Spring til indhold

Lån en ladcykel eller el-ladcykel gratis - erhverv

Skal dine medarbejdere og kollegaer have mere frisk luft og motion i hverdagen? Skal din virksomhed have en grønnere profil og spare på både klima og pengepung? Nu kan du sammen med Odense Kommune teste om en elcykel eller en el-ladcykel kan erstatte dele af jeres erhvervskørsel i bil.

Ung mand cykler på el-ladcykel på pladsen foran Albani kirke

Vidste du, at din virksomhed - eller den virksomhed, hvor du er ansat - kan låne en elcykel af Odense Kommune?

 

Ordningen med test af elcykel eller el-ladcykel har i nogle år kørt som tilbud til privatpersoner, men er nu udvidet til også at omfatte virksomheder.


Det betyder, at vejen til frisk luft, motion og en lidt bedre bundlinje i både klimaregnskabet og pengepungen nu også gælder erhvervskørsel.


Der er mange fordele ved at cykle mere i hverdagen - også fra et virksomhedsperspektiv.

  • Cykling er nemt og hurtigt. Hvis I har erhvervskørsel i bymidten kan en cykel i nogle tilfælde formentlig være den hurtigste transportform.
  • Cykling giver både frisk luft og motion, og det kan ses i sygefraværet. Medarbejdere, der pendler på cykel til arbejde, sænker f.eks. sygefraværet med i gennemsnit fem dage om året i forhold til bilkørsel. En elcykel til erhvervskørsel kan give de kolleger, der ikke har mulighed for at pendle på cykel, mulighed for at cykle i hverdagen.
  • Cykling optager mindre plads i byen end bilkørsel. Jo flere der bruger cykel til erhvervskørsel desto mindre trængsel vil der være i byen - og pladsen bruges til andre ting.
  • Cykling belaster klimaet mindre og reducerer også både støj- og partikelforurening i byerne.
  • Cykling udgør derfor en samfundsøkonomisk gevinst på 8,39 kr. for hver km der køres på en cykel i stedet for i en bil. Regnestykket lander på 5,36 kr., når bilen erstattes af en elcykel.

 

Hvis din virksomhed - eller den virksomhed, du arbejder i - er interesseret i at høre mere om ordningen kan du kontakte lotl@odense.dk.


Klima- og Miljøforvaltningen