Typer af skitseprojekter i omlægningsplanen
I omlægningsplanen for Grøn Trepart i Odense arbejdes der med "skitseprojekter". Disse skitseprojekter kan tegnes ind som forskellige typer. Her kan du få overblik over, hvad der kendetegner de forskellige projekttyper i omlægningsplanen.
Skitseprojekterne i omlægningsplanen tegnes ind som fx kvælstofvådområder, skovrejsning, lavbund, ekstensivering, minivådområder og "øvrige".
Idet planen er dynamisk, kan projekttyperne løbende blive ændret, baseret på konkrete undersøgelser i de enkelte områder.
Kvælstofvådområder
Projekter, der indtegnes som kvælstofvådområder, har som hovedformål at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet.
Dette sker typisk ved, at der skabes naturlig hydrologi (vandafstrømning og vandstand m.fl.), og ved at vand fra dræn og vandløb ledes igennem området på terræn, således kvælstof fjernes naturligt gennem biologiske processer.
Kvælstofvådområder kan variere i effektivitet, størrelse og udformning. De placeres strategisk i landskabet og projekteres i Odense Kommune for at reducere kvælstof samt at opnå størst mulig synergi med andre formål som bl.a. biodiversitet og grundvandsbeskyttelse.
Skovrejsning
Skovrejsning omfatter etablering af ny skov, hvilket som hovedregel sker på tidligere landbrugsjord.
Formålet kan bl.a. være at beskytte grundvandet, binde kulstof, forbedre vandmiljøet, øge biodiversiteten og skabe rekreative værdier.
Skovrejsning kan foregå som en del af større naturprojekter eller som enkeltstående tiltag, og typen af skov (fx urørt skov eller produktionsskov) afhænger af lokale forhold og projektets mål.
Lavbund
Projekter, der er indtegnet som lavbund, omfatter typisk ophør af dyrkning og genskabelsen af naturlig hydrologi (vandforhold) på kulstofrige lavbundsjorde, som udleder relativt meget CO2 ift. andet jord ved fortsat landbrugsdrift.
Landbundsprojekter hæver vandstanden i et område. Det stopper nedbrydningen af tørv, som indeholder kulstof. Vi genskaber de naturlige vandforhold og fjerner dræn. Det binder kulstof og gør naturen rigere.
Minivådområder
Minivådområder er projekter, som går ud på at skabe små, men højeffektive vådområder ved udvalgte punkter i drænsystemer. De bliver typisk etableret direkte på landbrugsarealer.
Formålet er at reducere udvaskning af kvælstof og fosfor til vandmiljøet maksimalt.
Minivådområder renser drænvand for kvælstof og fosfor. Vand fra marker ledes gennem et bassin - et slags naturligt renseanlæg - før vandet ledes videre ud i vandløb og søer. På den måde reduceres udledningen af kvælstof og fosfor.
Til gengæld bidrager minivådområder som hovedregel ikke med synergieffekter, såsom at øge biodiversiteten eller at beskytte grundvand.
Minivådområder er tekniske anlæg og vil ofte være teknisk udformede og kræver præcis placering og dimensionering for at opnå optimal effekt. De indgår som enkeltstående tiltag eller som del af en bredere indsats for vandmiljøet.
Øvrige
Projekter, der indtegnes som øvrige, kan være flere forskellige typer:
Det kan være projekter, hvor der endnu ikke er fastlagt, hvilken konkret projekttype der er bedst egnet, og der derfor er flere mulige valg.
Øvrige kan også dække over projekter, hvor der er planer om at lave en samling af flere projekttyper; fx et større område, hvor der laves vådområder på dele af arealet, ekstensivering på andre dele og skovrejsning på den sidste del.
Til sidst kan enkelte projekter under kategorien dække over andre projekttyper, hvor jorden ikke længere dyrkes og tilføres næringsstoffer, fx kan der være tale om solcelleprojekter.
Hvis der er tale om tekniske anlæg, som solceller, vil det tydeligt fremgå af projektnavnet i planen (og når MARS opdateres løbende, vil der kunne vælges tekniske anlæg som projekttype).
Naturpotentiale
Områder indtegnet som naturpotentiale omfatter ikke egentlige projekter, men 1) arealer, hvor der er planlagt omlægningsprojekter, 2) arealer, hvor der kan blive planlagt omlægningsprojekter såvel som 3) arealer, hvor der er eksisterende natur.
Naturpotentiale identificerer arealer med mulighed for at bidrage til større og sammenhængende naturarealer. Det kan både være områder med eksisterende naturindhold, som ved sammenbinding med andre nye eller eksisterende naturområder kan styrkes, eller arealer, hvor der er gennem omlægning er potentiale for at skabe sammenhængende naturstrukturer.
Ekstensivering
Ekstensivering går ud på at ændre i driften af landbrugsarealer, så der dyrkes mindre intenst (altså ekstensiveres som det modsatte af intensiveres).
Det vil som regel omfatte ophør af gødskning og sprøjtning, eller at man omlægger til permanent græs eller naturpleje.
Ekstensivering kan bidrage til både øget biodiversitet, kulstofbinding og reduceret næringsstofudvaskning, og ekstensivering vil ofte indgå som del af kvælstofvådområder, skovrejsning, eller lavbundsprojekter, men der kan også være enkeltstående ekstensiveringsprojekter.