Spring til indhold

Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på de ofte stillede spørgsmål omkring Odense Kommunes lejeboliger.

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt

Hvis du har lejet bolig ved en af de almene boligorganisationer i Odense, vil du kunne finde svar på dine spørgsmål hos dem. Du kan her se en liste over de almene boligorganisationer i Odense med link til deres hjemmesider.

 

Ofte stillede spørgsmål:

 

1. Må jeg have husdyr i min lejlighed/lejebolig?

2. Hvad gør jeg, hvis jeg opdager fejl/mangler efter indflytningen?

3. Må jeg installere vaskemaskine/opvaskemaskine?

4. Kan min søn/datter overtage min lejlighed når han/hun har boet hos mig i mere end 2 år?

5. Hvem betaler for min punkterede termorude?

6. Min vask er stoppet. Hvem betaler?

7. Jeg vil gerne klage over min nabo. Hvad skal jeg gøre?

8. Jeg vil gerne klage over min udlejer (Odense Kommune). Hvad skal jeg gøre?

9. Har jeg ret til at fremleje eller bytte min lejlighed?

10. Hvordan betaler jeg min husleje via Betalingsservice?

11. Hvordan opsiger jeg min bolig?

12. Hvilke antenneforhold er der i ejendommen, og må jeg skifte til noget andet?

13. Hvordan afregnes varmeregnskabet?

14.  Hvilke muligheder har jeg for at få nyt køkken?

 

 

» 1.  Må jeg have husdyr i min lejlighed/lejebolig?

Det er kun tilladt at have husdyr i din lejebolig hvis du bor i en forpagtningsbolig eller hvis det fremgår af din lejekontrakt.


Bor du i rækkehus eller i en selvstændig udmatrikuleret bolig, kan du søge om tilladelse til at holde ét kæledyr i form af f.eks. én hund, kat eller kanin.

Hvis der efterfølgende opstår klager og gener som følge af husdyret, vil du blive pålagt at fjerne dyret fra lejligheden.

 

 

» 2. Hvad gør jeg, hvis jeg opdager fejl/mangler efter indflytningen?

Ejendomsadministrations tilsynsførende undersøger lejlighederne grundigt inden genudlejning, men indimellem kan mangler overses.

Derfor bør du gennemgå din lejlighed umiddelbart efter overtagelsen og senest 14. dage efter indflytning gøre udlejer opmærksom på evt. fejl og mangler. Dette skal gøres via den indflytningsrapport, du får fremsendt eller udleveret, når du overtager lejligheden, og som du skal sende eller aflevere til udlejer. Det er vigtigt at gøre, da du kun herved undgår at komme til at betale for udbedring af skader m.v., som eventuelt var i lejligheden ved overtagelsen.

 

 

» 3. Må jeg installere vaskemaskine/opvaskemaskine?

Med udlejers tilladelse må du som udgangspunkt gerne installere vaskemaskine og/eller opvaskemaskine i din bolig, jf. lejelovens bestemmelser. 
   
Er der tale om mobile vaske- og opvaskemaskiner vil udlejer dog kræve, at du betaler et beløb på 15.000,00 kr. til sikkerhed for eventuelle vandskader el.lign.

Pengene tilbagebetales naturligvis, hvis der ikke opstår nogen skader.

 

» 4. Kan min søn/datter overtage min lejlighed når han/hun har boet hos mig i mere end 2 år?

Din søn/datter har ikke mulighed for at overtage din lejlighed selvom han/hun har boet hos dig i mere end 2 år.
Lejelovens § 77 a siger, at parter, som har haft fælles husstand i mindst 2 år, kan beslutte, hvem af parterne der skal blive boende, hvis samlivet ophører.

Bestemmelsen gælder altså kun for personer i parforhold (gifte eller ugifte), som beslutter at ophæve samlivet, og gælder ikke for samboende forældre/børn eller samboende søskende.

 

 

» 5. Hvem betaler for min punkterede termorude?

Hvis din termorude er punkteret er det vigtigt at den bliver udskiftet. Dette skal ske, da den har mistet sin isoleringseffekt efter punktering og dermed kan være med til at påvirke lejlighedens ”komfort” og ikke mindst varmeforbruget.

Det er i de fleste tilfælde udlejer der står for denne udskiftning. Men læs for en god ordens skyld din lejekontrakt, for det kan være aftalt, at du som lejer skal betale for udskiftning af termoruder.

 

 

» 6. Min vask er stoppet. Hvem betaler?

Er din vask stoppet, og tilstopningen findes i området fra vasken til og med vandlåsen, skal du selv betale for at få renset afløbet.

Findes tilstopningen derimod efter vandlåsen, vil udgiften til rensningen af afløbet blive pålagt udlejer (Odense Kommune).

 

» 7. Jeg vil gerne klage over min nabo. Hvad skal jeg gøre?

Har du problemer med din nabo, og har du brug for at klage, kan du finde klagevejledning her.

 

 

» 8. Jeg vil gerne klage over min udlejer (Odense Kommune). Hvad skal jeg gøre?

Når du lejer en bolig hos Odense Kommune, skal du kontakte Beboerklagenævnet, hvis du ønsker at klage.

 

 

» 9. Har jeg ret til at fremleje eller bytte min lejlighed?

Er du visiteret af Ældre- og Handicapforvaltningen eller henvist til din lejlighed af kommunens Akutafsnit, kan du ikke fremleje eller bytte din lejlighed. Kommunen har en beskyttelsesværdig interesse i, at lejligheden ikke kan byttes.

 

Har du lejet din lejlighed på almindelig vis, har du ret til at fremleje den i op til 2 år under forudsætning af, at dit fravær er midlertidigt og skyldes studieophold, forretningsrejse, sygdom eller lign.

 

Udlejer kan i visse tilfælde modsætte sig fremleje, f.eks. hvis der er færre end 13 lejligheder i ejendommen, eller hvis der i øvrigt er en rimelig grund til at modsætte sig fremlejeforholdet. Vær opmærksom på, at det er lejeren selv, der hæfter for husleje m.v. i fremlejeperioden - også når udlejer har godkendt fremlejen.

 

 

» 10. Hvordan betaler jeg min husleje via Betalingsservice?

Hvis du ønske at betale husleje via Betalingsservice, kan du enten

 

1. aflevere dit girokort til din bank. På girokortet finder banken alle de nødvendige oplysninger, og de sørger for automatisk tilmelding til Betalingsservice.

 

2. oprette en fast betalingsaftale via Betalingsservice i din netbank.

 

Uanset om du går i banken eller selv opretter aftalen digitalt, skal du fortsætte med at betale regningerne som normalt, indtil opkrævningen fremgår af betalingsoversigten fra Betalingsservice. Der går som regel en måneds tid, før det bliver registreret.

 

 

» 11. Hvordan opsiger jeg min bolig?

Opsigelse af din bolig skal ALTID ske skriftligt.

 

Opsigelsesvarslet er 3 måneder til den 1. i en måned, og opsigelsesperioden regnes som hele måneder fra tidspunktet fra udlejers modtagelse af opsigelsen. Du bør dog altid se i din lejekontrakt, da kortere eller længere varsel kan være aftalt.

 

Det vil sige, at hvis du opsiger din lejlighed d. 20. oktober, gælder de 3 måneders opsigelse pr. 1 november og du skal dermed være ud pr. 31 januar.

 

Står du som pårørende til en afdød, som har boet i en almen bolig, skal du være opmærksom på, at opsigelsesvarslet er en måned til den 1. i en måned.

 

Det er meget almindeligt, at det i lejekontrakten er aftalt, at lejemålet skal være fraflyttet 8, 10 eller 14 dage før det tidspunkt, lejligheden er opsagt til. Årsagen til dette er, at udlejer skal have tid til at istandsætte lejemålet, inden den nye lejer overtager det.

Det vil sige, at hvis du har lejligheden frem til d. 31. januar efter de 3 måneders opsigelse, skal du være ude enten d. 18, 22 eller 24 januar. Dette vil stå beskrevet i din lejekontrakt.

 

 

» 12. Hvilke antenneforhold er der i ejendommen, og må jeg skifte til noget andet?

Det vil være forskelligt fra ejendom til ejendom, hvordan antenneforholdene er.

I nogle ejendomme er der ikke nogen fast aftale med en antenneforening el.lign., og som lejer kan du derfor for egen regning selv tilmelde dig en hvilken som helst antennetilslutning.

I de ejendomme, hvor udlejer har en aftale om antenneforholdene, er du bundet af denne aftale og kan ikke vælge en anden udbyder. Det er derfor en god idé at tjekke din lejekontrakt eller kontakte din udlejer for at høre, hvordan forholdene er i den ejendom, du bor i.

 

Det kan oplyses, at parabol eller andre antenner generelt kun må opsættes uden på ejendommen, hvis udlejer har givet tilladelse til det. Derudover skal du fremlægge dokumentation for, at du har tegnet forsikring samt betale et depositum for retablering, når antennen/parabolen nedtages. Depositummet udgør 1.500 kr.

 

 

» 13. Hvordan afregnes varmeregnskabet?

Udgangspunktet er, at varmeregnskabsåret løber fra 1. juli til 30. juni, og at endeligt varmeregnskab ligger klar til at blive sendt ud til lejerne i oktober/november måned.

 

Tilbagebetaling:

Viser det sig efter varmeregnskabet er gjort op, at du har indbetalt for meget i aconto, og at du skal have penge tilbage, modregnes dit tilgodehavende i huslejen - oftest december huslejen.

 

Er du flyttet fra lejemålet inden det endelige varmeregnskab foreligger, og har du endnu ikke modtaget en endelig fraflytningsopgørelse, modregnes dit tilgodehavende i denne opgørelse.

Har du modtaget fraflytningsopgørelsen, modtager du enten dit tilgodehavende pr. check, eller det bliver indsat på din konto. Skylder du kommunen penge, skal du dog være opmærksom på, at dit tilgodehavende kan modregnes i det beløb, du skylder.

 

Efterbetaling:

Viser det endelige varmeregnskab, at dit forbrug i det forgangne år har været større end dine aconto-indbetalinger, har udlejer et efterbetalingskrav på dig.
Efterbetalingskravet vil blive tillagt og opkrævet over huslejen - oftest december huslejen.

 

Er du flyttet fra boligen, vil udlejers tilgodehavende blive modregnet i dit indbetalte depositum i forbindelse med fraflytningsopgørelsen. Har du modtaget opgørelsen, får du et girokort på efterbetalingskravets størrelse tilsendt.
Ingen rettelser til denne

 

 

» 14.  Hvilke muligheder har jeg for at få nyt køkken?

Før du foretager dig noget, skal du kontakte udlejer (Odense Kommune, Drift og Anlæg, Ejendom/Ejendomsadministration, eller mail doa.bkf@odense.dk).

Er du lejer i en bolig under de almindelige lejelove er der to muligheder for at få nyt køkken:

 

1. Lejelovens § 62 a giver dig mulighed for selv at betale for forbedringer i din lejlighed. Du kan også aftale med udlejer, at udgiften op til 36.633,00 kr. (2004-niveau) bliver tilbagebetalt til dig, når du flytter - dog med fradrag af 1/10 for hvert år, du selv har benyttet forbedringen. Denne ordning har du som lejer ret til, dog har udlejer ret til at modsætte sig arbejdets udførelse, hvis vægtige grunde taler for det.

 

2. Du kan også aftale med udlejer, at han betaler udgifterne til det nye køkken. Til gengæld skal du som lejer binde dig til en aftalt lejeforhøjelse som følge af forbedringen en såkaldt § 62 b aftale. En sådan aftale er bindende for både lejer og udlejer. Du kan altså ikke senere klage over, at forbedringsforhøjelsen er for høj. Denne ordning er frivillig for udlejer.

 

Bor du i en almen bolig gælder tilsvarende regler, dog med enkelte undtagelser:

Almenlejelovens § 39 giver dig ret til at udføre nærmere fastsatte forbedringer af boligen - heriblandt nyt køkken. Udlejer kan dog modsætte sig arbejdets udførelse, hvis der er vægtige grunde for det. Du har ret til en godtgørelse af udlejer for udgiften til forbedringen. Godtgørelsen udgør maks. 43.908,00 kr. (2003-niveau) og nedskrives med 10% pr. år for hvert år, du selv benytter forbedringen.

By- og Kulturforvaltningen