Spring til indhold

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis Budgettale.

Indledning – ikke et ord om valg

Det er en stor dag i dag. Det er dagen hvor vi behandler Odense Kommunes budget for næste år, et budget som vil få stor betydning for medarbejderne, borgerne og for hele byens udvikling. Men det er samtidig også dagen før dagen – valgdagen.

 

Folketingsvagkampen raser for fuld kraft på sin sidste dag uden for rådhusets solide mure. Og jeg skal da ærligt indrømme, at det som SF’er er utrolig fristende, at kaste sig ud i en politisk valgkampstale om hvordan fremtidens Danmark burde formes. Der er en tæt sammenhæng mellem landspolitikken og lokalpolitikken, og vi diskuterer tit landspolitik her i salen, ikke mindst når vi behandler budget. Men da budgetbehandlingen i dag falder så tæt på et folketingsvalg, synes jeg vi bør nedtone den del i dag. Lad os i denne her sal fokusere på det der er vores opgave.

 


Økonomisk krise og arbejdsløshed

Vi står overfor store udfordringer de kommende år med en stram økonomi - vi er stadig i gang med besparelser fra sidste års budget. Medarbejdere fyres, der skæres i serviceniveauet, og vi er underlagt en stram økonomisk aftale med udgangspunkt i nulvækst i det offentlige, samtidig med at vi ikke får kompensation for den demografiske udvikling. Og det er blot en konstatering af, at sådan ser verden ud – det er den overordnede ramme vi arbejder indenfor.

 

Vi lever i en tid, hvor den økonomiske krise raser, og hvor det at effektivisere, spare og tænke nyt er et grundvilkår. Når vi reducerer økonomien gør vi med så stor omtanke vi kan, og med fokus på at skærme kerneydelsen og de svageste borgere. Men selvfølgelig har det konsekvenser og det kan mærkes, ikke mindst af de borgere, som er afhængig af kommunes hjælp. Også medarbejderne vil i den kommende tid igen skulle sige farvel til gode kolleger, når driftsøkonomien strammes. Det er der ikke nogen grund til at pakke ind.

 

Der er stadig økonomisk krise og arbejdsløsheden er stor og stigende. Mennesker af kød og blod oplever hver dag at miste deres job, og må gå den lange vej hen på jobcenteret for at melde sig ledig. Det er en barsk oplevelse for mange mennesker, særligt hvis man altid har været vandt til at klare sig selv.

 

Helt galt ser der ud for de unge under 30 år og for de ufaglærte, hvor arbejdsløshedsprocenten er katastrofal høj. Vi er desværre godt i gang med at forme fremtidens proletariat, hvis vi ikke sørger for at tage ordentlig hånd om de unge og ufaglærte. Det er så altafgørende vigtigt, at sikre at de kommer i job og uddannelse, ellers risikere vi at begå samme fejltagelse som i 1980’erne, hvor ungdomsarbejdsløsheden også var høj, og mange af de unge fra dengang aldrig kom videre, og i dag er på førtidspension. Vi skal ikke gentage historiens fejltrin, det er for dyrt, både menneskeligt og økonomisk.

 

Derfor vil SF også pege på nødvendigheden af, at der sætte endnu mere målrettet ind overfor de unge, som er i risiko for aldrig at komme i gang med en uddannelse og få et job. Her er sammenhængende borgerforløb og et endnu bedre samarbejde på tværs af forvaltninger afgørende. Vi er nået langt i de seneste år, og ikke mindst børn- og ungeforvaltningen og social- og arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder sammen om de unge som aldrig før. Et tæt samarbjede mellem jobcentret og ungdommens uddannelsesvejledning betyder, at mange flere unge ”vendes i døren” og kommer i uddannelse, inden de når at komme på kontanthjælp. Men vi skal endnu længere af den vej, og i SF er vi også parate til at tænke de to forvaltninger endnu tættere sammen på ungeområdet.

 

Og så skal der altså rettes et endnu skarpere fokus på den forebyggende psykiatri. Vi kan hjælpe mennesker med psykiske problemer, langt bedre end vi gør i dag, ved at sætte ind med en tidlig forebyggende og tværfaglig indsats, for så kan vi undgå at små problemer vokser sig store og uoverskuelige. Samtidig forholder det sig således, at langt størstedelen af nytilkendte førtidspensioner skyldes psykiske lidelser. Vi ved at den forbyggende sociale indsats virker, den er rent ud sagt en god forretning og en fornuftig socialpolitik.

 


Håb, mod og forandring

Som lokalpolitiker møder man ofte kritik fra borgere på grund af besparelser. Men det nu også mit indtryk at mange selvfølgelig er ganske udmærket klar over, at økonomien står på smal hals. Vi kan opgive, smide håndklædet i ringen, eller vi kan tage kampen op.

Sætte gang i væksten, nytænke, løse opgaverne og radikalt anderledes. Det handler om at have mod til forandring. Hvis vi tør at gå nye veje, hvis vi har modet til at nytænke, arbejde anderledes, kan vi skabe resultater og en bedre fremtid. Og det er vel dybest set det alle os der er gået ind i politik knokler for, nemlig en bedre fremtid – for vores egen generation og for kommende generationer. Jeg vil ikke overlade en ringere og dårligere by til dem der følger efter mig. Det vil være alt for fattigt, alt for håbløst. Men der er håb for fremtiden, hvis vi har modet til at tage det politiske lederskab på os. Der skal knokles hårdt, træffes benhårde – og nogen gange upopulære – beslutninger. Men vi skal have mod til at gå ind i en ny virkelighed.

 

Personligt gik jeg ind i politik på grund af social indignation. Jeg vil gerne være med til at gøre de sociale forhold for mennesker, som lever på kanten af livet, bare en lille smule bedre. Og jeg har i den tid, hvor jeg har været byrådsmedlem ofte tænkt på, at det er en ret håbløs opgave fordi arbejdet stort set hele tiden har været præget af besparelser og nedskæringer. Det kan være ret opgivende, man kan hurtigt komme til at glemme, hvad det egentligt var målet og ønsket med det politiske engagement. Jeg har en tro på og overbevisning om, at det faktisk er muligt, at skabe forandring og hæve standarden. Til gavn for de mennesker, der på den ene eller anden måde, har brug for fællesskabets hjælp. Derfor er det vigtigt, at gøre sig klart, at vi befinder os i en anden virkelighed end der var glædende for bare nogle år siden, hvor bedre var lige med flere penge. I dag betyder bedre velfærd ikke flere penge eller mere af det samme, men derimod om at løse opgaverne markant anderledes for færre ressourcer.  

 

Der er allerede skåret i driften af kerneområderne og på administrationen. Og vi kan vi ikke bare fortsætte med at skære på de vigtige kernevelfærdsområder, vi kan ikke lade udviklingen af vores by drukne i konstante sparrerunder, og derfor er der behov for, at vi tager nye radikale tiltag i brug. Vi skal gå radikalt til værks, og vi skal gøre det her og nu.

 

Og et af de områder hvor vi skal gribe indsatsen radikalt anderledes an, er i forhold til sygefraværet.

 


Bedre sundhed og lav sygefravær

SF er helt enig i, at et gennemsnitligt sygefravær på 18 dage pr. medarbejder, er alt alt for højt.

Det høje sygefravær har store omkostninger både menneskeligt, for arbejdspladsen og ikke mindst for kommunekassen. Så det giver rigtig god mening både sundhedsmæssigt og økonomisk at rette et skarpt fokus på generelt at nedbringe antallet af sygedage. For SF handler det både om at forbedre sundheden og økonomien, hvilket vil være til gavn for både medarbejderne og borgerne.

 

Det er sådan set ikke det korte sygefravær, der er det store problem, for en influenza tager nu engang den tid en influenza tager. Det betyder dog ikke, at vi ikke kan komme en del af korttids sygefraværet til livs. Men det store problem, det er først og fremmest langtidssygefraværet.

 

I SF er vi af den opfattelse, at vi grundlæggende skal skabe gode og sunde arbejdspladser med høj trivsel, der fremmer det bedste i medarbejderne, for så komme de nemlig også på arbejde. Og netop trivsel og fællesskabsfølelsen, det at få indflydelse og ansvar på sin arbejdsplads er altafgørende. Den enkelte medarbejder skal opleve sig som vigtig, at man har noget at bidrage med. Det skaber social kapital, og det giver lyst til at tage på arbejde, når man vågner om morgen.

 

Vi skal som arbejdsgiver også turde konfronterer sygefraværet, vi skal gøre det til en kultur at tale åbent om sygefravær. For der er ingen tvivl om, at vi faktisk kan nå rigtig langt, hvis vi sætter tidligt, omsorgsfuldt og målrette ind på at nedbringe sygedagene. Hvilket også erfaringer fra andre kommuner og arbejdspladser klart og tydeligt viser.

 

Sygefravær hænger uløseligt sammen med et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø og god ledelse. Det er ikke tilfældigt, at der er et lavt sygefravær på de arbejdspladser, hvor alle har et positivt og konstruktivt samarbejde, og hvor lederen er tydelig og rummelig.

 

Der er mange gode ledere og medarbejdere, der hver evig eneste dag gør en kæmpe indsats. SF vil gerne underbygge denne indsats. SF vil gerne vende retorikken fra fokus på fravær til fokus på tilstedeværelse, anerkendelse af arbejdspladser med et godt arbejdsmiljø, og ved at understøtte det sunde valg. 

 

Et aspekt ved at sætte fokus på sundhed, er at sætte de usunde vaner til debat, herunder også rygning. Jeg ved godt, at når talen falder på rygning i arbejdstiden, så træder man direkte ind i løves hule. Det er en debat fyldt med mange – og ikke mindst stærke – følelser og holdninger. Men det er altså en nødvendig og relevant debat.

 

Jeg tror faktisk, at langt de fleste rygere gerne vil skodde smøgerne, det er bare lettere sagt end gjort. Og måske skal der nogle langt mere radikale tiltag til for at få markant flere til at stoppe med at ryge. For det er jo ikke oplysning der mangler, alle rygere ved godt det er en usund og dyr vane.

 

I SF går vi faktisk ind for en restriktiv rygepolitik, blandt andet fordi vi ved, at der er ulighed i sundhed, og hvis vi virkelig skal rykke på det her område, så forudsætter det en restriktiv linje, for det virker.

 

Og vi ved, at rygning er den absolutte største risikofaktor for sundheden, rygning er årsag til markant store kommunale udgifter til sundhedsvæsnet, og undersøgelser viser at rygere generelt altså bare har flere sygedage end ikke-rygere. Det er fakta.

 

SF vil gerne opfordre til at de enkelte arbejdspladser diskuterer de usunde vaner, som vi ved, koster samfundet, og dermed også Odense Kommune rigtig rigtig mange penge. Det vil være fantastisk, hvis der er arbejdspladser der i et fællesskab bestående af faglige organisationer, medarbejdere og ledere, har lyst til at afprøve den røgfri arbejdstid eller andre radikale sundhedstiltag.

SF vil også gerne opfordre til at Odense Kommunes sundhedsordning bliver brugt langt mere end tilfældet er i dag. Der er faktisk opnået rigtig gode erfaringer med sundhedstjek af medarbejderne. Sundhedstjekket har været en øjenåbner for mange, og det har været en stor motivationsfaktor for deltagerne til at ændre livsstil, og for at få et bedre og sundere liv.

 

Hvis det skal lykkes at forandre Odense Kommune som arbejdsplads, hvor der er større fokus på tilstedeværelse og anerkendelse, kræver det en radikal kulturændring. Derfor har brug for at vores ledere bliver endnu dygtigere, til at påtage sig det store ansvar en kulturændring og færre sygedage kræver. Og det stiller til gengæld helt nye og store krav til vores ledere. Derfor skal vi sikre udviklingen af lederne, og det skal der absolut gives den nødvendige tid og rum til.

 

Diskussionen om medarbejdernes sundhed er på alle måder rigtig og vigtig. Og den skal være med til at sikre at vi kan løse opgaverne så godt som muligt, når vi i de kommende år får færre medarbejdere. Vi er simpelthen nød til at sikre at vores medarbejdere kan levere så meget som muligt – og det vil også sige være til stede på deres job så meget som muligt. Ellers bliver serviceforringelserne alt for store.

 


Investering i daginstitutioner og folkeskolen

Der har igennem mange år været et stort behov for flere pladser i vores pasningstilbud til de mindste. Der er gjort en stor indsats i de seneste år, og nye børnehuse er kommet til. Men vi er stadig ikke i mål, og derfor bør vi med dette budget få truffet beslutning om etablering af tre nye børnehuse: To i centrum, hvor alt for mange forældre i dag må køre langt udenfor centrum for at få pasning. Det ene børnehus kunne for eksempel placeres på Havnen, hvor det vil tilgodese rigtig mange forældre i midtbyen og i Skibhuskvarteret.

Eller det kunne være oplagt, at placere det i VUC’s bygninger i Jernbanegade, når skolen inden længe flytter ud – her kunne vi faktisk etablere et stort og spændende børnehus. Det tredje og sidste skal etableres i Næsbyhovedbroby, hvor det vil være oplagt at skabe et børneunivers med nyt børnehus på Spurvelundsskolen.

 

Alle unge der forlader vores folkeskoler skal være klar til at fortsætte i uddannelse. Det er alle partier enige om. Et vigtigt element er mere fokus på IT i undervisningen, og heldigvis er Børn og ungeudvalget på vej med en ny IT-strategi. Den bør der investeres i med dette budget. Allerede i dag har mange børn selv en pc’er, som de tager med i skole. Men det er ikke alle, og derfor er der fortsat brug for at kunne stille en moderne computer til rådighed for en del af eleverne. Aller vigtigst er dog det man kan kalde IT infrastruktur:

Stabile og sikre trådløse netværk til høj kapacitet, skabe til sikker opbevaring af elevernes egne computere, adgang til strømforsyning osv. Det vil vi meget gerne være med til at investere i.

 

Endelig er det vigtigt, at vi kommer i gang med renovering og genopretning af skolerne. Det handler både om at skabe energirigtige løsninger, der på sigt kan spare skolerne for penge til eksempelvis varme. Vi skal have moderniseringsplanen tilbage på sporet. Og så skal vi have skabt undervisningsmiljøer for de ældste elever, der er inspirerende og motiverende. Gode rammer understøtter god læring, og det skylder vi vores børn og unge mennesker.

 


Flere ældre, men vi får ikke flere penge

Vi har en kæmpe udfordring i forhold til den demografiske udvikling, hvor der bliver flere ældre over 65 år, og der er en stigning i antallet af de 0 til 6 årige.

 

Det fremlagte budgetforslag bygger på en nulstilling af de såkaldte budgetmodeller der omhandler demografi, og som betyder, at der kompenseres med flere penge til de respektive forvaltninger, når der kommer flere ældre eller børn. Dette bliver ikke noget problem i 2012, hvor der er afsat en pulje til at kompensere for den demografiske udvikling. Men i de følgende år står det helt klart, at det kan få store konsekvenser for de enkelte forvaltninger og den samlede økonomi, hvis vi ikke nytænker vores budgetmodeller. Vi kan desværre ikke bare fremskrive budgetterne med de modeller vi hidtil har brugt, for vi har ikke pengene i kassen længere. Vi er nødt til at diskutere, hvad vi så gør. Den diskussion har vi til gode til senere i år, når analyserne af budgetmodellerne er gjort færdige.

 

Det handler grundlæggende om, hvordan vi vil håndtere Danmarks største velfærdsudfordring: Hvordan skal færre danskere på arbejdsmarkedet finansiere flere danskere, der bliver ældre, og får brug for samfundets hjælp.

 

Nogen kalder det ældrebyrden, men det er på ingen måde en byrde. Det er en opgave, en opgave der skal løses. Heldigvis er det ikke er nogen sygdom at blive ældre. Nutidens ældre er ofte raske og rørige, og de generationer der gå på pension i de kommende år, er mere ressourcestærke end nogen anden ældregeneration har været det. Mange ældre har slet ikke behov for offentlig pleje netop fordi de har et godt helbred. Hertil kommer at langt de fleste ældre dybest set har et ønske om, at klare sig selv og være selvhjulpne så længe som muligt. Derfor er den rehabiliterende tilgang til ældrepleje helt rigtig, og vi skal fortsætte ud af den vej. Vi skal gennem forebyggelse og genoptræning sikre, at mange flere ældre kan klare sig selv i længere tid. Det er en afgørende nøgle i løsningen af udfordringen.

 

På anlægssiden støtter SF fuld ud den foreslåede udbygning af Lindegården, som er et botilbud til mennesker med handicap. Der er nemlig et klart behov for at udvide med flere pladser, således at nogle af vores mest plejekrævende mennesker med handicap få bedre forhold, hvilket vi selvfølgelig bakker helhjertet op om i SF.

 


Ambitiøs satsning på velfærdsteknologi

Vi skal fortsætte den ambitiøse satsning på velfærdsteknologi, som vi er kendt for. Odense skal fortsat være helt fremme i førerfeltet, når det handler om velfærdsteknologi. Derfor ønsker SF, at der oprettes en pulje til investering i netop det her område. Men vi har et klart behov for at sætte skub i den praktiske udmøntning, hvilket også vil skabe vækst og være med til at løse nogle af de problemer man oplever i ældreplejen. Velfærdsteknologien har nemlig et tredobbelt formål: Den skal give de ældre og mennesker med handicap et bedre liv, den skal mindske nedslidningen af social- og sundhedspersonalet, og så skal den altså også lette budgetpresset i kommunen.

 


Mindre – men relevante – budgetforslag


Facility Management

Vi er meget indstillede på at vi gennemgår driften og vedligeholdelsen af vores ejendomme, med henblik på at gøre det mere effektivt.

Som led i administrationsprojektet er der foreslået en central facility management enhed. Altså en centralisering af vores ejendomsdrift. For SF er det bare afgørende vigtigt, at man ikke hælder barnet ud med badevandet. Den fleksibilitet og det lokale ejerskab man har i dag på f.eks. en skole, kan nemt gå tabt i en central enhed. Det er samtidig vigtigt, at sikre at foreningslivet også i fremtiden får den gode service de kender, og at der ikke skabes en besværlig og bureaukratisk dialog mellem brugere og kommune. Derfor mener vi da heller ikke at den model, som byrådet indtil videre er blevet præsenteret for, er optimal. Men vi indgår gerne i en diskussion om andre måder at løse opgaverne på.

 

 

 


Salg af ejendomme

Der lægges også op til at skaffe midler ved at sælge ud af kommunens ejendomme, hvilket kan være fornuftigt nok. Dog er det meget vigtigt for SF, at vi ikke sælger ejendomme som kan bruges til boligsociale formål. Det vil nemlig ødelægge den socialpolitiske strategi vi har besluttet, og som går ud på at hjemløse først og fremmest skal hurtigt ud i egen bolig med den nødvendige sociale støtte. Og det sociale arbejde skal ikke bremses af manglen på billige boliger. Det vil være at skyde sig selv i foden.

 


MED-struktur

SF er åbne overfor at se på, om vi kan organisere MED-strukturen anderledes end i dag. Det er vigtigt for SF, at gøre krystal klart, at en tæt og respektfuld dialog med medarbejdersiden er en helt nødvendig og undværlig del for at kunne lede en kommune. Men vi skal turde tage diskussionen, om vi har organiseret os på den bedste måde. Og med de problemer og udfordringer der skal løses, er det også nødvendigt at se på om vi både kan spare penge på en anden organisering og samtidig forbedre dialogen, samt sikre en langt hurtigere og mere dynamisk medarbejderinddragelse end tilfældet er i dag.

 

Og så vil jeg gerne lige benytte lejligheden til at knytte en kommentar til den proces, der har været i forbindelse med sundhedsforslagene og administrationsprojektet. Når man læser medarbejdersidens høringssvar til budgetforslaget, så udtrykker medarbejderne et klart ønske om en tidligere og bedre involvering. Og vi havde også gerne set, at medarbejderinddragelsen havde været en del bedre. Det er vi ret overbevidste om, ville have været en fordel for alle parter.

 


Byudvikling sætter gang i væksten

Odense Byråd har i løbet af de sidste par år sat gang i nogle store og vigtige byudviklingsprojekter, der vil medvirke til at gøre vores by langt mere attraktiv og bæredygtig. Med lukningen af Thomas B. Thriges Gade får vi gjort op med en af fortidens kæmpe fejltagelser. Det hører ingen steder hjemme, at have en stor og forurenede motorvej lige ind gennem byens centrum. Her skal der være liv og mennesker og Letbane.

 

Letbanen er et af de mest visionære tiltag i Odense, og den vil revolutionære den kollektive trafik. Det vil virkelig løfte byen og den offentlige transport. Den vil være et reelt alternativ til bilen, ikke mindst for de mennesker der bor og arbejder eller studere i byen, for eksempel på det nye campusområde, med supersygehus og uddannelsesinstitutioner. Vi mangler blot at partierne på Christiansborg omsætter løfterne om medfinansiering til virkelighed.

 

Alt dette og mere til er det afgørende nødvendigt at investere i. Det vil sætte gang i væksten i en nedgangstid, og sikre mange af de arbejdspladser vi har så hårdt brug for. Det vil være offensive, fremtidsholdbare og bæredygtige investeringer. Vi har ikke råd til at lade være.

 


Afslutning – det kan lade sig gøre

Det er vigtigt, at gøre det helt klart, at såfremt vi ikke kommer i mål med at finde pengene gennem radikale tiltag, nytænkning, nedbringelse af sygefravær osv. så skal pengene findes på den gammeldags måde ved at rundbarbere budgetterne. Er det ikke bedre for eksempel at nedbringe sygefraværet gennem høj trivsel og god ledelse, og derigennem få udnyttet ressourcerne bedre, end bare at nedskære budgetterne uden andre tiltag? Jo, selvfølgelig er det det. Men det kræver politisk mod og lederskab at sætte den udvikling i gang. Og det forudsætter frem for alt en meget høj og meget bedre medarbejderinddragelse end tidligere samt et løft af lederne.

 

Vi skal med det her budget skabe en robust økonomi, hvor vi bevare og udvikler kerneydelsen, skaffer økonomi til investeringer og forbedre kassebeholdningen. Der skal gang i væksten, hvor vi investere os ud af krisen ved at fremrykke renoveringsopgaver, hvor der investeres i velfærd ved modernisering af skolerne og etablering af nye daginstitutioner. Og der skal satses på de nye vækstområder som velfærdsteknologi, og vi skal skabe en bæredygtig by ved etablering af en Letbane og en bilfri bymidte.

 

Det kan lade sig gøre. Det forudsætter et konstruktivt politisk samarbejde hen over midten i Odenseansk politik, hvor vi i fællesskab løser de problemer og udfordringer vi står overfor. Det tror jeg også borgerne forventer sig af sin politiske ledelse her i byen. 

 

Tak for ordet.

En elektronisk udgave af talen findes her.

Opdateret 15-06-2018

Borgmesterforvaltningen