Spring til indhold

Hvad gør jeg, hvis min virksomhed er for lille til at løfte en opgave?

Hvis din virksomhed ikke selv har størrelsen og kapaciteten til at løfte en opgave, har du mulighed for at indgå et samarbejde med en eller flere andre virksomheder.

Hvis din virksomhed ikke selv har størrelsen og kapaciteten til at løfte en opgave, har du mulighed for at indgå et samarbejde med en eller flere andre virksomheder, således at virksomhederne i fællesskab kan byde på opgaven.

 

Odense Kommune vil gerne hjælpe mindre virksomheder til at finde sammen. Derfor er der på alle udbud en konsortiematch-funktion. Det gør det muligt for dig at angive, at din virksomhed er interesseret i at indgå i et konsortium, at blive underleverandør eller at finde en underleverandør. Når du har valgt en af førnævnte muligheder, kan du herefter se en liste over andre virksomheder, der også er interesserede i samarbejde.

 

Du kan benytte funktionen konsortiematch ved at logge ind på Comdia, finde udbudsplanen og her klikke på konsortiematch ud for det udbud, som du er interesseret i.

 

Hvis du vil vide mere om samarbejde og konsortiedannelse, har SKI og Oxford Research udgivet vejledninger herom.


Opdateret 30-01-2018

Borgmesterforvaltningen