingen i vores forstæder.

Vi ser frem til en god og konstruktiv budgetbehandling, og håber at et stort flertal i byrådet som sædvanligt påtager sig et ansvar for et budget, der sikrer vores kerneydelser i fremtiden.


En elektronisk udgave af talen findes her.

 

Opdateret 15-06-2018

Borgmesterforvaltningen