Sådan findes egnede arealer
Vi har udpeget egnede arealer til omlægningsplanen ved at kombinere lokal viden og data om terrænet, drænforhold, planlægning, natur, vand, jordbund mv.
Hvordan arbejder den lokale trepart med at finde egnede arealer?
Den lokale trepart har kortlagt de potentialer for arealomlægning, som danner grundlag for den dynamiske omlægningsplan.
Se trepartens aftale om omlægningsplanen for Odense Fjord her.
Når vi finder egnede arealer til skitseprojekter i omlægningsplanen, arbejder vi med en lang række eksisterende data og naturgivne forhold. Vi ser blandt andet på:
- Eksisterende kommunal planlægning, herunder Grønt Danmarkskort, grønne sammenhænge, by- og erhvervsudvikling og andre strategiske arealudpegninger. Det er de arealer, hvor der allerede er planlagt for grønne arealanvendelser, hvor arealerne er udlagt til andre formål eller der hvor der ingen eksisterende planlægning findes.
- Jordtype og geologi, da forskellige jordbundsforhold og terrænforhold (hvor der ligger lavninger, bakker og dale), alle har betydning for, hvad arealet egner sig til – fx vådområder, skovrejsning eller anden natur.
- Hydrologi, altså hvordan vandet bevæger sig i landskabet. Vi ser på, hvor vandet naturligt samler sig, og hvor der er risiko for oversvømmelse nu og i fremtiden.
- Grundvand og drikkevand, herunder placeringen af sårbare grundvandsdannende områder og hvor der sker indvinding af drikkevand i dag og i fremtiden.
- Eksisterende natur, som vi ønsker at beskytte og bygge videre på. Arealer tæt på eller i sammenhæng med eksisterende natur har ofte større potentiale for biodiversitet og økosystemtjenester.
- Kvælstofretention, hvor vi ser på arealernes evne til at tilbageholde og nedbryde kvælstof. Her bruger vi blandt andet det såkaldte ”kvælstofretentionskort”, som viser en procentsats over, hvor meget kvælstof fra et areal der ikke når kysten. Kortet giver et godt overblik over, hvor indsatsen vil have størst effekt for kvælstofreduktionen.
- Klimatilpasning og fremtidige scenarier, herunder hvor der forventes ændringer i nedbør og vandstand, og hvor der i fremtiden kan være problemer med ekstreme hændelser.
- Andre relevante data, som fx dræningsgrad, arealanvendelse og ejendomsforhold.
Ved at kombinere disse data kan vi udpege de steder, hvor arealomlægning vil give mest værdi – både for vandmiljøet, klimaet, naturen og samfundet.
Du kan læse mere omlægningsplanen her.
Hvad hvis vi ikke får udtaget den nødvendige jord?
Omlægningen af de danske jorde er en fælles øvelse, hvor vi sammen skal nå i mål. Den Grønne Trepart er en bred aftale, og alle parterne har forpligtet sig til målene. Derfor er forventningen, at den nødvendige jord vil blive taget ud af drift i løbet af de kommende år.
Der er dog flere bindende mål i aftalen med presserende tidsfrister, herunder kvælstofreduktionerne til kystvandene. I Odense Fjord skal udledningen af kvælstof pr år reduceres med ca. 314 ton til den indre del af Odense Fjord og med ca. 10 ton til den ydre del af Odense Fjord inden udgangen af 2027.
Indtil dette mål er opnået gennem arealomlægning, vil der ske målrettet kvælstofregulering på alle bedrifter i oplandet til Odense Fjord.
Regeringen besluttede i december 2025 hvordan denne reguleringsmodel vil blive udformet. Inden for hvert kystvandopland bliver en grænse for kvælstofudledningen omsat til kvoter for, hvor meget den enkelte landbruger må udlede.
Reguleringsmodellen skal ses som et sikkerhedsnet for, at vi når det samlede mål for reduktion af kvælstof, men frivillig omlægning af landbrugsjord til natur er hovedmotoren til at nå målet.
Du kan læse mere om reguleringsmodellen og aftalen på Ministeriet for Grøn Treparts hjemmeside.
Der er dog flere bindende mål i aftalen med presserende tidsfrister, herunder kvælstofreduktionerne til kystvandene. I Odense Fjord skal udledningen af kvælstof pr år reduceres med ca. 314 ton til den indre del af Odense Fjord og med ca. 10 ton til den ydre del af Odense Fjord inden udgangen af 2027.
Indtil dette mål er opnået gennem arealomlægning, vil der ske målrettet kvælstofregulering på alle bedrifter i oplandet til Odense Fjord.
Regeringen besluttede i december 2025 hvordan denne reguleringsmodel vil blive udformet. Inden for hvert kystvandopland bliver en grænse for kvælstofudledningen omsat til kvoter for, hvor meget den enkelte landbruger må udlede.
Reguleringsmodellen skal ses som et sikkerhedsnet for, at vi når det samlede mål for reduktion af kvælstof, men frivillig omlægning af landbrugsjord til natur er hovedmotoren til at nå målet.
Du kan læse mere om reguleringsmodellen og aftalen på Ministeriet for Grøn Treparts hjemmeside.
Hvad betyder 'retentionskort' og hvad kan jeg bruge det til?
Retentionskortet viser en modelberegning over, hvor stor en andel kvælstof, der tilbageholdes fra det respektive areal.
Det vil sige den andel af det kvælstof, der udvaskes fra markerne, som bliver omsat eller tilbageholdt, inden det når til kystvandet.
Kortet bruges af myndigheder, landbrugere og rådgivere til at målrette miljøindsatser og optimere landbrugspraksis med hensyn til kvælstofudledning.
Kortet er udviklet af GEUS og AU for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV).
Det vil sige den andel af det kvælstof, der udvaskes fra markerne, som bliver omsat eller tilbageholdt, inden det når til kystvandet.
Kortet bruges af myndigheder, landbrugere og rådgivere til at målrette miljøindsatser og optimere landbrugspraksis med hensyn til kvælstofudledning.
Kortet er udviklet af GEUS og AU for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV).