Spring til indhold

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis budgettale.

SF's tale ved førstebehandlingen af Budget 2009

 

Indledning

Budgetlægning er sandhedens øjeblik. Her ser man, om politikerne står ved hvad de lover. Hvis man ellers kan huske hvad de har sagt gennem året, kan budgettet bruges som test på troværdighed - intet mindre.

 

Budgetprocessen i år har to parallelle forløb: Vi skal lægge vores sædvanlige budget - og en bred kreds af partier, som har stået bag salget af Odense Energi, skal udmønte den store sum penge, som salget gav. Der er tale om to forskellige øvelser. Men for borgerne, der skal dømme os på vores handlinger og prioriteringer netop når vi lægger budget, er det ikke meningsfuldt at adskille de to forløb i dag i byrådssalen. I dag skal vi fortælle hvad vi vil, hvad vores visioner er, og hvordan de skal finansieres, uanset hvilken kasse pengene tages fra. Det vil vi i SF også gøre.

 

I SF har vi tre mærkesager: Miljø, børn og sundhed. De tre områder hænger sammen, og de er hjørnestenene i SF's vision for fremtidens samfund. For vi vil et andet samfund! Selv efter 7 år med en kynisk borgerlig regering, tror vi stadig på at vi som kommunalpolitikere kan være med til at skabe en bedre by. Og vi insisterer på at holde fast i det håb, ved hver eneste budgetforhandling. Vi tror på, at hver gang vi lægger budget, kan vi forandre Odense en lille smule. Og vi går hver gang til forhandlingsbordet med viljen til at skabe resultater til gavn for mennesker.

 

Miljø/klima

Budgettet for næste år denne gang er vigtigere end nogensinde for vores mærkesag, miljø og klima. For få uger siden stod et enigt byråd her i salen og stemte for en flot og ambitiøs miljøpolitik. Vi sagde den dag, og gentager gerne nu, at miljøpolitikken kun er meningsfuld, hvis den finansieres. Og at de, som ikke ønskede at finansiere den, ikke burde stemme for den.

 

Derfor har vi også stor tillid til de kommende forhandlinger. De skal nemlig bevise, at politikerne i Odense er troværdige, og står ved deres ord og løfter. SF's vigtigste krav ved de kommende forhandlinger er, at miljøpolitikken finansieres.

 

SF er et grønt parti. Også i traditionel forstand. Vi bekymrer os om naturen, både fordi den er fundamentet for vores eget liv, og fordi naturen er værdifuld i sig selv. Vi tager biodiversitetsudfordringen alvorligt: Der skal gøres en fokuseret og bevidst indsats, hvis vi skal sikre at alle de plante- og dyrearter, der er naturligt hjemhørende i Odense og omegn, også i fremtiden kan leve her. Derfor støtter vi meget miljøpolitikkens ambitioner om flere grønne områder, mere natur, mere plads til dyr og planter. Vi tager det alvorligt når miljøpolitikken siger, at vi ikke længere vil inddrage byens grønne åndehuller til byggeri. Og vi vil arbejde aktivt på, at der investeres meget mere i natur, end vi har set det indtil nu.

 

Miljøpolitik er også klimapolitik. Vi står i Odense og i resten af verden overfor en potentiel global katastrofe, der vil medføre naturkatastrofer, død, fattigdom og flygtningestrømme over store dele af jorden. Og vi har alle sammen en ansvar for at kæmpe imod den udvikling. Vi der er rige har et særligt ansvar. Fordi vi har mulighederne. Det er blevet populært i den vestlige verden, især i USA, at fraskrive sig ansvaret for den globale opvarmning, fordi vi kan se at nogle andre lande i fremtiden vil blive større syndere end os. Fordi vi kan se, at lande som Indien og Kina, hvis ikke der sættes ind, snart bliver ligeså slemme som os, synes vi af en eller anden grund, at det hele er deres ansvar. Det er en frastødende tankegang, det er ansvarsforflygtigelse af værste grad. De menneskeskabte klimaforandringer er skabt af den rige vestlige verden, og det er vores ansvar at gå foran når der skal ryddes op. Det ansvar hverken kan eller skal tørres af på verdens fattige lande. Klimakatastrofen er skabt af os.

 

Skal klimaforandringerne begrænses skal vi alle sammen gøre en indsats. Alle verdens lande og byer. Også i Odense, en rig by i den rigeste del af verden.

 

Konsekvenserne af den globale opvarmning bliver størst på den sydlige halvkugle. I Danmark vil de mest omfattende konsekvenser være vandstigninger og ændret sammensætning af dyr og planter - flere myg, f.eks. Noget af forandringerne ser vi allerede, når vores kloakker svømmer over af de kraftige regnskyl, som sammen med kraftig blæst bliver de synligste vejrforandringer i Odense. Derudover vil fjorden gå over sine breder, når vandet vil stige over de næste 100 år. Det får især konsekvenser for de Odenseborgere, der bor tæt på Odense Fjord. Skal vi tage det alvorligt, eller skal vi vente på resten af verden? Tør vi stole på, at Kina eller Indien løser problemerne for os? For SF er svaret helt klart. Det handler om at udvise et ansvarligt lederskab for fremtidens Odense. Der er brug for det lederskab. Og det lederskab skal Odense Byråd påtage sig.

 

I SF har vi det helt konkrete ønske, at vi med budgetforliget garanterer, at alle miljøpolitikkens anlægsforslag kan realiseres. Det vil sige at der skal sættes penge af til at vi kan gøre handlingsplanen til virkelighed. Det kan være at sige helt præcist, hvor stort et beløb der er behov for, da der endnu ikke er lavet alle de udredninger og undersøgelser der skal til. Men vi ved, at de forslag der allerede nu er sat tal på beløber sig til over 150 mio. over de næste mange år. Dertil kommer det, som ikke er beregnet endnu: Økolarium, bæredygtig bydel, miljøbusser, og så videre. Og hvad mon en omfattende mobilitetsplan vil koste? Alt i alt er 200 mio. kroner ikke højt sat. Vi ønsker, at dette beløb reserveres af energipengene, til realisering af miljøpolitikken. Så vil det være op til det politiske udvalg at udmønte pengene til de konkrete projekter der skal til, for at opnå de mål byrådet med miljøpolitikken har sat.

 

Vi har alle sammen ikke bare sagt ja til miljøpolitikken, men også sagt at vi mener det alvorligt. Derfor tror vi på, at der også vil være vilje til at sætte handling bag ordene.

 

En miljøpolitik der når sine mål kræver mere end bare en plan og nogen penge. Det kræver, at miljø og klima tænkes ind i alt hvad vi gør. Derfor mener vi også, at vi, når vi sætter gang i den nødvendige renovering af skoler, børnehuse og idrætsanlæg, som alle partier er enige om, skal vælge de miljørigtige løsninger. På den måde sikrer vi et bedre indeklima, mindre forurening og CO2-udslip, bedre arbejdsmiljø og større holdbarhed. Og så selvfølgelig mindre ressourceforbrug for den enkelte skole, forening eller institution, der kan spare mange penge på elregningen - og bruge de sparede penge på f.eks. undervisningsmaterialer, lejrskoler eller bedre rengøring.

 

Derfor mener vi i SF, at alle de skoler, børnehuse og idrætsanlæg der nu står foran en renovering, skal renoveres på en fremtidssikret, miljørigtig og klimavenlig måde, som foregangseksempler for resten af landet. Kort sagt - vi skal gøre dem til miljøflagskibe, som vi og vores børn kan være stolte af.

 

For os handler renovering altså ikke bare om at lappe et hul i taget eller investere i nye toiletter. Den kommende renovering skal være en del af løsningen på miljøudfordringen.

Miljørigtig renovering handler om, at der anvendes sunde, miljøvenlige materialer, f.eks. svanemærkede byggematerialer og giftfri maling. Det handler også om at man sikrer at det bliver lettere at spare på energien i huset, ved at isolere bedre, og placere vinduer så man bruger dagslyset mere effektivt. Og så vil vi konkret foreslå, at der kommer solcellepaneler på alle offentlige bygninger. En solcelle er en diode, der omdanner solens lys til elektricitet, og på den måde kan supplere f.eks. en skoles elforbrug. Sammen med den rigtige renovering kan solceller være med til at gøre bygningerne energineutrale, og det bør være vores målsætning på kort sigt.

 

I SF synes vi der skal laves en klimaplan for hver skole eller børnehus, der står overfor renovering. En plan som viser hvad der skal til for at skolen eller børnehuset kan blive et foregangseksempel for resten af landet.

 

Gør vi det har vi flotte eksempler at vise vores børn. Og samtidig tager vi ansvar for den globale klimaudfordring.

 

I den sammenhæng er det i øvrigt værd at nævne, at den største klimamæssige udfordring lige nu rent faktisk er transportområdet, hvor CO2-udslippet fra biler bestemt ikke ser ud til at ville blive begrænset i de kommende år. En del af forklaringen er åbenlys for enhver: Den kollektive trafik i Danmark udsultes år for år, priserne stiger, kunderne forsvinder, og presses over i privatbilen. En ekstremt uheldig udvikling, som nødvendigvis må stoppes. En ambition, som kan virke næsten håbløs i en tid, hvor den lokale bustrafik mildest talt er i kaos. Men det er jo en anden historie.

 

SF vil have bilerne ud af bymidten. Det har vi sagt ved mange lejligheder, og vi gentager det gerne igen. Derfor ser vi også meget frem til den kommende tids udvikling af bymidten, og den mobilitetsplan der er undervejs. Og vi glæder os meget til at præge det arbejde i den mest muligt miljørigtige retning.

 

Børn

SF's anden mærkesag er børn. Og børneområdet i Odense er under et stort pres. Både skoler, børnehuse og fritidsordninger har været igennem den ene sparerunde efter den anden, siden den borgerlige regering blev valgt.

Samtidig får skolerne, SFO'erne og børnehusene flere og flere opgaver: Nye projekter og tiltag, som politikere i bedste mening hvert år sætter i værk. Og en stadigt stigende mængde nye administrative opgaver: Krav om dokumentation, tests og evalueringer, og ingen ekstra hænder til at lave arbejdet for.

 

Udviklingen bekymrer os, for når der ikke er sammenhæng mellem opgaver og ressourcer går det ud over den helt grundliggende ydelse: Undervisning og socialt og pædagogisk arbejde med børnene.

 

I dag måler vi serviceniveauet på skolerne med det, undervisningsministeriet kalder "det vejledende timetal". Altså den tid man anbefaler der sættes af til undervisningen. I dag er mange af Odenses skoler nede på det, ministeriet kalder "minimumstimetallet". Forskellen på de to tal er 540 hele klokketimer over et skoleliv. Det er mange måneders undervisning, som nogen odenseanske børn i dag får for lidt.

 

Man må spørge sig selv, hvad det er for opgaver vi ikke mener en skole skal løse, når man mangler så meget tid og så mange hænder. Den tid mange skoler oplever at mangle, svarer til al den engelskundervisning et barn får i dag. Eller al den tid der bruges på billedkunst og natur og teknik. Men ingen af de ting kan meningsfuldt eller lovligt spares væk. Vi kan heller ikke spare væk at man skal lære at gange, og så sige at i Odense lærer vi kun plus og minus. Og vi kan heller ikke fravige en målsætning om at børnene skal være hele mennesker, og i stedet sige at de skal være næsten hele eller måske trekvarte. Så hvad er det så, vi har sparet væk gennem årene?

 

Vi tror, at det vi mangler i skolerne i dag, er tid til at levere den optimale kvalitet. Der er ikke optimale betingelser for at differentiere undervisningen på den bedste måde, ved f.eks. at bruge mange læringsstile, som mange kender fra Tv-udsendelserne "Plan B" og "Skolen i Verdensklasse". Det betyder, at de børn der har brug for lidt ekstra, ikke altid får det. Og det betyder, at bekymringsbørnene har lettere ved at blive overset, og ofte først bliver taget hånd om for sent.

 

På pasningsområdet må vi generelt erkende at vi har meget store problemer med overhovedet at levere pasning. Nybagte forældre sendes i dag fra den ene ende af byen til den anden for at få deres små børn passet. Det er helt uholdbart. En nybagt familie skal arbejde sammen med kommunen omkring deres barn i mange år, gennem barnets tid i pasningstilbud og skole. Det er en meget sårlig start på det samarbejde, vi tilbyder i dag, når en far fra Vesterbro skal til Tornbjerg hver morgen for at få sit lille barn passet. Det er simpelthen ikke i orden. Og derfor har byrådet ikke andet valg en at afsætte penge til at få etableret de nødvendige vuggestuer.

 

Så vidt den akutte udfordring. På længere sigt er der behov for en mere grundlæggende genopretning af serviceniveauet. I børnehusene handler det om antallet af voksne - og om, hvad de voksne kan. Vi mener f.eks. at der bør være råd til at ansætte mange flere uddannede pædagoger end der er i dag.

 

De grundliggende behov er ikke de samme for alle børn, og ikke de samme for alle skoler. I årevis har vi arbejdet intenst på at løfte skoler med særlige udfordringer. Heldagsskolerne i Vollsmose er landets bedste eksempel på, at bevidst prioritering af et ekstraordinært godt fagligt skoletilbud, løfter børn med faglige og sociale udfordringer. Derfor er det også helt afgørende at vi fortsætter heldagsskolerne i Vollsmose. Alt andet ville faktisk være pinligt. For her har vi måske fundet en afgørende nøgle til at forbedre social og kulturel integration. Smider vi den væk igen, er vi ærligt talt ikke rigtig kloge.

 

Når vi i SF i dag giver udtryk for en generel bekymring over serviceniveauet på børneområdet er det fordi vi er dybt bekymrede over hvad det betyder for de børn, der har det rigtig svært. De børn, som nu sprænger alle rammer på vores sociale budgetter.

 

Vi er bange for at det udsultede normalsystem er en del af forklaringerne på, at vi nu har så store problemer på foranstaltningsområdet. Revisionsfirmaet KPMG har anbefalet børn- og ungeudvalget at vi undersøger, om eksplosionen i udgifter skyldes besparelser på normalområdet. Den undersøgelse vil SF meget gerne have lavet. Vi tror den kommer til at give nogen meget vigtige svar.

 

Udfordringerne i børn- og unge er meget store. Vi er dybt bekymrede for økonomien på området. Og vi ser ind i en fremtid, hvor vi skal blive endnu dygtigere, og endnu mere effektive, hvis tingene skal hænge sammen. Et område hvor vi godt tror vi kan blive endnu dygtigere, er på rengøringen i skoler og børnehuse. Udvalget har fremsendt et forslag om effektivisering gennem udlicitering. Men vi er ærligt talt blevet noget bekymrede. Vi tror faktisk ikke det er den rigtige vej at gå.

 

God rengøring er ekstremt vigtigt for trivslen på en skole. Det handler om vores børns indeklima, og dermed deres sundhed. Og derudover løser rengøringspersonalet i dag en række andre opgaver på skolerne - pasning af skolebod, borddækning til møder, pakning af skolemælk, passe planter, og uforudsete ting når der sker uheld, vandskader eller indbrud. Den fleksibilitet er meget vigtig at holde fast i.

 

Bliver rengøringen bedre af, at den bliver løst af et privat firma der skal tjene penge, end af kommunens egne folk? Vi tvivler. Bliver den billigere? Måske - det ved vi ikke. Men alt for ofte er det faktisk endt med en dårligere service over for brugerne og dermed mange klager. Det ønsker vi ikke i Odense.

 

Den offentlige opgaveydelse - herunder rengøring af kommunens lokaler skal selvfølgelig være effektiv og økonomisk kunne måle sig med, hvad det vil koste at få opgaven udført at private selskaber. Ellers er vi ikke dygtige nok i den offentlige sektor. Så hvad med at undersøge området og se, om ikke vi kan gøre det lidt bedre selv - inden vi giver op, og lader opgaven gå til et privat firma? Kan vi lave bedre rutiner, bruge andre redskaber, gøre arbejdsgangene mere hensigtsmæssige, uddanne personalet til at blive endnu dygtigere? Vi tror vi kan hente effektiviseringen selv.

 

I Nyborg har det borgerlige flertal også haft planer om udlicitering af den kommunale rengøring. Men her blev man klogere, da et konsulentfirma havde undersøgt området og beregnet, hvad der ville kunne spares ved en udlicitering. Konsulenternes beregninger viste ganske vist, at de private firmaer formentlig ville være lidt billigere, men at forskellen ville blive ædt op af øgede omkostninger til forskellige kontrolfunktioner og andet papirarbejde. Altså at besparelsen ville blive spist af bureaukrati. I stedet vedtog et samlet byråd i Nyborg at oprette et kommunalt "rengøringskorps", der skal tage sig af rengøringen på de fleste kommunale institutioner. På den måde opnår Nyborg Kommune en mærkbar besparelse på området. Det er da værd at lære af de erfaringer - og man har da lov til at håbe at også de borgerlige i Odense er i stand til at blive klogere.

 

Fagforbundet 3F har stillet sig til rådighed med hjælp til at undersøge området, og pege på hvordan det kan gøres bedre og billigere - uden udlicitering. Det er da en gave til Odenses politikere! Og det tilbud skal vi tage imod med kyshånd. Det skylder vi vores skoler, vores rengøringspersonale, og vores børn.

 

Samlet set mener vi i SF, at vi skal have de basale ting i orden. Vi skal have pasningstilbud i nærområdet til alle børn. Vi skal have heldagsskoler i Vollsmose, og på lang sigt også flere andre steder. Og vi mener også at alle børn skal have det vejledende timetal i skolen. Pengene har vi ikke i dag, det erkender vi. Men det er udfordringen fremadrettet - ellers udsultes normalsystemet, og udgifterne til specialområdet vil blive ved med at stige.

 

Sundhed

Et sundt liv er ikke bare et spørgsmål om ikke at være syg. Det står der i vores sundhedspolitik, og det siger vi tit til hinanden: Sundhed handler om at leve det gode liv.

 

For børn er sundhedsudfordringen i høj grad at sikre, at de får gode betingelser for bevægelse. Alle børn bør motionere en time hver dag. Og en stor del af dette må meget gerne ske i en forening, i fællesskab med andre. Vi foreslog sidste år at der skulle sættes penge af til at prioritere udsatte børn og unges deltagelse i foreningslivet. Og vi håber meget resten af byrådet i år vil være med til at afsætte en pulje til at støtte op om arbejdet i foreningerne med udsatte børn og unge, i forbindelse med implementeringen af den idrætspolitik, vi snart skal behandle her i byrådssalen.

 

For mange odenseanere er "det gode liv" ikke et spørgsmål om at spise sund mad eller dyrke sport med familien. For sundhed er ulige fordelt - og for nogen er der behov for noget helt basalt, hvis livskvaliteten skal forbedres. Vi vil derfor meget gerne være med til at give et højere driftstilskud til Varmestuen i Nørregade. Alternativet kan være en lukning. Og det vil betyde en markant forringelse af forholdene for de socialt udsatte i Odense. Varmestuen tager hånd om de mennesker der lever på kanten af samfundet med misbrug, hjemløshed og psykisk sygdom. Det handler om mennesker, som ikke har andre steder at gå hen for at få et dagligt ordentligt måltid mad, bad og omsorg i en presset hverdag. Det handler altså om den helt basale sundhed.

På ældreområdet vil vi gerne denne gang være med til at tænke lidt nyt. Vi har i mange år stået i stampe med udfordringen på ældreområdet: For få hænder, for hårdt arbejde, og store og stigende rekrutteringsproblemer. Derfor foreslår vi, i samarbejde med Socialdemokraterne og De Radikale, at vi fremadrettet investerer massivt i velfærdsteknologi, altså tekniske løsninger der kan gøre jobbet lettere for personalet, og frigøre hænder til omsorg. Det handler om at forbedre servicen og give mere omsorg. Men det handler også om arbejdsmiljø, i en sektor med rekrutteringsvanskeligheder. Vi tror på, at ny teknologi kan være med til at lette noget af det tungeste arbejde - og dermed gøre ældreplejen til en bedre arbejdsplads.

 

Sundhed er som sagt ikke lige fordelt, og de sundhedsudfordringer vi hver især har, er meget forskelligartede. I Vollsmose har vi set, at udfordringen er anderledes end i resten af byen. Derfor har vi et sundhedscenter i bydelen, med ekspertise indenfor det sociale område og arbejdet med etniske mindretalsgrupper. Vi ville være meget kede af, hvis centret, hvis bevilling nu udløber, ikke kan fortsætte sit gode arbejde. Som med heldagsskolerne har vi her fat i en vigtig nøgle til at løfte en bydel og sikre større lighed. Og vi det ville være et enormt tab at lukke centeret.

 

Unge/At lege er at leve

Odense har i år fået en ny vision: At lege er at leve. Og den vil vi gerne slutte af med. For det er vores fælles ansvar at understøtte den nye vision. Også med dette budget. Vi skal understøtte det legende, det kreative, ja - det levende i vores by. Ellers går udviklingen i stå.

 

Kreativitet og nyskabelse kommer ofte fra de unge. Og vi vil gerne være med til at gøre budgettet for næste år til ungdommens budget. Vi har lavet en ungestrategi, der skal sikre at mange flere tager en uddannelse. Den skal finansieres. Og der er behov for at forbedre erhvervsvejledningen i Ungdommens Uddannelsesvejledning, så flere unge kræfter aktiveres.

 

Og så vil vi gerne i dag give et enkelt bud på, hvordan vi med budgettet for næste år kan give et kæmpe boost til en af de mest levende og legende dele af Odense.

 

Øvelokaleforeningen og spillestedet Kansas City blev indviet i januar 2007. Siden har der været fuld knald på. Det har været en succes endnu større end det vi turde håbe på, og Odense Kommune og kommunens kulturliv har haft stor gavn af Kansas Citys dygtige og kreative musikere, frivillige og ildsjæle, der altid stiller op når kommunen har brug for det. Jeg tror det er et enigt byråd, der er stolte af vores dygtige drenge og piger i Kansas.

 

Men netop succesen betyder, at det er nu vi skal satse. Vi har fået noget unikt, vi er kendt i hele landet, og vi har uanede muligheder og potentialer i stedet. Skal det fastholdes og videreudvikles, skal vi satse nu. Ellers kunne vi frygte, at opgaverne bliver for mange og for store, og at gassen begynder at gå af ballonen. Og det skal den ikke - legen skal fortsætte!

 

Kansas City har brug for et kærligt skub og en økonomisk håndsrækning, hvis succesen skal fortsætte. Det vil være guld værd for kulturen, for den rytmiske musik, og for Odenses brand som den legende by.

 

Afslutning

Der er masser af vigtige tiltag, der bør gøres hvis Odense skal blive en bedre by: En familievenlig by, en miljøvenlig by, og en sund by. Vi har i dag nævnt de vigtigste ting for os. Der er masser af andre vigtige initiativer på bordet i dag, og vi diskuterer gerne det hele. Vi bidrager som altid også gerne til finansieringen. Lad os da gøre alvor af skattestoppet, og så stoppe den skattelettelse vi hvert år giver erhvervslivet i Odense. Og så lad os bruge pengene til børn, sundhed og miljø.

Opdateret 15-06-2018

Borgmesterforvaltningen