Odense Musikudvalg - 22-06-2026 Ordinært møde

Spring til indhold

Odense Musikudvalg - 22-06-2026 Ordinært møde

Referat af ordinært møde, Odense Musikudvalg. Kultursekretariatet, 22-06-2026 kl. 16:00 - 18:30

Referat til Odense Musikudvalg

Kultursekretariatet, Odense Slot, 22/06/26 kl. 16:00 - 18:30

Mødedeltagere:

Fra Odense Musikudvalg: Eva Marie Rasmussen, Jon Albjerg Ravnholt, Maria Moni og Michael Magee.

Afbud fra: Trine Lyngvig, Julian Lægaard og Mads Haupt Clausen

Fra sekretariatet: Christian Damgård Kristoffersen (ref.) og Kristian Bang Hansen

 

1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning



2. Indbyrdes orientering om musiklivets tilstand

  • Foretræde for By- og Kulturudvalget den 3. juni
  • 3-årigt tilskud til Resonator og Davinde


3. Bemanding af Kulturkontakten den 6. august

Der mangler ét Musikudvalgsmedlem til at deltage i Kulturkontakten den 6. august 2026, kl. 15-17 på Studenterhuset. 

Denne udgave af Kulturkontakten ligger forud for den årlige store ansøgningsfrist til honorarstøtte, festivaler og koncertrækker. 


Indstilling

Det indstilles, at Musikudvalget finder én person til at deltage i Kulturkontakten den 6. august. 


Beslutning

Eva og Michael kan måske.


4. Økonomi

Aflysninger:

  • Ukraine rocks - "Ukrainsk musik og kulturarrangement/festival I anledning af den ukrainske festdag 24 august 2026": 10.000 kr. retur til puljen, og ansøger har indsendt en ny ansøgning om et væsentligt ændret arrangement.

Til anvendelse i 2026 resterer 203.970 kr.

Odense Musikudvalg har i alt modtaget 16 ansøgninger om tilskud til musikarrangementer i 2026 for et samlet beløb på 530.450 kr.

Hvis Odense Musikudvalg godkender indstillingerne, resterer der  69.420 kr. i musikpuljen for 2026


5. Behandling af ansøgninger til 2026
Konklusion fra mødet
Odense Musikudvalgs beslutninger medfører, at der resterer ca. 93.800 til anvendelse i 2026.

5.1. Entertaze & Sort Cirkus: Soul Nightz & Urban Get-Down i Odense (20.03.00-Ø40-41-26)

Entertaze & Sort Cirkus søger 27.750 kr. i tilskud til et musikarrangement, der indeholder minimum 2 koncerter i genren blues/jazz/urban. Ansøger forventer i alt 100 publikummer. Koncerterne afholdes i samarbejde med Entertaze Frivilligforening, Sort Cirkus Arrangørgruppe, Musikhuset Dexter og Kulturmaskinen på Dexter & Frølageret i perioden 13/08 - 10/09 2026. Ansøgerens medfinansiering udgør 44 % af det samlede budget.



Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 20.000 kr. i kontant tilskud.

Det vurderes at ansøger præsenterer nogle interessante koncertformater, og Musikudvalget ønsker også at anerkende ansøgers entreprenørskab og lyst til at bidrage med nyt til Odenses Musikliv.

Ansøger opfodres til at tænke i at sende en ansøgning til et årsprogram for 2027 enten til en koncertrække eller til honorarstøtte til musikpuljens store årlige frist den 15. august og til Statens Kunstfonds tilsvarende frister (15. august for koncertrækker og 1. oktober for honorarstøtte).


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.
Maria Moni deltog ikke i behandlingen af dette punkt.


5.2. Kosmik: Constellation: Aquila (20.03.00-Ø40-40-26)
Kosmik søger 39.750 kr. i tilskud til et musikarrangement, der indeholder minimum 12 koncerter i genren elektronisk. Ansøger forventer i alt 200 publikummer. Koncerterne afholdes i samarbejde med Odeology, House of Atmosphere, Soundscape Odense, fordyb og Det Blå Kvarter på Det Blå Kvarter, Byens Ø i perioden 15/08 - 16/08 2026. Ansøgerens medfinansiering udgør 56 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 16.000 kr. i kontant tilskud.

Det vurderes, at ansøger præsenterer et interessant koncertprojekt, der også har til formål at samle og skabe netværk i Odenses elektroniske musikmiljø.

Tilskuddet øremærkes til musikerhonorarer. Tilskuddet størrelse afspejler, at musikpuljen råder over begrænsede midler på nuværende tidspunkt.

Ansøger opfordres til at supplere egenfinansieringen gennem entreindtægter. 


Beslutning
Indstillingen blev ikke imødekommet. Odense Musikudvalg har i stedet besluttet at meddele afslag på ansøgningen

Afslaget begrundes i, at arrangementet allerede har modtaget et stort tilskud fra Odense Kommunes pulje til indre havn, og der henvises til, at der søges støtte ved andre samarbejdspartnere, sponsorer m.v. eller opkræves entré eller at arrangementet tilpasses til givne økonomi.



5.3. MeerKat Dance Theatre: MERMAID-Lydværk & koncertvisningerne ”Rummets lyd” (20.03.00-Ø40-39-26)
MeerKat Dance Theatre søger 45.000 kr. i tilskud til et musikarrangement, der indeholder minimum 2 koncerter i en bred vifte af genrer. Ansøger forventer i alt 500 publikummer. Koncerterne afholdes i samarbejde med Kulturmaskinen, Kunstbygningen Filosoffen, Snackbag Studios, Stina Bekker og Lambda på Kunstbygningen Filosoffen i perioden 06/07 - 30/08 2026. Ansøgerens medfinansiering udgør 88 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 9.450 kr. i kontant tilskud.

Musikudvalget bifalder, at ansøger præsenterer et eksperimenterende crossoverprojekt af høj kvalitet.

Det ligger imidlertid uden for musikpuljens formål at finansiere residency/månedsløn. Derfor afspejler og øremærkes tilskuddet til de tre musikertariffer til den ene af de to koncerter. Tilskuddet størrelse afspejler desuden, at musikpuljen råder over begrænsede midler på nuværende tidspunkt.

 


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.


5.4. Præst Vinther Duo (Vinther Sound): Bolbro synger sammen (20.03.00-Ø40-38-26)
Præst Vinther Duo (Vinther Sound) søger 22.400 kr. i tilskud til et musikarrangement, der indeholder minimum 4 koncerter i genren pop/folk/salmer/viser. Ansøger forventer i alt 250 publikummer. Koncerterne afholdes i samarbejde med Præst Vinther Duo, Bronx, Odense Koret Off-Beat samt 3 markante Bolbro borgere på Bronx5200 i perioden 27/08 - 24/11 2026. Ansøgerens medfinansiering udgør 47 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 16.800 kr. i kontant tilskud.

Det vurderes, at ansøgningen præsenterer et interessant koncertformat med kobling af professionel folkemusik, fællesskab og samskabelse med lokalområdets borgere.

Tilskuddet bevilges til 3 arrangementer.

Det bemærkes, at Bronx som spillested får hele entréindtægten, samt at indtægter og udgifter for fællesspisningen ikke indgår i budgettet. Ansøger opfordres til at gå i dialog med Bronx om budgettet for arrangementerne og eventuelt justering af pris for entré og spisning for at opnå finansieringen til det 4. arrangement i rækken.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen, men med en bevilling på 6.300 kr. i kontant tilskud.

Der lægges vægt på, at musikudvalget ikke ønsker at støtte en række af events med de samme artister på det samme sted. Musikudvalget vil anbefale, at der enten varieres i optrædende artister eller spillesteder.

Tilskuddet bevilges til 1 arrangement med 2 tariffer.



5.5. Swing Central Odense: Falling' for Swing 2026 (20.03.00-Ø40-37-26)
Swing Central Odense søger 46.000 kr. i tilskud til et musikarrangement, der indeholder minimum 3 koncerter i genren jazz. Ansøger forventer i alt 90 publikummer. Koncerterne afholdes på Albanilogen i perioden 30/10 - 01/11 2026. Ansøgerens medfinansiering udgør 70 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 15.000 kr. i kontant tilskud.

Det vurderes, at ansøger endnu engang præsenterer kvalitetskoncerter i det crossoverformat, som tidligere har modtaget støtte. Ansøgers fokus på at understøtte krydsfeltet mellem swingmusikken, - dansen og mødet herimellem ankerkendes også fortsat. 

Tilskuddet øremærkes til musikhonorarer.

Tilskuddet størrelse afspejler, at musikpuljen råder over begrænsede midler på nuværende tidspunkt.

Alligevel opfordres ansøger til at overveje, om der i fremtiden kan arbejdes med format eller venue, så arrangementerne kan komme flere deltagere/publikummer til gode. Musikudvalget er bevidste om, at dans kræver plads, og at det sætter en begrænsning ift. antal deltagere/publikummer, men har også en opmærksomhed på, at arrangementerne kan komme så mange som muligt til gode.

Musikudvalget ser også fortsat et potentiale i, at ansøgers arrangement kan rodfæste sig som en tilbagevendende begivenhed, der kan tiltrække en voksende målgruppe. Derfor opfordrer Musikudvalget ansøger også fortsat til at overveje, om arrangementet kan arrangeres som en festival fremadrettet og dermed ansøge Musikpuljens og Statens Kunstfonds festivalordninger ved den årlige ansøgningsfrist i august. 

 


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.


5.6. Big Band 5000 DK: BigBand5000 Koncert med Niels Gerhardt (20.03.00-Ø40-36-26)
Big Band 5000 DK søger 7.000 kr. i tilskud til et musikarrangement den 08/11-2026 på Musikhuset Dexter. Arrangementet afholdes i samarbejde med musiker og komponist Niels Gerhardt og omfatter en enkelt koncert i genren jazz, hvor ansøger har en ambition om 60 publikummer. Ansøgerens medfinansiering udgør 56 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 4.000 kr. i kontant tilskud.

Musikudvalget ønsker at støtte op om mødet mellem amatørmusikken og den professionelle musik.

Tilskuddets størrelse afspejler, at der er begrænsede midler i puljen og at ansøgningen kun i begrænset omfang forholder sig til fokusområderne i Odense Kommunes kulturpolitik.

Ansøger opfordres til at finde restfinansieringen til koncerten ved entréindtægter og gå i dialog med Dexter om eventuelt yderligere støttebehov.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.


5.7. Jazzens Venner Fyn: Street Parade (20.03.00-Ø40-35-26)
Jazzens Venner Fyn søger 10.000 kr. i tilskud til et musikarrangement den 08/08-2026 på Amfiscenen og Odense bys gågader. Arrangementet afholdes i samarbejde med Swing Central Odense og omfatter en enkelt koncert i genren jazz, hvor ansøger har en ambition om 1.000 publikummer. Ansøgerens medfinansiering udgør 50 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 10.000 kr. i kontant tilskud.

Det vurderes positivt, at ansøger vil udbrede, synliggøre og fejre sin genre for endnu flere odenseanere med en udendørs parade gennem gågaden.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.


5.8. Baila el Tango: Efterårsmilonga (20.03.00-Ø40-34-26)
Baila el Tango søger 15.000 kr. i tilskud til et musikarrangement den 14/11-2026 på Rosenbækhuset. Arrangementet afholdes i samarbejde med - og omfatter en enkelt koncert i genren klassisk/alternativ, hvor ansøger har en ambition om 100 publikummer. Ansøgerens medfinansiering udgør 52 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 10.000 kr. i kontant tilskud.

Det vurderes at ansøger præsenterer et interessant koncertformat og en genre, som sjældent optræder i ansøgninger til musikpuljen. 

Ansøger opfordres til at undersøge, om der også kunne være mulighed for at engagere lokale musikere ifm. fremtidige arrangementer.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.


5.9. ILTER v/ Kulturmaskinen: ILTER præsenterer: Lack (DK) og Smertegrænsens Toldere (DK) (20.03.00-Ø40-28-26)
ILTER v/ Kulturmaskinen søger 25.200 kr. i tilskud til et musikarrangement, der indeholder minimum 2 koncerter i genren rock/alternativ. Ansøger forventer i alt 70 publikummer. Koncerterne afholdes i samarbejde med Kulturmaskinen på Frølageret i perioden 11/09 - 12/09 2026. Ansøgerens medfinansiering udgør 33 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg meddeler afslag på ansøgningen.

Afslaget begrundes i, at Kulturmaskinen vurderes at være den reelle ansøger med det økonomiske og juridiske ansvar for arrangementet, og at Musikpuljen ikke støtter aktiviteter, der hører under den kommunale forvaltning. Der lægges desuden vægt på, at Kulturmaskinen har en eksisterende bevilling som netværks- og genrespillested til at finansiere musikerhonorarer til egne koncerter.

Musikudvalget ønsker at understrege, at der hermed ikke tages stilling til det kunstneriske indhold, men at det er selve organiseringen af koncerten, som er begrundelsen for afslaget.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.

Musikudvalget anbefaler, at ansøger finder en langsigtet organisatorisk forankring af ILTER i samarbejde med de mange i Odenses musikliv, der bakker op om konceptet.

Musikudvalget ønsker ikke at udbetale tilskud til Odense Kommune, her repræsenteret ved Kulturmaskinen.

Jon Ravnholt deltog ikke i behandlingen af dette punkt.


5.10. Gospelkorene Emmaus og Nardus: Hjertekoncert (20.03.00-Ø40-32-26)
Gospelkorene Emmaus og Nardus søger 15.000 kr. i tilskud til et musikarrangement den 28/10-2026 på Ansgars Kirke, Sdr. Boulevard 1. Arrangementet afholdes i samarbejde med Gospelkorene Emmaus og Nardus, Ansgars Kirke og diverse sponsorer. og omfatter en enkelt koncert i genren alternativ, hvor ansøger har en ambition om 375 publikummer. Ansøgerens medfinansiering udgør 29 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg meddeler afslag på ansøgningen.

Afslaget begrundes i, at arrangementet er en ren velgørenhedskoncert, og at alle entréindtægter, sponsorater og overskud - som det fremgår af budgettet - går direkte til Hjerteforeningen. Odense Kommunes musikpulje har ikke til formål at støtte velgørenhed.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.


5.11. Sct. Pauls Cantori: Messias i Odense Domkirke (20.03.00-Ø40-31-26)
Sct. Pauls Cantori søger 20.000 kr. i tilskud til et musikarrangement den 19/12-2026 på Odense Domkirke. Arrangementet afholdes i samarbejde med Odense Domkirke samt musikere fra landsdelsorkestrene (hhv. Odense og Aarhus) og omfatter en enkelt koncert i genren klassisk, hvor ansøger har en ambition om 500 publikummer. Ansøgerens medfinansiering udgør 89 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 10.000 kr. i kontant tilskud.

Det vurderes, at ansøger igen præsenterer en opsætning af Messias af høj kvalitet.

Bevillingen øremærkes til honorarer til de professionelle musikere. 

Ved seneste ansøgning havde ansøger inkluderet en beskrivelse af musikerne og begrundelser for deres deltagelse, hvilket gav Musikudvalget et indtryk af, at valget af musikere var velovervejet. Musikudvalget savner det i indeværende ansøgning. 

Det vægtes dog fortsat positivt, at ansøger har engageret lokale musikere og samarbejdspartnere. Det er også stadig positivt, at ansøger viser en ambition om at skaffe en væsentlig del af finansieringen gennem billetindtægter.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.


5.12. UngOdense: Musikworkshop i Vollsmose – fællesskab, stemme og ferieaktiviteter (20.03.00-Ø40-25-26)
UngOdense søger 30.000 kr. i tilskud til et musikarrangement den 12/10-2026 på Camp U, Risingvej 118, Vollsmose. Arrangementet afholdes i samarbejde med Camp U / UngOdense, Unikke Stemmer samt lokale foreninger i Vollsmose med tæt kontakt til målgruppen og omfatter en enkelt koncert i genren urban, hvor ansøger har en ambition om 150 publikummer. Ansøgerens medfinansiering udgør -44 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg meddeler afslag på ansøgningen.

Det vurderes, at ansøger præsenterer et sympatisk arrangement, der relaterer sig til Odenses musikvækstlag. 

Afslaget begrundes imidlertid i, at det ud fra det indsendte budget ikke er muligt at adskille økonomien i koncertdelen fra workshopdelen. Det falder uden for musikpuljens formål at støtte uddannelse, herunder workshops.

Ved fremtidige ansøgninger opfordres til, at det ikke er UngOdense (Odense Kommune), der ansøger, men den organisation, som er kunstnerisk ansvarlig, fx her Unikke Stemmer.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.

Ansøger anbefales at søge Tuborgfondet og andre nationale fonde fx William Demant, Augustinus eller den Obelske Familiefond.



5.13. HEARTWORK: HEARTWORK i Odense (20.03.00-Ø40-30-26)
HEARTWORK søger 150.000 kr. i tilskud til et musikarrangement den 11/11-2026 på diverse lydstudier i Odense. Arrangementet afholdes i samarbejde med DPA, Koda Kultur, GL Music, Sony Music og ROSA og omfatter en enkelt koncert i genren pop/elektronisk/alternativ, hvor ansøger har en ambition om 120 publikummer. Ansøgerens medfinansiering udgør 23 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg meddeler afslag på ansøgningen.

Afslaget begrundes i, at arrangementet er en camp/kursusaktivitet, som ligger uden for Musikpuljens formål. Det bemærkes desuden, at der ikke er vedlagt budget for arrangementet i Odense, det ansøgte beløb er urealistisk højt og der ikke er en konkret plan for lokation.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.


5.14. Pratheos's venner: Sorgfestival26 - bag enhver sorg er en historie (20.03.00-Ø40-29-26)
Pratheos's venner søger 40.000 kr. i tilskud til et musikarrangement, der indeholder minimum 4 koncerter i genren rock/folk/klassisk/alternativ. Ansøger forventer i alt 800 publikummer. Koncerterne afholdes i samarbejde med Den Fynske Opera og Teater Momentum på Den Fynske opera og Teater Momentum i perioden 31/10 - 01/11 2026. Ansøgerens medfinansiering udgør 80 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 15.000 kr. i kontant tilskud.

Musikudvalget ser fortsat positivt på konceptet og formålet, og bifalder at arrangementerne et rykket til en lokation, der er mere tilgængelig. Det vurderes desuden positivt, at ansøger involverer både unge musiktalenter og etablerede navne på tværs af genrer.

På grund af musikpuljens begrænsede størrelse på nuværende tidspunkt bevilget et mindre beløb end ansøgt. Der er desuden lagt vægt på, at festivalen kan have er et større potentiale for entréindtægter, end de 12.000 kr., der er budgetteret med, når publikumsambitionen er 800 og entrépris for én koncert er 100 kr.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.


5.15. Ukraine Rocks: Ukrainsk musik og kulturfestival - verdensmusik og roots fra Ukraine (20.03.00-Ø40-27-26)
Ukraine Rocks søger 20.000 kr. i tilskud til et musikarrangement den 30/08-2026 på Posten Odense. Arrangementet afholdes i samarbejde med Posten, Resonator, Røde Kors Langeland, Albani m.fl. og omfatter en enkelt koncert i genren pop/rock/folk/world, hvor ansøger har en ambition om 600 publikummer. Ansøgerens medfinansiering udgør 74 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 15.000 kr. i kontant tilskud.

Musikudvalget vil gerne fortsat udtrykke sin anerkendelse for ansøgers arbejde med den kulturelle udveksling mellem Ukraine og Danmark. Det vurderes, at arrangementet bringer professionel international musik af høj kvalitet til Odense, som understøtter Odense Kommunes kulturpolitik.

Det vurderes desuden fortsat, at ansøger præsenterer et særdeles sympatisk arrangement, som musikudvalget ønsker at støtte op om.

Ansøger opfordres til at tænke i f.eks. differentieret entre mhp. at supplere egenfinansieringen. 


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.


5.16. KYMA kollektiv: RUM – KYMA’s tværkunstneriske efterårsprojekt 2026 (20.03.00-Ø40-26-26)
KYMA kollektiv søger 17.350 kr. i tilskud til et musikarrangement den 20/09-2026 på Fredens Kirke, Skibhusvej 162. Arrangementet afholdes i samarbejde med Fredens Kirke, professorer ved Syddansk Musikkonservatorium, ((SOUND)), danser Christina Dyekjær og designer Agnes Saaby Thomsen og omfatter en enkelt koncert i genren klassisk, hvor ansøger har en ambition om 70 publikummer. Ansøgerens medfinansiering udgør 89 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 5.000 kr. i kontant tilskud.

Det vurderes, at ansøger præsenterer et spændende tværkunstnerisk koncertformat af høj kvalitet. Musikudvalget ser positivt på, at ansøger har involveret musikere/professorer fra SDMK i processen samt en lokal danser/koreograf.

Med tilskuddet matcher Odense Musikudvalg finansieringen fra Fredens Kirke og opfordrer til, at det resterende støttebehov indhentes ved at opkræve entré.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.

6. Gensidig orientering af musikudvalget

7. Eventuelt


By- og Kulturforvaltningen