Spring til indhold

Odense Musikudvalg - 10-05-2023

Referat af udvalgsseminar, Odense Musikudvalg. Musikhuset Posten, 10-05-2023 kl. 16:00 - 18:15

Referat til Odense Musikudvalg

Kultursekretariatet, Musikhuset Posten, 10/05/23 kl. 14:15 - 20:00

Mødedeltagere:

Fra Odense Musikudvalg: Stina Tølbøll Bekker, Mikkel A. Kongstad, Liv Vester Larsen, Betina Følleslev, My Lambertsen, Pernille Krog Mogensen og Eva Marie Rasmussen. 

Fra sekretariatet: Christian Damgård Kristoffersen og Kristian Bang Hansen (ref)

 

1. Ankomst og velkomst – mødested: Posten, Rockloungen

Formanden bød velkommen

 

2. Introduktion og rammesætning

Sekretariatet gennemgik dagens program, baggrunden for opgaven og de politiske forventninger til resultatet

 

3. Rundvisning på Posten

Morten Østlund fortalte om spillestedet og viste udvalget rundt.

 

4. Dialogmøde med det regionale spillested Posten/Dexter

Udvalget havde en drøftelse med Morten Østlund af Posten/Dexters arbejde for genudpegning som regionalt spillested, herunder særligt med fokus på spillestedets vision, identitet, fortælling, særegne styrker og potentialer. Posten/Dexter har netop været til evalueringsmøde i Statens Kunstfond (som afholdes hvert fjerde år) og skal nu frem mod februar 2024 arbejde på sin ansøgning om genudpegning som regionalt spillested. Ansøgningen skal forinden godkendes af By- og Kulturudvalget, og Odense Musikudvalg skal i løbet af processen (forventet i efteråret 2023) give høringssvar til By- og Kulturudvalget med en vurdering af ansøgningen ud fra Musikudvalgets rolle som rådgivende organ på musikområdet mhp. at fremme musiklivet i Odense og samordne musikvirksomheden med kulturpolitikken.

 

5. Arbejde med at lave forslag til BKU ift. at forbedre vilkårene for musikmiljøet i Odense

På baggrund af Odense Kommunes nye kulturpolitik og drøftelsen med Søren Windell sidste efterår arbejdede udvalgsmedlemmerne med at lave og kvalificere konkrete forslag til, hvordan man kan forbedre musiklivets økosystem i Odense, herunder fødekæden fra talent og vækstlag til det professionelle musikmiljø. Der var særligt fokus på initiativer, som kommunen vil kunne iværksætte. Sekretariatet faciliterede og tog notat.

Musikudvalget nedsatte en arbejdsgruppe bestående af Stina, Betina og Mikkel til at færdiggøre et oplæg til By- og Kulturudvalget ifm. musikudvalgets foretræde den 24. maj.

Arbejdet blev afsluttet med fælles aftensmad

 

6. Afgang fra Posten til Momentum

Fælles gåtur gennem bymidten. Drøftelse af udvikling i Kongensgade.

 

7. Dialogmøde med Momentum Musik

Musikudvalget drøftede Momentum Musiks fremtidsplaner og ambitioner med musikchef Casper Schärfe og Teaterleder Jeppe Sand. Momentum Musik har været udpeget som netværks- og genrespillested i 2021-2022, da blev ordningen blev afprøvet. Efterfølgende er de dog ikke blevet genudpeget for perioden 2022-2024. Drøftelsen omhandlede planer og ambitioner for spillestedets udvikling og retning og gav mulighed for dialog inden Momentum Musiks ansøgning om honorarstøtte den 15. august.

 

By- og Kulturforvaltningen