Øvre Brændekilde Kvælstofvådområde

Spring til indhold

Øvre Brændekilde Kvælstofvådområde

Projektområdet for Øvre Brændekilde Kvælstofvådområde er ca. 53 ha. og er medfinansieret af EU. Projektperioden løber fra primo 2025 til forventeligt ultimo 2027.

Projektforslaget er, at området så vidt muligt bringes tilbage til en naturlig hydrologi, som der var, før området blev udnyttet landbrugsmæssigt.

Dette omfatter således en fjernelse af drænende elementer indenfor området, omlægning og/eller frilægning af vandløb, samt omlægning af tilløb fra oplandet til overrisling. Af hensyn til sikring af vandafledningen fra arealer udenfor projektområdet vil det dog være nødvendigt at opretholde udvalgte drænsystemer samt vandløbsstrækninger uændret. Hvis muligt, etableres hegning og afgræsning efter projektgennemførelsen.

Projektet forventes gennemført ultimo 2027 og målet er at reducere kvælstofudledningen til Odense Fjord.

Undersøgelsen af projektområde blev gennemført med delvis støtte fra EU.

 


Klima- og Miljøforvaltningen