Barmose Lavbundsvådområde

Spring til indhold

Barmose Lavbundsvådområde

Projektet med Barmose lavbundsvådområde er helt finansieret af EU og forventes at være gennemført ultimo 2027. Målet er at reducere CO2-udledningen i atmosfæren.

I starten af 2024 fik Odense kommune tilsagn fra SGAV, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, til at gennemføre en teknisk og ejendomsmæssig forundersøgelse af mulighederne for et vådområde ved Barmose. Kommunen valgte Barmose, da mosen indeholder et af de få større tørverige områder i kommunen.

Projektområdet for Barmose lavbundsområde er er ca. 29 ha. Projektperioden løber fra 2024 til forventeligt ultimo 2027. Projektforslaget er, at området så vidt muligt bringes tilbage til en naturlig hydrologi, som der var, før området blev udnyttet landbrugsmæssigt.

Dette omfatter således en fjernelse af drænende elementer indenfor området, omlægning og genslyngning af vandløb, samt slukning af pumpe til afvandingssystem. Hvis muligt, etableres hegning og afgræsning efter projektgennemførelsen.

Et eventuelt vådområde kan give muligheder for et større sammenhængende græsningsareal. Barmose har i dag en værdifuld orkidélokation på de centrale enge. Hvis et vådområde gennemføres, vil det kunne tilbageholde kvælstof fra udledning i Odense Fjord. Samtidig vil en bedre vandmætning af tørvejorden betyde en reduktion af CO2 fra mosen.

Målet er at reducere Co2-udledningen i atmosfæren og projektet forventes at være gennemført ultimo 2027.

Undersøgelsen af projektområde blev gennemført med fuld støtte fra EU.







Billedet viser, at projektet er finansieret af Den Europæiske Union



Klima- og Miljøforvaltningen