Spring til indhold

Odense Musikudvalg - 06-09-2021

Referat af ordinært møde, Odense Musikudvalg. Kultursekretariatet, Odense Slot, 06-09-2021 kl. 16:00 - 18:30

Referat til Odense Musikudvalg

Kultursekretariatet, Odense Slot, 06/09/21 kl. 17:00 - 20:00

Mødedeltagere:

Maria Friis, Anders Skovgaard, Andreas Møller Bøttiger, Anne Mette Stæhr, Mikkel A. Kongstad og Niels Christian Geil og Stina Tølbøll Bekker samt fra By- og Kulturforvaltningen Maria Østergaard og Christian Damgård Kristoffersen (ref.).

 

1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen



2. Indbyrdes orientering om musiklivets tilstand


3. Økonomi

Tilbageløb til puljen:

  • 20.235 kr. i tilbagebetalt honorarstøtte fra Second to the left 2020 (20.03.14-Ø40-3-19)
  • 40.000 kr. i tilbagebetalt tilskud til Åben Skole-projektet "Musikdag på Kansas City" (20.30.00-G01-11-20)
  • 15.000 kr. fra Kammerkoret Broccoli er tilbagebetalt fra projektet "Et moderne Stabat Mater" (20.03.00-Ø40-48-19)

 

Der er ved ansøgningsfristen den 15. august 2021 indkommet 8 ansøgninger til budget 2021 og 25 ansøgninger til budget 2022.

På grund af den store sagsmængde i denne ansøgningsrunde fordeles sagerne på to ordinære møder hhv. 3 uger og 5 uger efter ansøgningsfristen. Den konkrete opdeling er aftalt på formøde mellem sekretariatet og formanden. Rækkefølgen i sagerne er planlagt for at understøtte effektive og sammenhængende mødeforløb samt med hensyn til, at nogle sager kræver ekstra belysning og opklarende spørgsmål, før der kan træffes beslutning.

Formanden har på den baggrund valgt at udskyde behandlingen af 10 udvalgte ansøgninger til mødet en 20. september med begrundelsen, at de enten har utilstrækkelige oplysninger for at muliggøre en kvalificeret faglig vurdering af musikindholdet, eller at der ikke er særlige faglige begrundelser eller hensyn til ansøgerne, der tilsiger, at ansøgningen behandles på første møde.

Det er desuden formandens indstilling, at nærværende møde afsluttes skarpt på det aftalte tidspunkt, og at eventuelle ubehandlede ansøgninger udskydes til mødet den 20. september.

Med dagsordenen er vedlagt et skema med alle 33 indkomne ansøgninger.

Til anvendelse i 2021 resterer 167.325 kr.

Odense Musikudvalg har i alt modtaget 8 ansøgninger om tilskud til musikarrangementer i 2021 for et samlet beløb på 138.630 kr.

Hvis Odense Musikudvalg godkender indstillingerne, resterer der  63.641 kr. i musikpuljen for 2021Til anvendelse i 2022 resterer 1.236.447 kr.

Odense Musikudvalg har i alt modtaget 9 ansøgninger om tilskud til musikarrangementer i 2022 for et samlet beløb på 828.000 kr.

Hvis Odense Musikudvalg godkender indstillingerne, resterer der  737.586 kr. i musikpuljen for 2022


4. Behandling af ansøgninger til 2021
Konklusion fra mødet
Odense Musikudvalgs beslutninger medfører, at der resterer ca. 63.825 til anvendelse i 2021.

4.1. Odense Drengekor: Odense Drengekor & Hans Mydtskov - efterårskoncert2021 (20.03.00-Ø40-65-21)
Odense Drengekor søger 15.000 kr. i tilskud til et musikarrangement den 14/10-2021 på Sankt Hans Plads 1. Arrangementet afholdes i samarbejde med Sankt hans Kirke, Hans Mydtskov m.fl og omfatter en enkelt koncert i genren klassisk, hvor ansøger har en ambition om 400 publikummer. Ansøgerens medfinansiering udgør 27 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 15.000 kr. i kontant tilskud.

Det vurderes, at det er vigtigt Odense har et miljø omkring drengekorsaktivitet, og at projektet repræsenterer et vigtigt møde mellem amatør- og professionel musik.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.


4.2. Vokalensemblet Fyen: Mozarts Requiem i ny musikalsk opsætning (20.03.00-Ø40-63-21)

Vokalensemblet Fyen søger 20.000 kr. i tilskud til et musikarrangement, der indeholder minimum 3 koncerter i genren klassisk. Ansøger forventer i alt 700 publikummer. Koncerterne afholdes i samarbejde med Sankt Hans Kirke, Brændekilde Kirke og Check Accordion-trio på Sankt Hans Kirke & Brændekilde Kirke i perioden 02/11 - 07/11 2021. Ansøgerens medfinansiering udgør 84 % af det samlede budget.



Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 20.000 kr. i kontant tilskud.

Det vurderes, at det ansøgte projekt er af høj kvalitet, og at der er tale om et værk, som bør udbredes. Samarbejdet med Check Accordion Trio vurderes at være en interessant ny måde at udforske værket på.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.


4.3. Kunsthal ULYS: ULYS “MYTE” (20.03.00-Ø40-52-21)
Kunsthal ULYS søger 16.000 kr. i tilskud til et musikarrangement, der indeholder minimum 2 koncerter i genren elektronisk. Ansøger forventer i alt 300 publikummer. Koncerterne afholdes i samarbejde med Kunstbygningen Filosoffen på Kunstbygningen Filosoffen i perioden 28/09 - 03/10 2021. Ansøgerens medfinansiering udgør 27 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 12.000 kr. i kontant tilskud.

Det vurderes, at projektet understøtter det eksperimenterende og crossover-arbejdet. 

Bevillingen øremærkes honorarer til musikere.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.


4.4. DYNAMO Workspace: Koncert med Muovipussi på Dynamo (20.03.00-Ø40-51-21)
DYNAMO Workspace søger 20.000 kr. i tilskud til et musikarrangement den 19/10-2021 på Finlandkaj 6. Arrangementet afholdes i samarbejde med Feral Festival og omfatter en enkelt koncert i genren alternativ/elektronisk/rock, hvor ansøger har en ambition om 200 publikummer. Ansøgerens medfinansiering udgør 50 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 15.200 kr. i kontant tilskud.

Det vurderes, at projektet er spændende og eksperimenterende. Det bifaldes desuden, at der er tale om internationale kunstnere, der kan være med til at sætte Odense på landkortet i den sammenhæng.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen, men med en bevilling på 15.000 kr. i kontant tilskud.
Anders Skovgaard deltog ikke i behandlingen af dette punkt.


4.5. Metal Mekka: Metal Mekka og Kulturmaskinen præsenterer Double Death Fest: Hexenbrett (DE) + Arsenic Addict (DK) (20.03.00-Ø40-45-21)

Metal Mekka søger 10.500 kr. i tilskud til et musikarrangement, der indeholder minimum 2 koncerter i genren alternativ/rock. Ansøger forventer i alt 60 publikummer. Arrangementet afholdes i samarbejde med Kulturmaskinen og Odense Bibliotek & Borgerservice på Borgernes Hus den 25/09-2021. Ansøgerens medfinansiering udgør 82 % af det samlede budget.



Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 10.500 kr. i kontant tilskud.

Det vurderes, at ansøgers projekt fortsat er et spændende projekt, som udnytter potentialet i sammenspil mellem forskellige kulturer, og at genren er velvalgt til en skrækfest. 


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.
Niels Christian Vejlby Geil deltog ikke i behandlingen af dette punkt.


4.6. Húsakórið: Húsakóriðs (Huskorets) 50-års jubilæumskoncert i Nordatlantisk Hus, Odense (20.03.00-Ø40-36-21)
Húsakórið søger 12.130 kr. i tilskud til et musikarrangement den 02/10-2021 på Nordatlantisk Hus. Arrangementet omfatter en enkelt koncert i genren klassisk/salmer/viser, hvor ansøger har en ambition om 200 publikummer. Ansøgerens medfinansiering udgør 96 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg meddeler afslag på ansøgningen.

Odense Musikudvalg har valgt at prioritere projekter, der omhandler professionel musikudøvelse.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.


4.7. Kirkekoncerter i Odense: Juleoratoriet 2021 (20.03.00-Ø40-35-21)
Kirkekoncerter i Odense søger 25.000 kr. i tilskud til et musikarrangement den 12/12-2021 på Odense Domkirke. Arrangementet afholdes i samarbejde med Filharmonisk Kor Fyn og omfatter en enkelt koncert i genren klassisk, hvor ansøger har en ambition om 300 publikummer. Ansøgerens medfinansiering udgør 81 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 25.000 kr. i kontant tilskud.

Det vurderes, at projektet er af høj kvalitet, og at det på flot vis holder kvalitetsjulemusik i hævd.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.


4.8. Ensemble Hermes: Presence (20.03.00-Ø40-34-21)
Ensemble Hermes søger 20.000 kr. i tilskud til et musikarrangement den 23/10-2021 på Koncertsalen, Odeon. Arrangementet omfatter en enkelt koncert i genren klassisk, hvor ansøger har en ambition om 60 publikummer. Ansøgerens medfinansiering udgør 92 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 15.000 kr. i kontant tilskud.

Det vurderes positivt, at projektet er af høj kvalitet, og at celloen er i fokus. Ligeledes er det positivt, at projektet markedsføres over for et yngre publikum ift. udbredelse af genren.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.

5. Behandling af ansøgninger til 2022

Følgende 10 sager, som fremgår af vedlagte skema, er udskudt til behandling på mødet 20. september: Sofar Sounds Odense 2022 (Sofar Sounds), Davinde musikfestival (Davinde Beboer-og Forsamlingshus), Fierce Festival (Louise Rasmussen), This Is Ska 2022 (Musikforeningen PåTaget), Femi Festival 2022 (Femi Festival), Odense Rock Festival '22 (Millhouse Event ApS), Odense Barokfestival 2022 - Henrich Schütz 350 år (Odense Barokfestival), ILTER 2022 (ILTER), Jaiyede Jazz Festival 2022 (Momentum Musik), Skjaldefestival 2022 (Odins Odense).

På mødet blev det desuden besluttet at udskyde behandlingen af yderligere 6 punkter til mødet den 20. september.


Konklusion fra mødet
Odense Musikudvalgs beslutninger medfører, at der resterer ca. 753.042 til anvendelse i 2022.

5.1. Foreningen Kultur PåTaget: Honorarstøtte Kultur PåTaget (20.03.14-Ø40-64-21)
Foreningen Kultur PåTaget ansøger om 104 klip i honorarstøtte, svarende til 116.480 kr. Ansøger ønsker at afholde minimum 156 koncerter i en bred vifte af genrer og forventer i alt 7.800 publikummer. Koncerterne afholdes på PåTaget - Slotsgade 18 3. sal i perioden 05/01 - 31/12 2022. Ansøgerens medfinansiering udgør 92 % af det samlede budget.

Indstilling

Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 75 klip á 1120 kr. Bevillingen svarer til 84.000 kr. og skal anvendes jf. reglerne i statens honorarstøtteordning.

Beløbet er betinget af, at ansøger modtager tilskud fra statens honorarstøtteordning svarende til minimum samme beløb. Beløbet reguleres, hvis honorarstøtten fra staten er mindre end den kommunale bevilling.

Det vurderes, at ansøger er godt i gang ift. at etablere en profil for spillestedet. Derudover er der god publikumssøgning til spillestedet. Desuden har ansøger skabt et miljø omkring publikum og musikere, som er faste brugere af stedet.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen, men med en bevilling på 56.000 kr. i honorarstøtte.


5.2. Studenterhus Odense: Studenterhus Odense honorarstøtte (20.03.14-Ø40-59-21)
Studenterhus Odense ansøger om 170 klip i honorarstøtte, svarende til 190.400 kr. Ansøger ønsker at afholde minimum 50 koncerter i en bred vifte af genrer og forventer i alt 3.000 publikummer. Koncerterne afholdes i samarbejde med Odense Jazz Festival, Spoken Word Festival, Storms Pakhus, Generator, Resonator (ny forening for verdensmusik), MIX ODENSE, Parasol, Sofar Sounds, Posten, Ungdomshuset, Slagteriet, HCA festivals, MetalMekka, Songwriters Circle, Brugerforeningen Brandts, DJBFA Danske komponister og sangskrivere, Dansk Artist Forbund, Dansk Musiker Forbund, Uhørt Festival, Dynamo, ROSA, Tempi, byens videregående uddannelsesinstitutioner og studenterforeninger, Tuborgfondet, byens kollegier og Albani. på Studenterhus Odense i perioden 03/01 - 31/12 2022. Ansøgerens medfinansiering udgør 90 % af det samlede budget.

Indstilling

Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 100 klip á 1120 kr. Bevillingen svarer til 112.000 kr. og skal anvendes jf. reglerne i statens honorarstøtteordning.

Beløbet er betinget af, at ansøger modtager tilskud fra statens honorarstøtteordning svarende til minimum samme beløb. Beløbet reguleres, hvis honorarstøtten fra staten er mindre end den kommunale bevilling.

Det vurderes stadig som vigtigt, at en by som Odense har et studenterhus med en aktiv musikscene. Derudover indgår ansøger i mange samarbejder på tværs af byen. Ansøger præsenterer en skitse for et program med navne af kvalitet og mulighed for at nye navne kan komme på scenen.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen, men med en bevilling på 123.200 kr. i honorarstøtte.


5.3. Second to the Left: Second to the Left (20.03.14-Ø40-55-21)
Second to the Left ansøger om 50 klip i honorarstøtte, svarende til 56.000 kr. Ansøger ønsker at afholde minimum 10 koncerter i genren world og forventer i alt 800 publikummer. Koncerterne afholdes i samarbejde med Musikhuset Dexter, På Taget, Resonator og Odeology på Forskellige scener i Odense i perioden 09/01 - 26/12 2022. Ansøgerens medfinansiering udgør 50 % af det samlede budget.

Indstilling

Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 50 klip á 1120 kr. Bevillingen svarer til 56.000 kr. og skal anvendes jf. reglerne i statens honorarstøtteordning.

Beløbet er betinget af, at ansøger modtager tilskud fra statens honorarstøtteordning svarende til minimum samme beløb. Beløbet reguleres, hvis honorarstøtten fra staten er mindre end den kommunale bevilling.

Ansøger præsenterer igen i år et ambitiøst program, som bringer musik, der ellers ikke ville være let tilgængeligt, til Odense. 

Det bifaldes, at ansøger har påbegyndt samarbejder mhp. at styrke foreningens gennemslagskraft og udbredelse af arrangementerne. Musikudvalget opfordrer til at fortsætte denne udvikling.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.


5.4. Røde Himmel: Røde Himmel 2022 (20.03.14-Ø40-54-21)
Røde Himmel ansøger om 50 klip i honorarstøtte, svarende til 56.000 kr. Ansøger ønsker at afholde minimum 10 koncerter i genren pop/rock/elektronisk/alternativ og forventer i alt 700 publikummer. Koncerterne afholdes i samarbejde med Odense Kommune, Statens Kunstfond, Kulturmaskinen Odense, Frølageret, Generator og Dynamo Circus Work Space på Kulturmaskinen / Frølageret i perioden 03/01 - 31/12 2022. Ansøgerens medfinansiering udgør 61 % af det samlede budget.

Indstilling

Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 50 klip á 1120 kr. Bevillingen svarer til 56.000 kr. og skal anvendes jf. reglerne i statens honorarstøtteordning.

Beløbet er betinget af, at ansøger modtager tilskud fra statens honorarstøtteordning svarende til minimum samme beløb. Beløbet reguleres, hvis honorarstøtten fra staten er mindre end den kommunale bevilling.

Det vurderes, at ansøger præsenterer et interessant program og en etableret profil. Desuden har ansøger vist evne til at etablere samarbejder med andre aktører og skabe et miljø omkring foreningen. 


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.


5.5. TCB Underground: Honorarstøtte (20.03.14-Ø40-49-21)

TCB Underground ansøger om 30 klip i honorarstøtte, svarende til 33.600 kr. Ansøger ønsker at afholde minimum 30 koncerter i en bred vifte af genrer og forventer i alt 150 publikummer. Koncerterne afholdes i samarbejde med Restaurant Aro, Low-Fi Concerts, Østerlunden (Humlebo Gruppen), Konrads Food & Coffee, Uncovermusic.dk og Albani på Østerbro 20-22 i perioden 08/01 - 17/12 2022. Ansøgerens medfinansiering udgør 78 % af det samlede budget.



Indstilling

Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 30 klip á 1120 kr. Bevillingen svarer til 33.600 kr. og skal anvendes jf. reglerne i statens honorarstøtteordning.

Beløbet er betinget af, at ansøger modtager tilskud fra statens honorarstøtteordning svarende til minimum samme beløb. Beløbet reguleres, hvis honorarstøtten fra staten er mindre end den kommunale bevilling.

Det vurderes, at ansøger skaber en musikscene i en del af byen, hvor der arbejdes med byfornyelse. Desuden præsenteres en skitse for et program, der både rummer nye og etablerede navne.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.

Odense Musikudvalg bifalder fortsat projektet og dets bidrag til at udvikle spillesteder nye steder i byen. Odense Musikudvalg ser fortsat frem til at følge, hvordan udviklingen af stedets koncertprofil kommer til at tegne sig skarpere fremover.



5.6. Fredos Friends: En jordomsejling i musik (20.03.14-Ø40-47-21)
Fredos Friends ansøger om 30 klip i honorarstøtte, svarende til 33.600 kr. Ansøger ønsker at afholde minimum 10 koncerter i genren folk/blues/jazz/world og forventer i alt 75 publikummer. Koncerterne afholdes i samarbejde med diverse foreninger med folk og verdensmusik samt spillesteder på Café Fredos i perioden 29/01 - 10/12 2022. Ansøgerens medfinansiering udgør 69 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg meddeler afslag på ansøgningen.

Afslaget begrundes i, at det musikalske indhold i det ansøgte projekt ikke er tilstrækkeligt konkret beskrevet. Ansøger opfordres til at søge igen med oplysninger om de optrædende kunstnere, antal koncerter m.v.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.


5.7. Jazzens Venner Fyn: Traditionel jazz under mulig fornyelse (20.03.14-Ø40-38-21)
Jazzens Venner Fyn ansøger om 41 klip i honorarstøtte, svarende til 45.920 kr. Ansøger ønsker at afholde minimum 19 koncerter i genren blues/jazz og forventer i alt 2.650 publikummer. Koncerterne afholdes i samarbejde med Jazz Jylland, All That Jazz, Swing the Shoes, Bondestuen samt spillestederne på Seniorhus Odense, Hans Tausens kirke, Odense Design Akademi, Lumby Mølle samt Dexter (på lejebasis) i perioden 23/01 - 26/12 2022. Ansøgerens medfinansiering udgør 87 % af det samlede budget.

Indstilling

Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 32 klip á 1120 kr. Bevillingen svarer til 35.840 kr. og skal anvendes jf. reglerne i statens honorarstøtteordning.

Beløbet er betinget af, at ansøger modtager tilskud fra statens honorarstøtteordning svarende til minimum samme beløb. Beløbet reguleres, hvis honorarstøtten fra staten er mindre end den kommunale bevilling.

Odense Musikudvalg bifalder, at ansøger varetager den traditionelle jazz i Odense for et stort trofast publikum.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.


5.8. Kulturforeningen Grønkul: Koncerter afholdt af kulturforeningen Grønkul i Mødecenter Odense 2022 (20.03.14-Ø40-37-21)
Kulturforeningen Grønkul ansøger om 50 klip i honorarstøtte, svarende til 56.000 kr. Ansøger ønsker at afholde minimum 14 koncerter i en bred vifte af genrer og forventer i alt 1.000 publikummer. Koncerterne afholdes i samarbejde med Skibhusforum, Mødecenter Odense, Musikhuset Odense, Albani og Aftenskolen 17:48. på Mødecenter Odense – 17:48 i perioden 14/01 - 16/12 2022. Ansøgerens medfinansiering udgør 74 % af det samlede budget.

Indstilling

Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 40 klip á 1120 kr. Bevillingen svarer til 44.800 kr. og skal anvendes jf. reglerne i statens honorarstøtteordning.

Beløbet er betinget af, at ansøger modtager tilskud fra statens honorarstøtteordning svarende til minimum samme beløb. Beløbet reguleres, hvis honorarstøtten fra staten er mindre end den kommunale bevilling.

Det vurderes fortsat, at ansøger præsenterer et projekt, som er vigtigt for mangfoldigheden i Odenses Musikliv. 2021 har stadig været præget af udfordringer, og derfor ønsker Odense Musikudvalg fortsat af prøve formatet af med denne bevilling. 


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.


5.9. Momentum Musik: Momentum Musik koncertprogram 2022 (20.03.01-Ø40-1-21)
Momentum Musik søger 240.000 kr. i tilskud til koncertrække. Ansøger planlægger at afholde 30 koncerter i en bred vifte af genrer og forventer i alt 1.800 publikummer. Koncerterne afholdes i samarbejde med Odense Musikbibliotek, Dynamo Workspace, Akademiet For Åben Lytning, Ryslinge Teaterhøjskole og Musikefterskolen Humble på Langeland på Teater Momentum i perioden 01/01 - 01/12 2022. Ansøgerens medfinansiering udgør 61 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 120.000 kr. i kontant tilskud.

Odense Musikudvalg lykønsker ansøger med udnævnelsen til netværksspillested. 

Det vurderes, at ansøger udfylder en vigtig rolle i Odenses musikliv som det eksperimenterende spillested. Det præsenterede program er imponerende og viser højt ambitionsniveau og stort internationalt udsyn.

Musikudvalget ser frem til at følge udviklingen i den fortsatte etablering af netværket omkring netværksspillestedet.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.

Odense Musikudvalg opfordrer til, at ansøger arbejder for at finde mere varig støtte andetsteds.

Anders Skovgaard og Mikkel A. Kongstad deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

6. Indstillingsmøde om nyt musikudvalg i Odense

Den 29. juni blev udsendt mail til 245 musikaktører i Odenses musikliv i henhold til den høringsliste, som musikudvalget vedtog d. 28. juni 2021. 

80 musikaktører valgte at bidrage til udpegningen. ca. 32 % af de adspurgte.

Af nationale aktører har følgende deltaget i høringen:
- DJBFA
- Dansk Live
- Spil Dansk
- GAFFA
- ROSA - Dansk Rock Samråd
- JazzDanmark
- Kulturmonitor
- Danske Uafhængige Pladeselskaber
- Danske Populær Autorer
- Dansk Artist Forbund
- Metal Danmark
- Dansk Komponistforbund
- ORA

I alt har ca. 466 personer været inddraget i at beslutte udpegningerne på tværs af de deltagende aktører

Udpegningerne er faldet således inden for områderne (ikke unikke tal på tværs af områder):
- Musikalsk vækstlag og talentudvikling: 35 udpegninger fordelt på 27 personer (12 kvinder, 15 mænd)
- Jazz, blues og folk/folkemusik: 28 udpegninger fordelt på 22 personer (12 kvinder, 10 mænd)
- Rock og popmusik: 22 udpegninger fordelt på 21 personer (7 kvinder, 14 mænd)
- Klassisk musik: 15 udpegninger fordelt på 11 personer (5 kvinder, 6 mænd)
- Publikumsrettede musikmedier og -formidlingsplatforme: 14 udpegninger fordelt på 11 personer (8 kvinder, 3 mænd)
- Urban og elektronisk musik: 20 udpegninger fordelt på 11 personer (5 kvinder, 6 mænd)

I alt er 88 personer blevet udpeget, heraf 40 kvinder og 48 mænd (unikke tal).

I 52 af de 80 høringssvar har de adspurgte grupperinger også taget sig tid til at beskrive den største udfordring de pt. for Odenses musikliv. Opsamling er vedhæftet dagsorden.

Alle udpegne er blevet sendt invitation til indstillingsmødet d. 11. oktober med tilmeldingsfrist den 10/9-2021. Se vedlagte bilag med lister over udpegede og tilmeldte personer.

Ifølge tidsplanen for valgprocessen, som musikudvalget vedtog på mødet den 12/4-2021, skal Musikudvalget prikke folk, som har kompetencer, der vurderes at mangle på indstillingsmødet.

I henhold til ligestillingsloven skal der indstilles lige mange kvinder og mænd inden for hvert af de syv indstillende områder til den endelige udvælgelse i Odense Byråd til december. Da der inden for enkelte områder er meget få tilmeldte og udpegede kvinder, foreslås det, at musikudvalget selv udpeger det antal kvinder, som findes nødvendigt, til disse områder, eller anmoder om at personer flytter fra et område til et andet.


Indstilling

Odense Musikudvalg drøfter behov for yderligere udpegninger og beslutter hvilke personer, der skal inviteres til indstillingsmødet foruden de personer, der allerede er inviteret.


Beslutning

Sagen blev drøftet. Musikudvalget foreslog navne, som sekretariatet noterede.

 

7. Dagsorden for indstillingsmødet

Ifølge tidsplanen for valgprocessen skal musikudvalget på dette møde fastlægge en detaljeret dagsorden for indstillingsmødet samt evt. foretage justeringer af processen.

Indstillingsmødet er berammet til kl. 16-19 med let bespisning. Som resultat skal forvaltningen fra hver af de seks indstillende grupper modtage en rangordnet liste på fire kandidater (2 mænd og 2 kvinder).

I nogle af grupperne deltager så mange personer, at det ikke er realistisk, at de når til enighed inden for den berammede tid uden anvendelse af anonym afstemning. Der foreslås derfor følgende fremgangsmåde:

15.45: Dørene åbner. Her vil rådmand Christoffer Lilleholt være til stede og hilse på folk efterhånden, som de ankommer.

16:00: Velkommen v/ rådmand Christoffer Lilleholt og formand for Odense Musikudvalg, Maria Friis. Kort indføring i musiklivets rivende udvikling samt de udfordringer, som musikaktørerne har peget på i den brede høring.

16:20: Gennemgang af dagsorden og fremgangsmåde for valgprocessen v/ sekretariatet, Kristian Bang Hansen.

16:30: Deltagerne opdeles i de genregrupper, de har tilmeldt sig til. En referent/ordstyrer sidder med ved hvert bord.

16:35: Bordet rundt i de seks grupper: Deltagerne præsenterer sig selv, sin musikalske baggrund, sin motivation for at møde op samt den væsentligste udfordring fra dokument.

17:25: Anonym afstemning i grupperne: Alle deltagere laver en top 4 med to mænd og to kvinder, hvor højest placerede får 4 point, den næste 3 og så fremdeles.

17:30 Pause med spisning. Resultatet optælles.

17:50 I plenum adresseres eventuelle tvivlsspørgsmål.

17:55 Tilbage i grupperne: De to mænd og to kvinder med flest point inden for hver gruppe fortæller på skift om deres vision for musiklivet i Odense. 5 minutter hver.

18:25 Anonym afstemning i grupperne: Deltagene giver hver 2 point til den, de vil have som udvalgsmedlem, og 1 point til den, de vil have som suppleant.

18:30 Deltagerne forlader bordene. Point tælles op.

18:40 Resultaterne for samtlige grupper annonceres af formanden/kulturchefen for hele forsamlingen.

Inden for hver gruppe laves altså to afstemningsrunder, der først skærer feltet ned til de nødvendige 4 personer, og dernæst sætter dem i prioriteret rækkefølge.


Indstilling

Forslaget til detaljeret dagsorden for indstillingsmødet godkendes. Sekretariatet kan justere dagsordenen efter behov i dialog med formanden.


Beslutning

Godkendt

8. Gensidig orientering af musikudvalget

9. Eventuelt

Der blev drøftet deltagelse i Kulturkontakten.

Musikudvalget efterspurgte i forbindelse med behandling af ansøgningerne at modtage mere detaljeret statistik om fx genrefordeling af tilskud.

By- og Kulturforvaltningen